Der har været mere end almindeligt stille her på bloggen i den seneste tid, og nogen vil måske føle sig fristet til at starte en indsamling til fordel for ofrerne for indlægstørken. Det mest sultne offer er forfatteren selv, der brænder inde med og bobler over af hyggelige historier, fiffige fortællinger og nærværende nyt, som hun gerne vil dele med jer alle - skulle interessen være der for det. Det håber jeg den er, det har varet så længe, der er så meget nyt - jeg tørster efter at berette.
Vigtigst og størst: vi har forladt Århus. For mig var afskeden med Smilets By med en lille tåre i øjenkrogen, og selvom vi jævnligt vil vende tilbage, føltes det alligevel definitivt. Livet som Urban Mom med storbyfamilie er slut. Vi er rykket vest på, til Udkantsdanmark, til Skive, i mange sammenhænge - hjem. Vi er nu ikke længere århusianere, men skibonitter. Vi behøver ikke længere krumme tæer over vittigheder der indledes med: "det var en århusianer og en fynbo og en københavner som var ude at...". I stedet kan vi nu smile og måske også grine bittersødt over Frank Hvams sammenligning af skibonitter med små nisser, som man ikke kan være sur på. Skibonitter.
Beslutningen om at flytte blev truffet nemt og hurtigt. Der skal ikke meget overtalelse til, når man sidder alene aften efter aften henholdsvis på Mors og i Århus, og når den lille ovenikøbet som reaktion på at se sin far så sjældent med al tydelighed viser, at det kun er mor, der dur - så er betænkningstiden kort. Den nye bolig i Skive var fundet før lejligheden i Århus var sagt op, og så var det officielt - vi skulle flytte fra lejlighed til hus, fra Århus til Skive.
Selve processen "flytning" viste sig imidlertid at være mere besværlig end beslutningen.
- Step 1: Pak lejlighed ned!
Besværlig fordi: Hoooold op vi har meget skrammel! Noget nyttigt, noget til pynt, noget til den arbejdsomme, eftertænksomme eller kreative, men mest bare ROD. Og det fylder! Til gengæld mestrer jeg nu diciplinen "flyttekassefoldning" til perfektion og stiller gerne op, når det engang bliver anerkendt som olympisk sport. Desuden bliver nedpakning ikke nemmere af lille Laurits, der, alle gode intentioner til trods, bare ikke er ret god til at pakke ned.
- Step 2: Flyt fra A til B
Den nemmeste del af flytningen. Bliver dog besværliggjort at store, tunge møbler og for få flyttemænd. Heldigvis ser Jens det at slæbe møbler, forstå det hvem som kan, som gratis træning, og med den indstilling og hjælp fra min bror Rasmus, fik vi flyttet møbler, kasser, baby og diverse fra Århus til Skives land.
- Step 3: Pak ud!
Besværligt fordi: Den tidligere lejer har taget benene på nakken og er flygtet i stedet for flyttet fra huset. Hun har således efterladt et svineri uden lige, halvdelen af alt sit indbo (som om vi ikke selv har rod nok?) og bjerge af ubetalte regninger. Derfor burde Step 3 i virkeligheden hedde "Mug ud" i stedet for "Pak ud". For selvom udlejeren havde forberedt os på at "han ikke havde nået at gøre det hele rent", havde vi alligevel ikke overvejet at vi under køkkenbordet ville finde gamle hundetyggeben, at emhætten ville være flydende af gammelt fedt eller at risten i bruseren ville være stoppet af gamle og klamme hår. Derfor skulle der først gøres rent inden vi kunne tømme kasser - så tak til ihærdige forældre og svigerforældre med varmt vand, knofedt og Ajax - masser af Ajax.
- Step 4: Syn lejlighed i Year House
Besværligt fordi: Der bare er langt fra Skive til Århus og fordi det bare tager meget længere tid at gøre sådan en lejlighed ren end man lige skulle regne med. Det kom også en smule bag på Jens, der drog mod Århus med kost og spand og en liste over alt hvad der skulle gøres rent - udarbejdet af udlejeren og derfor meget detaljeret. Den gode mand valgte dog at tage det som et diskussionsoplæg i stedet for en facitliste, hvilket medførte en håndfuld reprimander da lejligheden skulle afleveres. Men nu er det gjort, maleren har ordnet vægge, gulve, lofter og dørkarme. Pris: 16.500 kr ... ! .... Den lader vi lige stå et øjeblik.
- Step 5: Efterdønninger
Med en tidligere lejer der lader meget tilbage at være ønsket, dukkede der lige så stille en hel del udfordringer op. Her kan blandt andet nævnes tomt oliefyr og ubetalte el-regninger. Således stod jeg en formiddag og rokkede barnevognen med træt baby, da det ringede på døren. Det var fra EnergiMidt - de ville gerne have lov til at lukke for strømmen. A hvad? Jamen den tidligere lejer havde ikke betalt sine regninger og derfor kom han nu for at lukke for strømmen. Øh... nej tak? Så fik jeg meldt flytning der i det mindste.
Og sådan er der så meget ... Nu håber vi at være sluppet af med alle problemerne og begynder forsigtigt at se fremad, mens vi krydser fingre for at der ikke viser sig flere komplikationer med denne flytning.
Det er præcis et år siden at vi flyttede fra den lille lejlighed på 36 m2 til den store på 81 m2. Vi følte at vi var flyttet i et slot, men var på ingen måde indstillede på at skulle flytte igen i overskuelig fremtid. Tjah - man har vel et standpunkt til man tager et nyt? Denne gang ville jeg være mere end glad om jeg ikke skulle fylde en flyttekasse igen NOGENSINDE! Jeg har på fornemmelsen at det nok ikke bliver virkeligheden. Men nu bliver vi her... i hvert fald lidt endnu.
Billedløs update fra Mette, der nu udgiver dette - så må jeg fortælle videre i et andet indlæg, når tid, lejlighed og internet melder sig igen.
På forhåbentlig snarligt gensyn!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar