Misdannelsesscanning og kanelstorm over Nordborggade

ENDELIG!!! Endelig, endelig, endelig nåede vi til d. 31. august og misdannelsesscanningen. Vi har gået og sukket og ventet og sukket noget mere, sjældent har tid dog sneget sig så langsomt afsted og én bestemt dato været så langt væk som denne. Men på forunderlig vis dagen alligevel oprunden og nu også snart overstået.
   Vi vågnede tidligt i morges. Jens var almindeligt utålmodig og spændt - jeg skulle på toilettet (man skulle tro, at nogen havde taget fast bolig på min blære?). Vi fik os alligevel snøvlet igennem en formiddag uden at få udrettet noget nævneværdigt, og kl 12 mødte vi op på Skejby. Til nakkefoldsscanningen fik jeg at vide, at hvis man drak lidt vand så blæren ikke var tom, var sandsynligheden for aktiv baby større. Det råd fulgte jeg så denne gang og gik ombord i venteværelsets udbud af iskolde drikke. Vi blev ret hurtigt kaldt ind i scanningsstuen, hvor en meget sød læge smurte noget meget klistret og MEGET koldt gele på min mave. De første billeder afslørede resultatet af mit tidligere koldvandschok - en meget vågen og meget livlig lille bebs. Vi havde, inden vi begyndte, sagt til lægen, at hvis hun kunne se kønnet og ikke var i tvivl, så ville vi gerne vide det. Der gik nøjagtig ½ minut fra vi startede til at en lille, men meget tydelig tap viste sig på skærmen. Selv ikke Jens og jeg med vores utrænede scanningsøjne var i tvivl om, at bebsen er en lille dreng. Her efter fulgte 40 minutters gennemscanning, der afslørede at Lillemanden er helt perfekt - lillehjerne, nyrer, hjerte osv er helt som det skal være. Der udover ligger han helt fint i sin vægtkurve med ca. 430 g. Han har, hvor så end de er kommet fra, fine lange arme og ben - alt er i skønneste orden. Det betyder også, at det højst sandsynligt er sidste gang, vi får lov at se ham før hans fødselsdag. Derfor har vi fået fire fine billeder med hjem, som vi nu kan prale med til alt og alle der gider høre og se på dem (moren har i hvert fald vist dem til de første fire mennesker på jobbet i dag!)  

 

Her fået i lige det ene af de fire billeder. I kan måske fornemme hvordan han ligger med knæene helt oppe under hagen, ane den lille næse, et øje og et øre.

 
 
 
 
Nå, men efter scanningen måtte jeg skynde mig på arbejde - der skal jo penge i kassen. Jeg havde imidlertid liiidt svært ved at koncentrere mig, fordi jeg vidste at der var ugler i mosen herhjemme. Jens fylder som bekendt 25 år i morgen, og i hans vennekreds er det lig store mængder kanel - hvis man i øvrigt ikke er blevet gift inden, og det er han så vidt vides ikke. Jens havde dog selv regnet med, at når man nu smutter på ferie lidt efter selve dagen, ja så måtte den hellige grav være velforvaret. Ikke desto mindre tikkede en mail ind i min indbakke for et par dage siden - Jens' kammerater lagde skumle planer. Jeg havde derfor sørget for at sætte Jens i sving med rengøring og opvask og derved holdt ham hjemme i dag. Kl 17. bankede det på døren.... og uden for står en ordentligt flok, der godt kan huske nøjagtig hvor meget kanel Jens har sendt i deres retning i løbet af tiden. Da jeg et par timer senere kom hjem fra arbejde, duftede her dejligt af kanel og min egen lille julemand var meget glad og overrasket. De havde heldigvis ladet ham tage noget gammelt tøj på og slubbet ham ud på gaden i stedet for at lade kanelstormen rase på vores beskedne 36 m2. Nu er de så forsvundet ned i byen til en enkelt øl og noget festugehalløj. Alt i alt rigtig, rigtig hyggeligt og godt fundet på. Jeg håber at få fingrene i nogle billeder af julemanden, så vi må vente i spænding lidt endnu.
 
Så nu vil vi bare glæde os rigtig meget til ferie i den næste uges tid, inden virkeligheden for alvor kalder, og jeg skal tilbage på skolebænken. Men skidt med det - alt er godt, helt perfekt og fuldstændig som det skal være - jeg kan i hvert fald ikke komme i tanke om noget mere, som jeg kunne ønske mig lige nu!
 
/Mette

Halvvejs!

I dag er vi præcist halvvejs i graviditeten, dvs. 20+0 (21. uge). Det er altså lidt vildt! Det betyder, at fra nu af vil vi hele tiden have overstået flere uger end der er uger tilbage. Jeg synes på den ene side, at jeg har været gravid rigtig længe og på den anden side, at de sidste fire måneder er gået vildt stærkt.
   Der er ikke sket noget særligt siden sidste indlæg, men intet nyt er heldigvis ofte godt nyt. Jeg får flere og flere spark og tolker det som, at den lille trives som den skal. Jens har så sent som i dag mærket  endnu et kæmpe spark, da den lystigt lossede mig midt i maven. Måske får onklerne alligevel ret i, at det bliver en lille fodboldspiller?
   I får i anledningen af mærkedagen to billeder - enjoy!
   /Mette
 





På billedet er udlejeren iført sine spritnye briller, der er indkøbt, så både mor og barn kan overleve natteroderi uden at falde over ting og sager, der er svære at se når man er træt, det er mørkt og man er, nå ja - stærblind.


 
 
 
 
 
 
 
   

Her har vi mor og far - gæt hos hvem baby er indlogeret?!

Godt begyndt er halvt fuldendt

På sådan en herlig sensommersøndag flader vi ud i sofaen efter en dejlig dag med lækker mad hos min fætter, Tony, og hans kæreste, Trine. Oplægget var en gennemgang af det tøj og legetøj mv. som deres yndige og super charmerende datter, Emilie, er vokset fra, og som vi derfor ville kunne låne.
   Med andre ord har vi tilbragt en eftermiddag på gulvet omgivet af nuttede, små strømper, farverige rangler, fine bluser og seje bukser. Trine og Tony genoplevede minder tilknyttet de enkelte dele, imens vi sorterede i neutrale farver og pige farver... og så igen sorterede de "neutrale" farver fra som var for tøsede, men som moren synes var så søde, at de da MÅTTE kunne bruges til en dreng? Godt faren var med til at nedlægge et veto hist og pist...
   Midt i bunker af tøj og legetøj tumlede Emilie, som morede sig kongeligt og pakkede tøj ud... og pakkede tøj ud, og pakkede tøj ud. Hun fik fortalt en masse historier undervejs, og selvom selve handlingen måske ikke stod helt klart, var underholdningsværdien ganske høj.
   Vi er nu hjemme igen medbringende en autostol, et legetæppe, lidt legetøj og en pose tøj. Vi har i forvejen barnevognen i hus, en ordentlig håndfuld bodyer, et par små futter, en Barnets Bog med Kaj og Andrea og en (lydløs!) uro - med andre ord synes jeg, at vi er ret godt med på udstyrsfronten i forhold til, at vi er halvvejs i graviditeten og bor på beskedne 36 m2. Skønt :)

Og apropos graviditeten, så går det stille og roligt fremad. Vi er som sagt ca. halvvejs hvilket betyder at baby er omkring 20 cm. lang og vejer ca. 250 gram. Det føles af uforklarlige årsager som noget af en milepæl at være halvvejs, men rent fysisk betyder det ikke noget særligt. Vi ser stadig frem til scanningen d. 31, som nu rykker tæt på. Vi er helt vildt nysgerrige. Jeg er fuldstændig sikker på at der gemmer sig en lille dreng i maven, hvor Jens har satset på en lille pige. Nu må vi se hvem der får ret - måske man skulle vædde noget?
     Baby er i øvrigt mere og mere aktiv. Hvad der tidligere føltes som små puf har nu mere karakter af regulære spark. Det betyder også, at Jens nu har fået lov at mærke den lille. Et enkelt spark blev det aller nådigst til, inden baby flyttede fokus et andet sted hen i maven for så at forblive fuldstændig rolig, så der ikke var mere kontakt at komme efter. Men den er der - jeg mærker den tydeligt flere gange i løbet af dagen. I starten af graviditeren gik der ret meget tid med at overveje, om baby kunne være forduftet ud i det blå - de tanker er nu forsvundet, da tilstedeværelsen af liv i maven bliver bekræftet af gentagne spark i mellemgulvet. Dejligt!

/Mette

Barnevogn? - Tjek! Lejlighed? - Tjek!

Så begynder det hele langsomt at flaske sig for den lille familie!
     Først finder vi drømmebarnevognen til en nærmest uanstændig billig pris (gæt hvem der er fuldstændigt ligeglade med om, der er tale om en udgået farve ... OS!), og i går kunne vi så underskrive lejekontrakten til vores nye hjem. Fra den 1/10 flytter vi adresse til Søndre Ringgade, 8000 Århus C.
     Her har vi fået fingrene i en fin 3-værelses lejlighed på 81 m2. Der er to stuer, stort soveværelse, to altaner og (fanfare!) OPVASKEMISKINE! Lejligheden er stor og lys, og selvom den ligger ud til ringgaden, gør lydisolerede ruder, at man ikke hører noget særligt til trafikken, med mindre døre og vinduer står åbne selvfølgelig. Køkkenet er lyst og lækkert og med dejligt meget skabsplads. Dette har allerede smittet af på Jens' ønskeseddel, der inkluderer rigtig mange køkkendimser og madlavningstingester til at optage den nyvundne skabsplads.
     Vi glæder os rigtig meget til at flytte. Selvom vi har været rigtig glade for at bo billigt i den lille lejlighed, er vi ved at være klar til at komme i noget større end 36 m2. Så nu kan tiden frem til den 1/10 kun gå for langsomt! Der er dog lige nogle ting vi skal have styr på inden - som fx en alvorlig oprydning i skuffer og skabe, så vi ikke skal flytte med mere end højst nødvendigt.

/Mette

Da vi ikke har billeder fra lejligheden endnu, kan i få et af barnevognen. Det er tyvstjålet fra nettet, og jeg synes ikke, den har helt den samme farve i virkeligheden, men skidt med det - den er flot!

Statusopdatering: maven d. 10. august

Ja, det kommer nok ikke som en overraskelse for nogen, at størstedelen af indholdet her på siden vil have en eller anden tilknytning til den lille i maven. Den fylder nemlig mere og mere - ikke bare mentalt men også fysisk. I skrivende stund er jeg 17+5 (gravid i 18. uge). Det betyder at guldægget er ca. 18 cm fra den ene ende til den anden og har en kampvægt på ca. 150 g - altså en fin håndfuld. Inden for de sidste par uger er maven desuden begyndt at tage form, så det ikke længere ser ud som om, moren har et fuldstændig ukontrolleret forhold til slik og flødeboller, men i stedet har en kage i ovnen. Jeg bager alt hvad jeg kan! Og noget tyder på, at det går godt. Da jeg den anden dag cyklede henover et langt stykke med brosten, kunne jeg mærke en lille fisk vende sig i maven. Jeg blev helt paf og mærkede og mærkede, men der kom ikke flere bevægelser derinde fra. Som til nakkefoldsscanningen har baby altså sin helt egen idé om, hvad den vil være med til, og hvor meget vi skal have lov til at bestemme herude fra. Siden har den lille været en smule mere samarbejdsvillig, og lige pt. kan jeg mærke små prik og bobler inde fra maven. Det er så hyggeligt! Og også rart at vide at det ikke er luft det hele :) Nu venter vi bare på, at Jens også får lov til at mærke babys velplacerede spark lige i maveflæsket.
     Næste store begivenhed bliver misdannelsesscanning d. 31. august, der med en smule held også kan afsløre om det er en lille Supermand eller en prinsesse, der gemmer sig derinde... Spændingen stiger støt!

/Mette

Billeder af maven får i ikke endnu, men i kan få et fra nakkefoldsscanningen, selvom det efterhånden er længe siden. Beklager den dårlige billedkvalitet, men foto taget af foto har vist aldrig været verdensklasse?

Så er vi i gang!

Vi har længe talt om, at når vi havde en veloverstået nakkefoldsscanning i hus, ville vi oprette en blog. Det er efterhånden ved at være nogle uger siden, vi genså den lille bønne i maven, men bedre sent end aldrig - her er bloggen!
     Nu er planen så, at vi vil blogge, så i kan følge med i, hvad der sker i vores liv i Århus. Ind imellem kan der være lidt langt hjem til Mors og Salling, og så er det rart, at kunne indvi jer i det sidste nye i ord og billeder alligevel.
     Vi håber, at i vil nyde bloggen, og at den vil fungere som en god mulighed for opdatering i alt hvad der rør sig her i Århus C.

Knus,
Jens og Mette

Og billeder skal der da til - så er vi nemlig rigtig i gang ;)