tirsdag den 24. maj 2011

Alt muligt godt og blandet

Så er det endnu engang ved at være tid til lidt opdateringer her fra det østjyske. Laurits er siden sidst blevet fire måneder (whaaat?!?!) og har haft besøg af sundhedsplejersken, han er ved at poppe sin første lille tand og har spist sin første portion rismelsgrød. Oh yes, der er meget at berette om, samt fine billeder som dokumentation af den rivende udvikling, lillemanden er i. Forbered jer derfor på en ordentlig omgang ævl fra en stolt mor, som nyder at have et sted, hvor hun kan dyrke sin nye hobby - at snakke, prale og fortælle om Laurits, som er så fantastisk, at man næsten skulle tro, at det var noget jeg fandt på!
   Vi har ikke haft sundhedsplejerske siden, Laurits var to måneder. Det siger sig selv, at mange ting har ændret sig siden da, og at utallige spørgsmål har meldt sig. Nogle har rumsteret vedvarende i vores baghoveder, og andre har besvaret sig selv. I hvert fald syntes vi, at det var på høje tid med en fagpersons statusopdatering over vores helt store livsprojekt - "Hold ungen i live uden at bryde alle skrevne og uskrevne regler for førstegangsforældre med nerverne uden på tøjet". Derfor var velkomsten varm, da vi tog imod Grethe, da Laurits var ca. fire måneder. Hovedoverskriften på besøget var itroduktion til mere fast føde. Hun vurderede, at vi godt kunne vente en måned mere, før vi for alvor tog skeen i den anden hånd og startede med grød. Årsagen hertil var først og fremmest, at han stadig sover godt om natten og ligger fint i sin vægtkurve. Og apropos vægt - Laurits blev målt og vejet: 66 cm og 7,7 kg. Længden/højden er fuldstændig gennemsnitlig, og vægten er en smule over gennemsnittet, men han ligger på den samme vægtkurve, som han har gjort, siden han var 2 uger gammel, så han følger sin egen kurve helt fint. Vi fik stillet og besvaret vores spørgsmål, og sundhedsplejersken tog følgende notater i Laurits' "barnets bog": Laurits stortrives. Glad dreng. Rækker efter og fanger legetingene. Snakker meget. Ammes efter behov. Han starter med skemad fra 5-6 måneder. Det sidste notat omkring skemad har vi valgt at tolke på vores egen måde, men det vil jeg komme tilbage til senere i indlægget. Næste sundhedsplejerskebesøg er fastlagt til 4. oktober (... pause til undrende udbrud indlagt ...). Det er om HELT VILDT lang tid, og jeg gik nærmest en lille smule i panik, da hun sagde det. En af mødrene i mødregruppen sagde "du har ikke brug for et besøg før, i har jo styr på det!", men jeg synes nu alligevel, at det kunne være rart med et besøg igen, når han er et halvt år. Det er der dog ikke noget at gøre ved, og vi må klare os selv så længe.
   Laurits er blevet rigtig dygtig til at tage fat i alt muligt og forsøge at putte det i munden. Nogle få ting har opnået yndlingsstatus, og her kan bl.a. nævnes blæksprutte fra Lamaze, alle fingre i hele verden, fars briller og mors hår (av!). Det er noget relativt nyt, at han forstår linket mellem at gribe fat i noget og føre det op til munden. Måden babyer sanser på er med netop munden og hænderne, og ved at putte alt i munden lærer han forskellige strukturer at kende og genkender gengangere. Han sutter altså lystigt på alt, hvad han kan få sine små snaskede næver viklet ind i. Men inden for de sidste par uger har denne sutten ændret sig til en gnaven, og fra at have savlet som en almindelig baby har han ændret sig til en lille savlesatan, der kan producere mere mundvand end et helt hjem fyldt med retaderede voksne. Han har desuden været lidt pylret og pjevset. "Hmmm...." tænkte de grønne forældre, "kan det tænkes, er det muligt, mon der er bisser på vej?". Så selvom det måske er lidt tidligt og selvom moren til barnet inderligt håbede, at riskornene først poppede op, når han var mere end seks måneder af hensyn til mejeriets ve og vel, gik vi på jagt i den lille mund, og sandeligt om der ikke i undermunden er en ny, hård og hvid lille plet på størrelse med et knappenålshovedet. Lillefisen har groet sin første pløk! Den vokser ikke noget særligt, men vi har dog indkøbt en køle-/bidering og en lille tandbørste, der begge kan bruges til at gnubbe lidt på kløende gummer. Den lille tand er endnu så lille, at man ikke rigtig kan fotografere den, og hvis man kunne, ville det nok også være rimelig umuligt, da pladsen lige foran tanden konstant er optaget af enten fingre eller en lille, vaks tunge, som så gerne vil ud af munden. Fotografen er dog opmærksom på problemet, og hun vil derfor arbejde intensivt på at få et pletskud i kassen - når altså den lille pløk har vokset sig så stor, at den er til at få øje på.
   Og så tilbage til sundhedsplejerskens notat om grødopstart ved 5-6 månedersalderen. På den ene side passede den udmelding mig helt fint. Jeg har nemlig en aftale med Laurits, som vi faktisk indgik, mens han stadig lå i maven, og mors vægt steg proportionelt med omfanget af mave og ankler. Aftalen lyder: "nu har jeg huset dig i ni måneder, så ammer du mig ned i en str. 38 igen". Ikke til at misforstå og på sin vis rimelig nem at gå til. Problemet er bare, at her ved fire måneder og med grødopstart og nedgang i amning i sigte, er der stadig rimelig langt til str. 38. Så da Grethe udskød skemaden en måned mere, blev jeg glad. Men så kommer vi til "på den anden side": siden har Laurits' spisevaner ændret sig en smule. Fra at spise hver 3. - 4. time er han nu nede på max to timer mellem måltiderne - om dagen vel at mærke, om natten sover han stadig nogenlunde, selvom han står en time tidligere op og går en time senere i seng. Vi har derfor tænkt, at vi stille og roligt ville starte op med grøden, så han kan vænne sig langsomt til både skeen, den nye smag og den nye konsistens. På den måde får vi startet, før han bliver alt for sulten, og vi får en god overgang, som er tilfredsstillende for alle parter - måske lige undtaget Grethe, men sådan er det nu. Laurits havde et positivt første møde med grøden. Skeen skal han vist lige vænne sig til, da vi nærmest skulle hælde grøden ind i munden på ham, og han så da også noget mistroisk ud, da den tyktflydende rismelsgrød blev læsset af på tungen, men han sank det fint uden at spytte ret meget ud igen. Han grinede og baskede med armene under hele måltidet. Han fik dog kun en lille smule, da hans lille mave lige skal have lov til at vænne sig til fastere føde. Nu har vi tænkt at fortsætte succes med en lille portion hver dag, og så starter vi op med grøntsagsmos, når han er fem måneder. De kloge siger, at vi skal vente med frugtmos til efter, at grøntsagerne er introduceret, for at han ikke skal få for meget smag for det søde, før han er vant til grøntsagerne, så det holder vi os til.

Jeg vil stoppe for nu, da jeg er træt, træt, træt som et helt alderdomshjem. De efterhånden mange månder med afbrudt søvn er ved at sætte sine spor, og jeg har nu genindført en lur midt på dagen sammen med Laurits. Jeg glæder mig til den dag, hvor han sover igennem, samtidig med at jeg udmærket godt er klar over, at der kan gå lang tid endnu, og at jeg i virkeligheden slet ikke har noget at klage over, fordi han sover rigtig flot af så lille et barn at være. Måske er det fordi jeg er blevet gammel? Jeg har taget hul på et nyt år og rækken af næsten endeløse 29 års fødselsdage anes i horisonten. Af en eller anden grund er det nu gået op for mig, at jeg er blevet voksen - måske baby og station car burde have givet mig et hint allerede? Hmm... drømme om villa og vovhund rykker tættere på, ligesom realkreditlån og pensionsopsparinger gør det. Ak ja, hvem der bare havde nogle hemmlige millioner til snarlig udbetaling!

/Mette - som egentligt også havde et par film i ærmet, men dem vil møgserveren ikke godtage. I må altså undvære live-optagelser af et storsmilende sæbeskumsmonster og en lille rullesteg, som kommer hele vejen om på maven helt af sig selv.
Stor, stærk dreng i lidt voldsom omgang med legestativet - han startede med at ligge inde midt under det

Så er det spisetid! Den første grød...

Jeg synes egentligt, at det er ret godt klaret der ikke er mere grød omkring munden og på smækken end der er?






søndag den 8. maj 2011

Trille, grine, svømme, snotte - travl weekend for en lille mand

Hermed en lille opdatering fra en solskinsfyldt og blæsende søndag, som i øvrigt er mors dag, hvilket er blevet forbigået i larmende stilhed herhjemme. Laurits er dog tilgivet, for det er slet ikke så nemt at købe blomster til sin mor, når man kun er fire måneder. Jeg havde godt nok håbet, at han ville have givet mig den dyrebareste af alle gaver, SØVN, men for at kunne give en så perfekt gave, skal man vist ikke være nøjagtig fire måneder gammel. Omkring den alder begynder baby nemlig at blive mere sulten, og det er ved at være tid til at starte op med grød og grøntsagsmos. Når man bliver mere sulten, kan man heller ikke forventes at snuppe sine sædvanlige 7 timers søvn i streg, så i stedet for kun at skulle spise én gang i løbet af natten, er vi nu igen oppe på tre måltider, hvorfor ønsket om søvn i morsdagsgave nok var skudt lige rigeligt langt over målet. På tirsdag kommer sundhedsplejersken, og så håber jeg, at vi derefter er ved at være klar til grødopstart. Det glæder vi os allesammen til. Laurits ved det måske ikke endnu, men vi andre gør! Jeg glæder mig til at få min nattesøvn tilbage, og Jens glæder sig til at kunne være med til at fodre den lille slughals.
   Ellers har det været en hyggelig weekend uden planer, hvilket vi har nydt. Lørdag var Jens på arbejde ved slagteren, da de manglede en mand. Laurits og jeg tog en lang tur med barnevognen ud i det forårssmukke Århus, og senere fulgtes vi til babysvømning. Laurits bliver mere og mere vild med det, og er nu begyndt på noget vaskeægte hundesvømning. Dykkene foretager han med varierende succes, men er sjældent ked af det - dejligt! Som bonus har vi oveni glad vandhund fået en løbende snotnæse med hjem fra svømning. Det er virkelig irriterende og synd for det bette pus, som har svært ved at få vejret og spise på én gang.
    Weekenden er udover traveture og hundesvømning blevet brugt på at øve os i at trille. Altså - Laurits øver sig, vi andre hepper og hjælper. Den første vej babyer burde trille er fra maven og om på ryggen. Det har Laurits bare ikke rigtig forstået - måske som resultat af, at han aldrig er blevet hverken god til eller vild med at ligge på maven. I stedet er han begyndt at trille fra ryggen og om på maven. Han har taget tilløb til det et stykke tid, men har haft problemer med at komme forbi den arm, han triller henover. Så bliver han hidsig og ked af det, fordi kroppen motorisk ikke helt er klar til det, hovedet gerne vil. Det er her i weekenden gået op for ham, hvordan han slipper forbi armen uden at brække den af. Selvfølgelig er det ikke lykkes mig at finde kameraet frem i tide til at filme en 100% vellykket trilletur, men i får her det tætteste vi er kommet på (/har haft tålmodighed til at filme) Men først lige en lille film hvor jeg ihærdigt prøver at sweet talke den lille rullesteg til at give et ekstranummer, når jeg nu har set, at han kunne, men nej nej - forestillingen er forbi

video
video

Ellers er der ikke så meget nyt under solen. Jeg glæder mig til at kunne opdatere efter besøget fra sundhedsplejersken i næste uge, så vi også kan få at se, hvor stor Laurits har vokset sig. Jeg vil slutte af med lidt flere billeder fra weekenden, samt et enkelt filmklip mere af far og søn, som hygger sig med en stofble... yes, mere skal der ikke til!
/Mette
Her er Laurits lige stået op og derfor stadig med sut. Kan i se hvor meget fint, nyt hår han har fået? Han ser så nyklippet ud, fordi alt håret kun lige er nogle få millimeter langt

Far og søn snupper sig en lur på sofaen efter svømmeturen lørdag

Laurits er egentlig på vej i seng, men derfor kan man jo godt ha' det lidt sjovt - mor hygger sig i hvert fald gevaldigt!

I eftermiddags havde vi et tæppe med ud i gården og lå på græsset og slappede af. Selvom solen skinnede, var blæsten koldt, og den lille snotunge blev derfor pakket godt ind.

Men hov - vi havde da vist glemt futterne?

Uh! Nyt legetøj!

To fotomodeller der er rimgelig ligeglade med fotografen,
video

tirsdag den 3. maj 2011

Jeg troede, at Lillefisen sov...

... Men i stedet for at tælle får i drømmeland var han lysvågen, og som den lille sprællemand han er, endte det sådan her:
Kuk kuk!

Gæst på Hotel Tremmely, men med en helt OK menu: fløde med fløde på!

Bonusbillede af en lille hidsigprop, som selv har fanget sutten - så pyt med, at det er den forkerte side han har puttet i munden

søndag den 1. maj 2011

Laurits savner jer!

Siden barnedåben har Laurits været ked. Det er muligt, at han savner den massive opmærksomhed og de villige favne, som kærligt tog imod ham, da vi tilbragte påsken i Breum og Nykøbing. I hvert fald har han siden tirsdag været noget nær umulig og i hvert fald uterlig. Han har aldrig brugt særlig meget tid på at sove om dagen, men en trilletur i barnevognen har, udover madkasserne, været det sikreste es, vi har kunnet rasle ud af ellers løsningstomme ærmer i forsøget på at trøste ulykkelig baby. I den forgangne uge er magien forsvundet fra dét tryllenummer, og tilbage står forældrene gang på gang med fedtede fletninger i postkassen, når de overmodigt og med håbet om en ordentlig travetur med vognen ud i det gode forårsvejr har bevæget sig længst muligt væk fra matriklen - for så starter sirenen! Ikke nok med at Laurits har lagt sin spædbarnsgråd fra sig og i stedet hyler som en lille gris med nærmest umenneskelig kraft, så tårerne sprøjter, han har også udviklet et temperament, der er ganske bemærkelsesværdigt. Han kan simpelthen blive SÅ hidsig. Det går som oftest ud over legetøjet i buerne på hans legetæppe. Hans motorik er lige knapt så veludviklet, at han kan få fat i det, men han vil så gerne, og når det ikke lige lykkes, bliver han hys. Det er der jo som sådan ikke noget at sige til, og når årsagen bare er legetøj, der ikke vil ind i munden ved hjælp af tankens kraft alene, kan man måske endda trække lidt på smilebånden over vores lille hidsigprop, som kan blive ganske bordeaux i bolden af ren og skær arrigskab. Er årsagen tilgengæld lysvågen baby, når man står en god halv time i raskt trav fra hjemmet, er overskuddet til overbærende smil anderledes småt - for ikke at sige ikkeeksisterende. Det er simpelthen verdens dårligste vane (well, måske ikke den aller dårligste, men ganske tæt på), han har fået. Når han er vågen, gider han under ingen omstændigheder ligge i vognen. Så ligger han og vrider sig, pylrer, spytter sutten ud (man kan forundres ret meget over, hvor langt han kan få den kylet sine beskedne motoriske evner taget i betragtning), og hvis der ikke fra forældrenes side reageres på piveriet som herren ønsker det, er løbet kørt - så trækker han sit stærkeste våben og skriger ... Og så er der satme langt hjem! I fredags var jeg med en veninde til årets største fest - den årligt tilbagevendende sportsbegivenhed i uniparken - Kapsejlads. På vej derfra nægtede Laurits at tilbringe yderligere tid i horisontal position, og viste sig altså fra sin mindst charmerende side og brølede om kap med de ivriget heppende tilskuere til løjerne i søen. Gode råd var dyre - skulle jeg lukke ørerne og udsætte mig og ham for misbilligende blikke, indtil vi var nået ned i byen, og jeg havde fundet et passende sted at amme eller? Noget muligt alternativ var svært at få øje på - lige indtil vi kom forbi en åben opgang. Så smed vi vogn og hæmninger, fik os sat lige inden for døren, pakket madkasserne ud og ... ah... RO! Så sad vi der lidt indtil der var tanket op, så vi kunne bevæge os ned i byen. Her faldt han i søvn på vej hjem fra caféen, så jeg, dum som jeg var, troede, at vi kunne nå hjem før han vågnede igen, for nu måtte han da være træt, han havde jo ikke sovet ret meget. Men nej! Ud for parken til Scandinavian Center startede min egen lille luftalarm op igen, og jeg måtte endnu engang ty til offentlig amning. Herefter gik ungen omkuld - i præcis de 10 minutter det tog at komme hjem. Så var han nemlig vågen igen, frisk og klar til leg. Suk!
   Og sådan har det været hele ugen. Hver gang han har ligget i barnevognen,, er det blevet til en lur på max 45 minutter. Hjemme har han været pylret og har været sulten i en sådan grad, at der aldrig har været drevet lignende rovdrift på madkasserne. Han har i det hele taget haft det bedst, når han har siddet på arm eller været helt tæt på os. Jens har således tilbragt en enkelt nat på sofaen fordi den lille terrorist havde indtaget fars side af sengen.
   Her i weekenden har der dog været lys at spore for enden af tunnellen. Han har sovet mere og er blevet gladere. Herefter følger en række billeder og film fra weekenden, hvor vi har hygget igennem og bl.a. været til babysvømning, som han klarede til topkarakter.

Vi håber, at i allesammen får en skøn, skøn uge, at mandag ikke er for hård ved jer og at solen fortsat vil skinne som den har gjort de sidste 14 dages tid!

/Mette


Jens forsøger med lidt ivrig indoktrinering at nære knægtens kærlighed for guitar og musik allerede i en tidlig alder. Bedøm selv hvor interesseret Laurits og koen ser ud!

Det her er sjovere far! I øvrigt ikke din bedste vinkel...

Så sover ungen og det er tid til sjov med kameraet uden ham

Laurits er allerede i en tidlig alder blevet hvad man må betegne som en gourmant (kan man blive andet med den mad han får serveret?). Her er han i gang med en fransk delikatesse - frølår!

Det går bedre med at ligge på maven!

Flotfyr2011

video
Et enkelt bad er det også blevet til. Læg mærke til de store mængder af vand, der flyttes fra badekar til gulv, hver gang Jens sjasker vand på maven af den lille elitesvømmer.

video
Så er han tilbage i topform, og her til aften har vi fået mange lange samtaler om løst og fast (mest løst vist nok). Her er en af flere film, vi har optaget.


video
Til sidst en lille film hvor Laurits leger med sin blæksprutte. Bemærk hvor dygtig han er blevet til bevidst at bruge sine fingre til at pille ved den. Han har helt styr på, at han krammer den i hatten hvor den knitrer og vil rigtig gerne putte den helt ind i munden. Det er altså noget HELT nyt, han er begyndt på her i løbet af ugen. Mors store dreng!Undskyld, i øvrigt, for den dårlige vinkel. Jeg kan ikke finde ud af at redigere film og kan derfor ikke rotere den.