Hermed en lille opdatering fra en solskinsfyldt og blæsende søndag, som i øvrigt er mors dag, hvilket er blevet forbigået i larmende stilhed herhjemme. Laurits er dog tilgivet, for det er slet ikke så nemt at købe blomster til sin mor, når man kun er fire måneder. Jeg havde godt nok håbet, at han ville have givet mig den dyrebareste af alle gaver, SØVN, men for at kunne give en så perfekt gave, skal man vist ikke være nøjagtig fire måneder gammel. Omkring den alder begynder baby nemlig at blive mere sulten, og det er ved at være tid til at starte op med grød og grøntsagsmos. Når man bliver mere sulten, kan man heller ikke forventes at snuppe sine sædvanlige 7 timers søvn i streg, så i stedet for kun at skulle spise én gang i løbet af natten, er vi nu igen oppe på tre måltider, hvorfor ønsket om søvn i morsdagsgave nok var skudt lige rigeligt langt over målet. På tirsdag kommer sundhedsplejersken, og så håber jeg, at vi derefter er ved at være klar til grødopstart. Det glæder vi os allesammen til. Laurits ved det måske ikke endnu, men vi andre gør! Jeg glæder mig til at få min nattesøvn tilbage, og Jens glæder sig til at kunne være med til at fodre den lille slughals.
Ellers har det været en hyggelig weekend uden planer, hvilket vi har nydt. Lørdag var Jens på arbejde ved slagteren, da de manglede en mand. Laurits og jeg tog en lang tur med barnevognen ud i det forårssmukke Århus, og senere fulgtes vi til babysvømning. Laurits bliver mere og mere vild med det, og er nu begyndt på noget vaskeægte hundesvømning. Dykkene foretager han med varierende succes, men er sjældent ked af det - dejligt! Som bonus har vi oveni glad vandhund fået en løbende snotnæse med hjem fra svømning. Det er virkelig irriterende og synd for det bette pus, som har svært ved at få vejret og spise på én gang.
Weekenden er udover traveture og hundesvømning blevet brugt på at øve os i at trille. Altså - Laurits øver sig, vi andre hepper og hjælper. Den første vej babyer burde trille er fra maven og om på ryggen. Det har Laurits bare ikke rigtig forstået - måske som resultat af, at han aldrig er blevet hverken god til eller vild med at ligge på maven. I stedet er han begyndt at trille fra ryggen og om på maven. Han har taget tilløb til det et stykke tid, men har haft problemer med at komme forbi den arm, han triller henover. Så bliver han hidsig og ked af det, fordi kroppen motorisk ikke helt er klar til det, hovedet gerne vil. Det er her i weekenden gået op for ham, hvordan han slipper forbi armen uden at brække den af. Selvfølgelig er det ikke lykkes mig at finde kameraet frem i tide til at filme en 100% vellykket trilletur, men i får her det tætteste vi er kommet på (/har haft tålmodighed til at filme) Men først lige en lille film hvor jeg ihærdigt prøver at sweet talke den lille rullesteg til at give et ekstranummer, når jeg nu har set, at han kunne, men nej nej - forestillingen er forbi
Ellers er der ikke så meget nyt under solen. Jeg glæder mig til at kunne opdatere efter besøget fra sundhedsplejersken i næste uge, så vi også kan få at se, hvor stor Laurits har vokset sig. Jeg vil slutte af med lidt flere billeder fra weekenden, samt et enkelt filmklip mere af far og søn, som hygger sig med en stofble... yes, mere skal der ikke til!
/Mette
 |
| Her er Laurits lige stået op og derfor stadig med sut. Kan i se hvor meget fint, nyt hår han har fået? Han ser så nyklippet ud, fordi alt håret kun lige er nogle få millimeter langt |
 |
| Far og søn snupper sig en lur på sofaen efter svømmeturen lørdag |
 |
| Laurits er egentlig på vej i seng, men derfor kan man jo godt ha' det lidt sjovt - mor hygger sig i hvert fald gevaldigt! |
 |
| I eftermiddags havde vi et tæppe med ud i gården og lå på græsset og slappede af. Selvom solen skinnede, var blæsten koldt, og den lille snotunge blev derfor pakket godt ind. |
 |
| Men hov - vi havde da vist glemt futterne? |
 |
| Uh! Nyt legetøj! |
 |
| To fotomodeller der er rimgelig ligeglade med fotografen, |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar