Den yngste grinebidder i lejehuset har fået en ny bold. Den er dog sjovest når far spiller med den - men så er den dælme også sjov!!!
Viser opslag med etiketten Video. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Video. Vis alle opslag
fredag den 16. marts 2012
fredag den 28. oktober 2011
tirsdag den 21. juni 2011
Badenymfe eller sæbeskumsmonster?
Laurits elsker at være i bad - det har i måske allerede gættet ud fra de mange billeder og film, vi i forvejen har lagt ud af vand, der i kaskader sprøjter ud over kanten af det grønne badekar. Nu er lillefisen dog blevet så stor, at han ikke længere kan give den gas i det lille kar, så vi har købt et lidt større bassin, hvor der er plads til udfolde sig.
Nu sidder Laurits i sin Tripp Trapp stol
Selvom der står på stolen, at den først må bruges, fra barnet er seks måneder, har vi alligevel så småt taget den i brug. Laurits sidder nemlig nogenlunde selv og er ret i ryggen, så han sidder ikke og hænger, og så sidder han der ikke ret længe ad gangen. Det er hyggeligt at have ham med til bords, selvom det kan være svært at koncentrere sig, for han er ved at være rigtig sjov
Far er sjov!
Som i kan se i næste filmklip, har Laurits fået nyt legetøj. Men er det måske i virkeligheden spildt, når far rydder op i gamle ledninger?
Nyt legetøj
I anledningen af tirsdag og udsalg har Laurits fået et nyt stykke legetøj. Det er en slags blomst/larve (hmm?) med en sugekop i bunden (hmm??), så den kan sættes fast på bordet og dermed holde til vild leg. Så den skulle naturligvis testes og levede vist nok op til forventningerne, men bedøm selv!
onsdag den 8. juni 2011
Tropiske fugle, stik og dagsrytme
Så er Laurits puttet, og jeg har kunnet finde tid til at skrive lidt nyt til bloggen. Han er har været til fem månedersundersøgelse hos lægen med tilhørende vaccination i dag. Han tog det nogenlunde. Selvfølgelig var det ikke sjovt at blive stukket, og han græd hjerteskærende, men det gik heldigvis hurtigt over igen, og han nåede at charmere både læge, sygeplejerske og alle i venteværelset helt i gulvet, inden vi gik. Nu har han så to små stykker plaster på - et på hvert lår - og ligger og sover sammen med sin far. Vi venter lidt nervøst på eventuelle bibirkninger. Vi slap billigt sidst og håber, at det samme gør sig gældende i denne omgang. Han vejer forresten 8,2 kg og er 69 cm lang, hvilket vil sige, at han fortsættter på nøjagtig den samme kurve, som han har ligget på, siden han var ca 5 uger, så lægen var mere end tilfreds.
Siden sidst har vi haft et par hårde uger, synes vi selv, men vi kan efterhånden se lys for enden af tunnellen. Problemet er søvn - eller mangel på samme. At frarøve fanger søvn er en ganske udbredt form for tortur, og mange forældre kan givetvis nikke genkendende til, hvordan ALT bare bliver mere uoverskueligt, og hvordan selv de mindste problemer kan vokse sig kæmpe store, når man lider af søvnmangel. HELDIGVIS er vores problemer ikke så store. Laurits sover stadig nogelunde om natten. Han bliver puttet mellem kl. 20 og 21 og står op igen mellem kl. 6 og kl. 7. Vores problemer er om dagen. Laurits har aldrig sovet ret meget om dagen, men fordi han altid har været glad og sovet så godt om natten, har det ikke tidligere været et problem. Nu er han imidlertid begyndt at blive rigtig overtræt, og grænsen mellem glad og grinende baby og træt grædende baby er hårfin, og der skal ikke meget til at vælte læsset, hvis han først er nået ud til kanten. Han falder nemt i søvn, men vågner igen efter præcis 30 min. Han er ikke til at tvinge i søvn igen og vil op, men efter yderligere 30 minutter med leg, puslen eller hygge er han træt igen. Så kan vi prøve at putte ham endnu engang, men med samme resultat som sidst - han vågner efter 30 minutter og virker i første omgang frisk. Vi har nævnt problemet for vores egen sundhedsplejerske, som fastholder, at han sover det, han skal - hvis han er træt nok, så sover han. Det er bare slet ikke den oplevelse vi har. Hvis vi lægger os ned og sover sammen med ham, kan han sagtens snuppe 2-3 timers søvn, og så er han en helt anden dreng, når han er vågen, end hvis han har powernappet sig igennem dagen. Så gode råd er dyre! Jeg har taget kontakt til netsundhedsplejersken for at få et andet sæt øjne på sagen. Hvor vores egen sundhedsplejerske altså går ind for selvregulerende døgnrytme, går netsundhedsplejersken i vores tilfælde ind for, at vi hjælper ham til at få en mere fast rytme. Indtil nu er han blevet ammet efter behov, og vi har puttet ham ,når han har set træt ud. Men nu hvor det ikke rigtig fungerer længere, har hun givet os et forslag til et skema, som vi skal forsøge at arbejde ind i vores hverdag. Det er kun et forslag, men vi vil forsøge at følge det. Der skal hver dag være tre lure - formiddag, middag og sen eftermiddag - og to måltider med skemad. Vi er meget positive, da det ikke er raketvidenskab, men derimod til at gå til. Nu skal vi bare være fastholdende, så den lille mand ikke bliver forvirret. En del af planen er at indføre en lang middagslur. Her er det så meningen, at vi skal lægge os og sove med ham, indtil han har lært at sove længere tid end 30 min. Der må krydses fingre!
Ellers går det strygende! Når den lille ikke er træt og trist, er han fuldstændig i hopla og bare griner, griner, griner. Det seneste påfund er en slags skrig/hvin som rammer så høje toner, at vi priser os lykkelige for ikke at eje værdigfuldt krystal, da det ville smadre i tusinde stykker. Han lyder fuldstændig som en tropisk fugl af en art - i hvert fald meget lidt mandigt! Han er begyndt at give mere og mere klart udtryk for, hvad der ikke lige passer ham. Fx er det ikke længere den samme succes at sidde i autostol. Han spænder ryggen i en bue, laver kæmpe dobbelthage og sur smiley-mund. Der sker aaalt for lidt, når man bare sidder der. Han gider heller ikke længere sidde på vores skød og lege "ride, ride ranke". I stedet rejser han sig op, og så må man være hurtig og gribe ham, før han tager et hovedspring ud i det blå. Og så triller han! Stadig kun fra ryg til mave - ikke den anden vej rundt. Hvis jeg lægger ham fra mig på legetæppet for fx at lave lidt grød til ham, går der max to minutter før han er trimlet om på maven. Problemet er så, at han stadig ikke er ret glad for at ligge på den måde, og så er det ærlig talt en lille smule fjollet, at han bliver ved med at trille der om for kort tid efter at blive hidsig over at ligge der. Hvis han til gengæld kan nå noget legetøj, mens han ligger på maven, går det noget bedre, og han kan ligge og lege et lille stykke tid. Skøre, dejlige knægt!
Ellers går vi og glæder os til at Jens er færdig med sit studie lige om lidt. Han har allerede sendt en masse jobansøgninger ud og været til en enkelt samtale på baggrund af en uopfordret ansøgning. Den gav desværre ikke noget job, da de slet ikke havde nogen ledig stilling i øjeblikket, men den gav noget god erfaring, så det var under alle omstændigheder en god oplevelse.
Og jeg hygger mig jo bare på barsel...
Nå, det må være nok for denne omgang. Nu har det også taget en hel eftermiddag og aften at skrive dette. Kl. er nu 20, og det ser ud som om vi er sluppet for feber og ubehag. Lige nu putter Jens en træt lille baby, som er en smule utilfreds. Mon ikke hurtigt det går over?
/Mette - som også lige smider et par billeder i puljen
Siden sidst har vi haft et par hårde uger, synes vi selv, men vi kan efterhånden se lys for enden af tunnellen. Problemet er søvn - eller mangel på samme. At frarøve fanger søvn er en ganske udbredt form for tortur, og mange forældre kan givetvis nikke genkendende til, hvordan ALT bare bliver mere uoverskueligt, og hvordan selv de mindste problemer kan vokse sig kæmpe store, når man lider af søvnmangel. HELDIGVIS er vores problemer ikke så store. Laurits sover stadig nogelunde om natten. Han bliver puttet mellem kl. 20 og 21 og står op igen mellem kl. 6 og kl. 7. Vores problemer er om dagen. Laurits har aldrig sovet ret meget om dagen, men fordi han altid har været glad og sovet så godt om natten, har det ikke tidligere været et problem. Nu er han imidlertid begyndt at blive rigtig overtræt, og grænsen mellem glad og grinende baby og træt grædende baby er hårfin, og der skal ikke meget til at vælte læsset, hvis han først er nået ud til kanten. Han falder nemt i søvn, men vågner igen efter præcis 30 min. Han er ikke til at tvinge i søvn igen og vil op, men efter yderligere 30 minutter med leg, puslen eller hygge er han træt igen. Så kan vi prøve at putte ham endnu engang, men med samme resultat som sidst - han vågner efter 30 minutter og virker i første omgang frisk. Vi har nævnt problemet for vores egen sundhedsplejerske, som fastholder, at han sover det, han skal - hvis han er træt nok, så sover han. Det er bare slet ikke den oplevelse vi har. Hvis vi lægger os ned og sover sammen med ham, kan han sagtens snuppe 2-3 timers søvn, og så er han en helt anden dreng, når han er vågen, end hvis han har powernappet sig igennem dagen. Så gode råd er dyre! Jeg har taget kontakt til netsundhedsplejersken for at få et andet sæt øjne på sagen. Hvor vores egen sundhedsplejerske altså går ind for selvregulerende døgnrytme, går netsundhedsplejersken i vores tilfælde ind for, at vi hjælper ham til at få en mere fast rytme. Indtil nu er han blevet ammet efter behov, og vi har puttet ham ,når han har set træt ud. Men nu hvor det ikke rigtig fungerer længere, har hun givet os et forslag til et skema, som vi skal forsøge at arbejde ind i vores hverdag. Det er kun et forslag, men vi vil forsøge at følge det. Der skal hver dag være tre lure - formiddag, middag og sen eftermiddag - og to måltider med skemad. Vi er meget positive, da det ikke er raketvidenskab, men derimod til at gå til. Nu skal vi bare være fastholdende, så den lille mand ikke bliver forvirret. En del af planen er at indføre en lang middagslur. Her er det så meningen, at vi skal lægge os og sove med ham, indtil han har lært at sove længere tid end 30 min. Der må krydses fingre!
Ellers går det strygende! Når den lille ikke er træt og trist, er han fuldstændig i hopla og bare griner, griner, griner. Det seneste påfund er en slags skrig/hvin som rammer så høje toner, at vi priser os lykkelige for ikke at eje værdigfuldt krystal, da det ville smadre i tusinde stykker. Han lyder fuldstændig som en tropisk fugl af en art - i hvert fald meget lidt mandigt! Han er begyndt at give mere og mere klart udtryk for, hvad der ikke lige passer ham. Fx er det ikke længere den samme succes at sidde i autostol. Han spænder ryggen i en bue, laver kæmpe dobbelthage og sur smiley-mund. Der sker aaalt for lidt, når man bare sidder der. Han gider heller ikke længere sidde på vores skød og lege "ride, ride ranke". I stedet rejser han sig op, og så må man være hurtig og gribe ham, før han tager et hovedspring ud i det blå. Og så triller han! Stadig kun fra ryg til mave - ikke den anden vej rundt. Hvis jeg lægger ham fra mig på legetæppet for fx at lave lidt grød til ham, går der max to minutter før han er trimlet om på maven. Problemet er så, at han stadig ikke er ret glad for at ligge på den måde, og så er det ærlig talt en lille smule fjollet, at han bliver ved med at trille der om for kort tid efter at blive hidsig over at ligge der. Hvis han til gengæld kan nå noget legetøj, mens han ligger på maven, går det noget bedre, og han kan ligge og lege et lille stykke tid. Skøre, dejlige knægt!
Ellers går vi og glæder os til at Jens er færdig med sit studie lige om lidt. Han har allerede sendt en masse jobansøgninger ud og været til en enkelt samtale på baggrund af en uopfordret ansøgning. Den gav desværre ikke noget job, da de slet ikke havde nogen ledig stilling i øjeblikket, men den gav noget god erfaring, så det var under alle omstændigheder en god oplevelse.
Og jeg hygger mig jo bare på barsel...
Nå, det må være nok for denne omgang. Nu har det også taget en hel eftermiddag og aften at skrive dette. Kl. er nu 20, og det ser ud som om vi er sluppet for feber og ubehag. Lige nu putter Jens en træt lille baby, som er en smule utilfreds. Mon ikke hurtigt det går over?
/Mette - som også lige smider et par billeder i puljen
 |
| Hva' dælan er det for nogle små sparkende tingester dernede for enden af benene? Laurits har for alvor opdaget sine fødder - længere nede er der endnu et billede, der kan dokumentere det |
 |
| Allerede i en tidlig alder har Laurits arvet sin fars interesse for biler - her en lækker rød sportsvogn fra Brio |
 |
| Hvis Jens må indoktrinere, må jeg også! Barnet har muligvis også arvet sin mors interesse for bøger. |
 |
| "Nej, jeg sover ikke, hvis det var det, I troede!" - Jeg er ret sikker på, at det ikke var den led, jeg lagde ham på, da han blev puttet. |
 |
| Når man har brugt al sin energi på at trille om på maven, kan det pludselig blive uoverskueligt hårdt at holde hovedet selv. |
 |
| Men jeg kan altså godt! Trille, trille ... |
 |
| Mit andet køretøj - man er vel priviligeret! |
 |
| Laurits med far i "haven" - vi har plantet altanen fint til så den er knapt så betonkedelig |
 |
| Åh så dejlig! |
 |
| Der var fødderne igen! |
Fuglelyde en mas!
søndag den 8. maj 2011
Trille, grine, svømme, snotte - travl weekend for en lille mand
Hermed en lille opdatering fra en solskinsfyldt og blæsende søndag, som i øvrigt er mors dag, hvilket er blevet forbigået i larmende stilhed herhjemme. Laurits er dog tilgivet, for det er slet ikke så nemt at købe blomster til sin mor, når man kun er fire måneder. Jeg havde godt nok håbet, at han ville have givet mig den dyrebareste af alle gaver, SØVN, men for at kunne give en så perfekt gave, skal man vist ikke være nøjagtig fire måneder gammel. Omkring den alder begynder baby nemlig at blive mere sulten, og det er ved at være tid til at starte op med grød og grøntsagsmos. Når man bliver mere sulten, kan man heller ikke forventes at snuppe sine sædvanlige 7 timers søvn i streg, så i stedet for kun at skulle spise én gang i løbet af natten, er vi nu igen oppe på tre måltider, hvorfor ønsket om søvn i morsdagsgave nok var skudt lige rigeligt langt over målet. På tirsdag kommer sundhedsplejersken, og så håber jeg, at vi derefter er ved at være klar til grødopstart. Det glæder vi os allesammen til. Laurits ved det måske ikke endnu, men vi andre gør! Jeg glæder mig til at få min nattesøvn tilbage, og Jens glæder sig til at kunne være med til at fodre den lille slughals.
Ellers har det været en hyggelig weekend uden planer, hvilket vi har nydt. Lørdag var Jens på arbejde ved slagteren, da de manglede en mand. Laurits og jeg tog en lang tur med barnevognen ud i det forårssmukke Århus, og senere fulgtes vi til babysvømning. Laurits bliver mere og mere vild med det, og er nu begyndt på noget vaskeægte hundesvømning. Dykkene foretager han med varierende succes, men er sjældent ked af det - dejligt! Som bonus har vi oveni glad vandhund fået en løbende snotnæse med hjem fra svømning. Det er virkelig irriterende og synd for det bette pus, som har svært ved at få vejret og spise på én gang.
Ellers har det været en hyggelig weekend uden planer, hvilket vi har nydt. Lørdag var Jens på arbejde ved slagteren, da de manglede en mand. Laurits og jeg tog en lang tur med barnevognen ud i det forårssmukke Århus, og senere fulgtes vi til babysvømning. Laurits bliver mere og mere vild med det, og er nu begyndt på noget vaskeægte hundesvømning. Dykkene foretager han med varierende succes, men er sjældent ked af det - dejligt! Som bonus har vi oveni glad vandhund fået en løbende snotnæse med hjem fra svømning. Det er virkelig irriterende og synd for det bette pus, som har svært ved at få vejret og spise på én gang.
Weekenden er udover traveture og hundesvømning blevet brugt på at øve os i at trille. Altså - Laurits øver sig, vi andre hepper og hjælper. Den første vej babyer burde trille er fra maven og om på ryggen. Det har Laurits bare ikke rigtig forstået - måske som resultat af, at han aldrig er blevet hverken god til eller vild med at ligge på maven. I stedet er han begyndt at trille fra ryggen og om på maven. Han har taget tilløb til det et stykke tid, men har haft problemer med at komme forbi den arm, han triller henover. Så bliver han hidsig og ked af det, fordi kroppen motorisk ikke helt er klar til det, hovedet gerne vil. Det er her i weekenden gået op for ham, hvordan han slipper forbi armen uden at brække den af. Selvfølgelig er det ikke lykkes mig at finde kameraet frem i tide til at filme en 100% vellykket trilletur, men i får her det tætteste vi er kommet på (/har haft tålmodighed til at filme) Men først lige en lille film hvor jeg ihærdigt prøver at sweet talke den lille rullesteg til at give et ekstranummer, når jeg nu har set, at han kunne, men nej nej - forestillingen er forbi
Ellers er der ikke så meget nyt under solen. Jeg glæder mig til at kunne opdatere efter besøget fra sundhedsplejersken i næste uge, så vi også kan få at se, hvor stor Laurits har vokset sig. Jeg vil slutte af med lidt flere billeder fra weekenden, samt et enkelt filmklip mere af far og søn, som hygger sig med en stofble... yes, mere skal der ikke til!
/Mette
 |
| Her er Laurits lige stået op og derfor stadig med sut. Kan i se hvor meget fint, nyt hår han har fået? Han ser så nyklippet ud, fordi alt håret kun lige er nogle få millimeter langt |
 |
| Far og søn snupper sig en lur på sofaen efter svømmeturen lørdag |
 |
| Laurits er egentlig på vej i seng, men derfor kan man jo godt ha' det lidt sjovt - mor hygger sig i hvert fald gevaldigt! |
 |
| I eftermiddags havde vi et tæppe med ud i gården og lå på græsset og slappede af. Selvom solen skinnede, var blæsten koldt, og den lille snotunge blev derfor pakket godt ind. |
 |
| Men hov - vi havde da vist glemt futterne? |
 |
| Uh! Nyt legetøj! |
 |
| To fotomodeller der er rimgelig ligeglade med fotografen, |
søndag den 3. april 2011
Lidt søndagsunderholdning...
...inden en ny uge med tilhørende arbejdsdage truer - nå ja, med mindre man selvfølgelig er på barsel i 36 uger endnu. Fordi jeg synes det er synd for jer at i skal op til bestemt tid og ud af døren før en vrissen gammel kending får sko på, tænkte jeg, at jeg ville gøre lidt for at hæve underholdningsværdien på sådan en trist mandag. Derfor vil jeg belemre jer med denne lille film af et par tvillingedrenge som helt tydeligt har en meget dyb samtale - er det mon fremtidig fred i Mellemøsten der her diskuteres? De er topskønne og knuselskelige MEN jeg er samtidig ganske godt tilfreds med, at det ikke er mine - de er jo værre end 10 papegøjer og en flok kvinder i samme rum!
onsdag den 23. marts 2011
Small talk med Moster Pernille
Moster Pernille har været på besøg her til aften, og Laurits fortalte hende en spændende historie om hele sit lange liv... eller ... noget fortalte han i hvert fald:
mandag den 21. marts 2011
Er en lille vandhund en vandhvalp?
I dag har det været et fantastisk vejr, så Laurits og jeg har travet Århus og omkringliggende grusgrave tyndt med barnevognen. Op ad bakker, gennem skove og ned langs vandet er det gået i raskt tempo. Efter to gode timer var vi hjemme igen, og på trods af at han havde sovet hele turen igennem, var han stadig rigtig træt, så efter et efter lyden at dømme solidt måltid faldt han i søvn igen. Det betød at han her til aften har været FRISK og i hopla. Han har snakket og grinet, pludret og gyyh'et. Kulminationen blev et bad, og som videoen herunder afslører, er han ved at udvikle sig til en rigtig vandhund! Stik ham en vandcykel, og han vil ikke være til at indhente... Enjoy!
søndag den 20. marts 2011
Bedre sent end aldrig...
Så er det tid til nyt herfra igen. Der går efterhånden længe imellem opdateringerne. Det er ikke fordi,der ikke er noget at fortælle, men det kniber med at få tid til overs, til trods for et skema der måske ikke ved første øjekast virker hverken presset, pakket eller særligt sindsoprivende. Nu har jeg så endeligt hænderne fri, og det skal komme jer til gode... eller - bedøm selv!
Jeg er blevet mor ... MO-AR! Med den titel følger, udover voldsom beskyttertrang og uindskrænket kærlighed til et lille menneske, strækmærker i (næsten) alle regnbuens farver jævnt fordelt på hele mit kropsareal, appelsinhud irriterende steder, slapt maveskind, en barm der på en god dag kan gøre Linse Kessler misundelig og på en dårlig dag dumper blyantstesten med et øredøvende brag, og ben der kun sjældnere har set en skraber,da jeg var 12 år gammel.
Da jeg var ude at trille med vognen den anden dag stødte jeg ind i min x-veninde. Hun har fået en datter for 5 måneder siden, så vi burde være i nogenlunde samme båd. Men NEJ! Hun lignede 1 million med flot hud, lækkert nyklippet og -farvet hår, perfekt make up, lækre støvler og urimelig dyr jakke og taske. Selv mødte jeg op med fedtet hår, beskidt (men varm!) jakke og mascara fra dagen før,som sad mere under end på øjenvipperne. Jeg har ikke set hende i et par år, og hvorfor i alverden skal jeg så lige rende på hende en dag,hvor modepolitiet ville have anholdt og spærret mig inde på livstid for at have vist mig offentligt i sådan en sølle mundering?
SUK!
Men nu er det slut! Jeg gider ikke længere ligne én, det er synd for. Baby er topskøn, nu skal mor også være det! Jeg mangler at smide to graviditetskilo og en hel del opstramning, men det burde også være til at overskue. Derudover var jeg ikke ligefrem en str. small i forvejen, så skulle der ryge lidt ekstra (lad os bare sige 15 kg?), ville det også være helt ok.
Projekt "Lækker Mor" begyndte så i tirsdags med en mødregruppedag hos kosmetolog. Den ene af tøsernes søster er selvstændig kosmetolog, og hun havde lukket sin klinik en dag og arrangeret alt muligt skønt for os alle seks. Babyerne var med på sidelinjen, og vi kom til som det lige passede med søvn og amning. Efter en god dag vendte jeg hjem med lækre fødder og nylarkerede negle efter et detox-fodbad og snorlige og nyfarvede øjenbryn + -vipper. "Skønt" kan ikke dække det! Næste mål er en tur til frisøren. Det burde kunne lade sig gøre inden alt for længe og forhåbentligt inden barnedåben.
I lørdags havde vi superhyggeligt besøg af Helle, John og Julie. De troppede op midt på formiddagen og efter en tidlig frokost begav vi os ned i en stopfyldt Århus midtby. Det begyndende forår og spæde solskin havde lokket århusianerne ud af hulerne, og både strøget og Bruuns Galleri vrimlede med mennesker. Vi tog det dog med ophøjet ro og bevægede os ned gennem byen i det tempo folkestrømmen tillod. Vi smuttede en tur i H&M, men på Laurits' højlydte opfordring blev det en osetur af begrænset varighed - han var nemlig blevet sulten. Så vi forlod Helle i blandt tøjstativer og Julie og John på rulletrappemarathon og begav os mod Magasins ammehjørne. Her viste det sig at klokken alligevel var blevet så mange at vi måtte bevæge os hjemad - vi skulle nemlig til babysvømning for første gang. Desværre havde vi glemt to ting: pusletasken og at finde ud af hvor babysvømningen helt præcis foregik. Det betød at vi ret forpustede troppede op på Marselisborg Centret (hvor svømningen skulle foregå) ti minutter for sent. Jeg havde inden spekuleret en del på hvordan man helt praktisk klarede at klæde både baby og mor om til at komme i vandet, men det gik og vi trådte ind i svømmehallen 5-10 minutter før undervisningen var ovre. Vi fik ham dog dyppet og han gjorde store øjne. Det tegner godt, men han skal nok lige vænne sig til det nye element. Det var ærgerligt at vi kom for sent, men måske også ok. med en kort introduktion til vandet. Jeg glæder mig i hvert fald rigtig meget til næste lørdag, hvor Jens desværre ikke kan være med, da han skal til Mors til indflytterfest.
Hjemme igen faldt den lille i dyb søvn og vågnede først igen tre timer senere. Her vendtede også Helle, John og Julie, og vi fik en kop kaffe og et stykke kage (eller to), hvorefter de vendte snuden mod Mors igen. En rigtig hyggelig dag som vi hellere end gerne vil gentage!
Det må blive alt for denne omgang, da det lige er hvad tiden kan slå til til. Jeg håber snart at kunne vende tilbage med mere nyt herfra. Nu vil vi i seng og glæde os til i morgen hvor solen skal skinne, så Laurits og jeg kan komme på lang travetur med barnevognen.
Så kom forår! Vi har savnet dig!
/Mette
Jeg er blevet mor ... MO-AR! Med den titel følger, udover voldsom beskyttertrang og uindskrænket kærlighed til et lille menneske, strækmærker i (næsten) alle regnbuens farver jævnt fordelt på hele mit kropsareal, appelsinhud irriterende steder, slapt maveskind, en barm der på en god dag kan gøre Linse Kessler misundelig og på en dårlig dag dumper blyantstesten med et øredøvende brag, og ben der kun sjældnere har set en skraber,da jeg var 12 år gammel.
Da jeg var ude at trille med vognen den anden dag stødte jeg ind i min x-veninde. Hun har fået en datter for 5 måneder siden, så vi burde være i nogenlunde samme båd. Men NEJ! Hun lignede 1 million med flot hud, lækkert nyklippet og -farvet hår, perfekt make up, lækre støvler og urimelig dyr jakke og taske. Selv mødte jeg op med fedtet hår, beskidt (men varm!) jakke og mascara fra dagen før,som sad mere under end på øjenvipperne. Jeg har ikke set hende i et par år, og hvorfor i alverden skal jeg så lige rende på hende en dag,hvor modepolitiet ville have anholdt og spærret mig inde på livstid for at have vist mig offentligt i sådan en sølle mundering?
SUK!
Men nu er det slut! Jeg gider ikke længere ligne én, det er synd for. Baby er topskøn, nu skal mor også være det! Jeg mangler at smide to graviditetskilo og en hel del opstramning, men det burde også være til at overskue. Derudover var jeg ikke ligefrem en str. small i forvejen, så skulle der ryge lidt ekstra (lad os bare sige 15 kg?), ville det også være helt ok.
Projekt "Lækker Mor" begyndte så i tirsdags med en mødregruppedag hos kosmetolog. Den ene af tøsernes søster er selvstændig kosmetolog, og hun havde lukket sin klinik en dag og arrangeret alt muligt skønt for os alle seks. Babyerne var med på sidelinjen, og vi kom til som det lige passede med søvn og amning. Efter en god dag vendte jeg hjem med lækre fødder og nylarkerede negle efter et detox-fodbad og snorlige og nyfarvede øjenbryn + -vipper. "Skønt" kan ikke dække det! Næste mål er en tur til frisøren. Det burde kunne lade sig gøre inden alt for længe og forhåbentligt inden barnedåben.
I lørdags havde vi superhyggeligt besøg af Helle, John og Julie. De troppede op midt på formiddagen og efter en tidlig frokost begav vi os ned i en stopfyldt Århus midtby. Det begyndende forår og spæde solskin havde lokket århusianerne ud af hulerne, og både strøget og Bruuns Galleri vrimlede med mennesker. Vi tog det dog med ophøjet ro og bevægede os ned gennem byen i det tempo folkestrømmen tillod. Vi smuttede en tur i H&M, men på Laurits' højlydte opfordring blev det en osetur af begrænset varighed - han var nemlig blevet sulten. Så vi forlod Helle i blandt tøjstativer og Julie og John på rulletrappemarathon og begav os mod Magasins ammehjørne. Her viste det sig at klokken alligevel var blevet så mange at vi måtte bevæge os hjemad - vi skulle nemlig til babysvømning for første gang. Desværre havde vi glemt to ting: pusletasken og at finde ud af hvor babysvømningen helt præcis foregik. Det betød at vi ret forpustede troppede op på Marselisborg Centret (hvor svømningen skulle foregå) ti minutter for sent. Jeg havde inden spekuleret en del på hvordan man helt praktisk klarede at klæde både baby og mor om til at komme i vandet, men det gik og vi trådte ind i svømmehallen 5-10 minutter før undervisningen var ovre. Vi fik ham dog dyppet og han gjorde store øjne. Det tegner godt, men han skal nok lige vænne sig til det nye element. Det var ærgerligt at vi kom for sent, men måske også ok. med en kort introduktion til vandet. Jeg glæder mig i hvert fald rigtig meget til næste lørdag, hvor Jens desværre ikke kan være med, da han skal til Mors til indflytterfest.
Hjemme igen faldt den lille i dyb søvn og vågnede først igen tre timer senere. Her vendtede også Helle, John og Julie, og vi fik en kop kaffe og et stykke kage (eller to), hvorefter de vendte snuden mod Mors igen. En rigtig hyggelig dag som vi hellere end gerne vil gentage!
Det må blive alt for denne omgang, da det lige er hvad tiden kan slå til til. Jeg håber snart at kunne vende tilbage med mere nyt herfra. Nu vil vi i seng og glæde os til i morgen hvor solen skal skinne, så Laurits og jeg kan komme på lang travetur med barnevognen.
Så kom forår! Vi har savnet dig!
/Mette
En lille video af en glad baby som snakker med sin uro, hestene på sengeranden og sin mor... eller - hun snakker i hvert fald med ham. Husk at slå lyden til!
 |
| Hygge hos mormor under et besøg i Breum |
 |
Vi nyder at foråret viser sit glade ansigt hist og pist. Her er vi på travetur i mudret dyrepark. Denne park må få det til at krible i aftrækkerfingeren på enhver nybegynder jæger - her er det nemlig ikke til at undgå hjorte der er så tamme at de spiser af hånden. Det må kunne betegnes som rammegaranti!   |
Abonner på:
Opslag (Atom)