... Så må Laurits også gerne få en kæreste om ca. 7 år!
fredag den 28. oktober 2011
Vi har hejst flaget!
Eller ... well - det havde vi, hvis vi havde haft både flag og flagstang. Men vi fejrer, gør vi! Fejrer internettes opstandelse i lejehuset. Alt for længe har vi levet i et middelalderligt mørke uden google, netbank og 7-kabale der blander sig selv. I går tændte TDC-teknikeren Mike et lys i mørket og berigede vores hverdag med ... HOME TRIO! Armen altså - jublen vil ingen ende tage! Vi kan nu spole og optage og leje film på tv'et og surfe på lynhurtigt internet, der næsten har fundet hjemmesiderne frem før vi får trykket "enter". Har man nogensinde kendt magen?
I går var også dagen hvor Jens fangede et stk ulækker mus i til formålet armeret fælde. Vi har nogle gange efterhånden hørt støj fra loftet, som vi i første omgang frygtede var rotter, mår eller grønne monstre, fordi det var noget ret insisterende og voldsomt spetakkel. Fælder blev arrangeret af Jens' far, da hverken Jens eller jeg var sådan udpræget pjattede med tanken om at skulle entre et mørkt loftsrum, der potentielt gemte på skadedyr af værste slags. I går var der bid, og Jens skal på loftet igen når han vågner fra lur med Laurits - han har hørt fælden smække endnu en gang!
Jeg var i Århus hele dagen i går. Jeg skulle have tjekket mit kejsersnitar i livmoderen. Tidligere har de syet livmoderen sammen i et lag. Nu er de begyndt at sy i to lag for at få et tykkere og derfor også mere holdbart ar. De tilbyder en scanning så de kan se om deres teori holder vand, og vi får så en vurdering af om arret vil kunne holde til en evt. almindelig fødsel på et tidspunkt.
Jeg bliver aldrig vild med den der indvendige scanningsform - så er det sagt. Heldigvis er de jo topprofessionelle, så det var slet ikke noget problem, men fra man klæder om og til scaninngen er i gang er det altså lidt akavet. Nå, men det hele foregik på samme afdeling og med samme udstyr som når man er til nakkefolds- og misdannelsesscanning. Så ligger man i lidt dunkel belysning og kigger op på en skærm hvor man kan se sin livmoder fra indersiden. Eller - det kan lægen. Jeg kunne kun se grågrumset sne i 2D. Lægen kunne dog informere mig om, at arret var tykt og fint og helt som de gerne ville have det. Jeg hører derfor ikke mere fra dem og har fået grønt lyd for almindelig fødsel næsten gang. Great! Det var lige det svar jeg gerne ville have, selvom det måske kan virke åndssvagt at jeg gerne vil udsætte min krop for den slags frivilligt, når jeg rimelig nemt ville kunne bede om et kejsernit til. Det er også lidt svært at forklare, men jeg synes jeg er bleve snydt for en fødsel. Jeg har stadig svært ved at forestille mig at Laurits er den baby der også boede i min mave i ni måneder. Det forestiller jeg mig er nemmere at tro på hvis man har været hele fødslen med veer osv. igennem. Gir det mon mening?
Afslutningsvis vil jeg lige sige at sådan en scanning bare ikke er det samme når der ikke er en baby involveret. Slet ikke - så er det bare som at få en rundvisning i en forladt, svensk ødegård.. i mørke!
Nå, men jeg har vist lovet at smække billeder op når the world wide web nåede til Engvej. So be it - enjoy!
/Mette
I går var også dagen hvor Jens fangede et stk ulækker mus i til formålet armeret fælde. Vi har nogle gange efterhånden hørt støj fra loftet, som vi i første omgang frygtede var rotter, mår eller grønne monstre, fordi det var noget ret insisterende og voldsomt spetakkel. Fælder blev arrangeret af Jens' far, da hverken Jens eller jeg var sådan udpræget pjattede med tanken om at skulle entre et mørkt loftsrum, der potentielt gemte på skadedyr af værste slags. I går var der bid, og Jens skal på loftet igen når han vågner fra lur med Laurits - han har hørt fælden smække endnu en gang!
Jeg var i Århus hele dagen i går. Jeg skulle have tjekket mit kejsersnitar i livmoderen. Tidligere har de syet livmoderen sammen i et lag. Nu er de begyndt at sy i to lag for at få et tykkere og derfor også mere holdbart ar. De tilbyder en scanning så de kan se om deres teori holder vand, og vi får så en vurdering af om arret vil kunne holde til en evt. almindelig fødsel på et tidspunkt.
Jeg bliver aldrig vild med den der indvendige scanningsform - så er det sagt. Heldigvis er de jo topprofessionelle, så det var slet ikke noget problem, men fra man klæder om og til scaninngen er i gang er det altså lidt akavet. Nå, men det hele foregik på samme afdeling og med samme udstyr som når man er til nakkefolds- og misdannelsesscanning. Så ligger man i lidt dunkel belysning og kigger op på en skærm hvor man kan se sin livmoder fra indersiden. Eller - det kan lægen. Jeg kunne kun se grågrumset sne i 2D. Lægen kunne dog informere mig om, at arret var tykt og fint og helt som de gerne ville have det. Jeg hører derfor ikke mere fra dem og har fået grønt lyd for almindelig fødsel næsten gang. Great! Det var lige det svar jeg gerne ville have, selvom det måske kan virke åndssvagt at jeg gerne vil udsætte min krop for den slags frivilligt, når jeg rimelig nemt ville kunne bede om et kejsernit til. Det er også lidt svært at forklare, men jeg synes jeg er bleve snydt for en fødsel. Jeg har stadig svært ved at forestille mig at Laurits er den baby der også boede i min mave i ni måneder. Det forestiller jeg mig er nemmere at tro på hvis man har været hele fødslen med veer osv. igennem. Gir det mon mening?
Afslutningsvis vil jeg lige sige at sådan en scanning bare ikke er det samme når der ikke er en baby involveret. Slet ikke - så er det bare som at få en rundvisning i en forladt, svensk ødegård.. i mørke!
Nå, men jeg har vist lovet at smække billeder op når the world wide web nåede til Engvej. So be it - enjoy!
/Mette
 |
| Ren og fin efter en tur i baljen. Så skal bisserne have en tur med Postmand Pertandbørsten. Læg i øvrigtg mærke til 90'erne boy band looket |
 |
| Læse, læse, pille, pille - han er både bogligt OG praktisk anlagt |
 |
| Ih, et kamera! |
 |
| Jeg rydder lige op i mormors klude og viskestykker - det bli'r meget bedre sådan her |
 |
| Ork det er spændende det der TV! |
 |
| Mor siger jeg ikke må smide med maden! |
 |
| Hov! Er det ikke den triste lille dreng fra de guldrammede billeder? |
 |
| Når mor er for langsom med maden rydder jeg bordet for lige at hjælpe hende med at gøre klar! |
 |
| Huh? |
 |
| Spytte, sprutte - sådan siger det når far kører bil! |
 |
| Heeej piger! |
 |
| Vi havde besøg af Carina og Johannes så ungerne kunne lege og mødrene sludre. Det var sååå hyggeligt! Laurits var ret interesseret i Johs Mos og også omvendt. Jeg havde håbet at han havde lurret Johannes' kravletekning, men det må vist blive en anden gang. |
 |
| Skal jeg lige hjælpe dig far? |
 |
| Jeg tømmer opvaskeren far, så tager du de store ting! |
 |
| Det er indimellem nemmest at gå i bad på denne måde |
Jens vs. indtrængende skadedyr
Ny muse-body count: 3 stk fanget og smidt ud. To stykker æble hugget fra tilsvarende antal fælder. Tolkning: der er flere mus hvor de kommer fra (hvor så end det er?)
onsdag den 26. oktober 2011
I dag med tudeprins, i morgen med internet
Til sountracket fra en legespilledåses noget rustne og forkølede polyfoniske version af "row, row, row your boat", får i et kort indlæg herfra. Laurits har lige spist en skive rugbrød og leger nu med Kaj og Andrea. Så længe det varer. Jeg forudser at der inden længe vil lyde et hyl et eller andet sted fra, og så må mor ud for at trøste. Han er frygtelig pylret i de her dage. Han er svær at lægge i seng, og når han endelig falder i søvn, sover han uroligt. Han snotter og snorker, og jeg tror muligvis vi kan skyde skylden på tænder i offensiv fremmarch. Han har fået to i overmunden og endnu to på vej. Synes måske godt liiiige de kunne skrue tempoet lidt ned? Det er så synd for de små gummer.
Der ud over rejser han sig op ad alt - virkelig ALT! Også væggen, vaskemaskinen og åbne dører. Et rimelig stort problem er så, at han ikke har forstået at sætte sig ned igen. Der betyder, at han enten 1. blir stående til der kommee nogen og flytter ham, 2. Bumser ned på numsen med en forskrækket gråd til følge eller 3. tipper bagover eller til siden med virkelig højlydt gråd til følge - forståeligt nok. Og jeg kan jo ikke pakke ham ind i vat og bobleplast eller sidde 30 cm bag ham for at være klar til at gribe HELE TIDEN, så det bliver til ikke så lidt hyl og hulken i løbet af en dag. Jeg forsøger dog for så vidt muligt at styre ham uden om stengulv og støbejernsradiatorer (dem har fanden skabt på en VIRKELIG dårlig dag), og indtil videre er det lykkes (7-9-13).
En af pigerne i min onlinemødregruppe sammenlignede sig selv med en brandmand, der konstant rykkede ud og slukkede små brænde og hylende sirener. Jeg forstår præcis hvad hun mener...
Men hey! I morgen kommer der en mand fra TDC medbringende dejligt internet til lejehuset. SKØNT! Je vil fejre det med billeder til folket når jeg i morgen aften kommer hjem fra tjek på Skejby.
/Mette
Der ud over rejser han sig op ad alt - virkelig ALT! Også væggen, vaskemaskinen og åbne dører. Et rimelig stort problem er så, at han ikke har forstået at sætte sig ned igen. Der betyder, at han enten 1. blir stående til der kommee nogen og flytter ham, 2. Bumser ned på numsen med en forskrækket gråd til følge eller 3. tipper bagover eller til siden med virkelig højlydt gråd til følge - forståeligt nok. Og jeg kan jo ikke pakke ham ind i vat og bobleplast eller sidde 30 cm bag ham for at være klar til at gribe HELE TIDEN, så det bliver til ikke så lidt hyl og hulken i løbet af en dag. Jeg forsøger dog for så vidt muligt at styre ham uden om stengulv og støbejernsradiatorer (dem har fanden skabt på en VIRKELIG dårlig dag), og indtil videre er det lykkes (7-9-13).
En af pigerne i min onlinemødregruppe sammenlignede sig selv med en brandmand, der konstant rykkede ud og slukkede små brænde og hylende sirener. Jeg forstår præcis hvad hun mener...
Men hey! I morgen kommer der en mand fra TDC medbringende dejligt internet til lejehuset. SKØNT! Je vil fejre det med billeder til folket når jeg i morgen aften kommer hjem fra tjek på Skejby.
/Mette
fredag den 21. oktober 2011
Dumme teknik!
Altså jeg nyder at sætte mig foran computeren, nedfælde sludder og vrøvl på elektronisk papir for dernæst at sende det ud til alle jer som i større ellermmindre grad skulle have interesse i at følge lidt med. Nu er det imidlertid gået op for mig, at man kan gøre det, altså blogge, on the go - fra mobilen, hvor man går, står og lige føler sig inspireret/forarget/oplyst (indsæt selv flere adjektiver efter eget valg). Det er eddermuggemig smart! "Det skal jeg prøve, det må lige være noget for en mor på barsel som sjældent forlader hjemmets fire vægge, jeg skal kunne blogge any time, any place!"
Så jeg begav mig i kast og forsøgte at udforske den mobileblogverden. Det viser sig så bare desværre at være noget mere indviklet end tekniktossen her kan administrere og indtil videre må jeg se mine mobile blogplaner forsvinde i den regnvåde og grå horisont. Suk...
Og uh! Et blogindlæg om at blogge? META!
Så jeg begav mig i kast og forsøgte at udforske den mobileblogverden. Det viser sig så bare desværre at være noget mere indviklet end tekniktossen her kan administrere og indtil videre må jeg se mine mobile blogplaner forsvinde i den regnvåde og grå horisont. Suk...
Og uh! Et blogindlæg om at blogge? META!
søndag den 16. oktober 2011
Når man tror man har opfundet den dybe tallerken
Jeg har den anden dag modtaget en mail fra magasinet "Vores Børn" med underoverskriften: "Det afslører dit barns navn om dig". Da vi fandt ud af at vi ventede en dreng gik vi på jagt i navnejunglen og efter mange svinkeærinder omkring navne som Jacob og Christian endte vi som bekendt med Laurits. Vi syntes selv det var rimelig originalt og godt fundet på, men læs så lige her ...
Mit barn har et traditionelt, men hipt navn
Eksempler: Asta, Ella, Alfred, Marius, Jens, Thorvald, Kaj, Svend.
De meget gamle danske navne er mere særprægede og hippe at bruge til sit barn end egentligt traditionelle. Du bor i byen eller et bofællesskab og kan lide ferier med kulturelt input, som man kan få i byer som Barcelona og Paris. Du arbejder med et eller andet kreativt eller litterært, og er journalist, fotograf, eller cand.mag. i dansk, litteratur, historie eller moderne kultur.
Godt så ...
1. Vi boede i Århus da han blev født
2. Vi har bl.a. været på ferie i London og Budapest og kan vist bedst blive enige om ferier med kulturelt indhold hvis ikke vi skal drive hinanden til vanvid og Jens kede sig ihjel
3. Jeg har hovedfag i nordisk sprog og litteratur og sidefag i historie, hvilket altså gerne skulle ende i en cand.mag. i dansk og historie ...
Og så troede vi lige vi var så nytænkende!
Mit barn har et traditionelt, men hipt navn
Eksempler: Asta, Ella, Alfred, Marius, Jens, Thorvald, Kaj, Svend.
De meget gamle danske navne er mere særprægede og hippe at bruge til sit barn end egentligt traditionelle. Du bor i byen eller et bofællesskab og kan lide ferier med kulturelt input, som man kan få i byer som Barcelona og Paris. Du arbejder med et eller andet kreativt eller litterært, og er journalist, fotograf, eller cand.mag. i dansk, litteratur, historie eller moderne kultur.
Godt så ...
1. Vi boede i Århus da han blev født
2. Vi har bl.a. været på ferie i London og Budapest og kan vist bedst blive enige om ferier med kulturelt indhold hvis ikke vi skal drive hinanden til vanvid og Jens kede sig ihjel
3. Jeg har hovedfag i nordisk sprog og litteratur og sidefag i historie, hvilket altså gerne skulle ende i en cand.mag. i dansk og historie ...
Og så troede vi lige vi var så nytænkende!
lørdag den 15. oktober 2011
P.S.!
En dag når jeg mentalt er klar til at opgive forestillingen om, at vi bor i Århus, skal jeg nok få ændret titlen på bloggen... Selvom "ævl og kævl"-delen vist stadig passer meget godt?
Kender i det?
Kender i det hvor man har puttet overtræt men meget lykkelig lille bebs, som nu snorksover marginalt senere end almindelig sengetid, og man selv har udsigt til dyner og klapjagt på forsømt skønhedssøvn og så... kan man ikke sove? Armen hvad pokker ligner det?!
Jeg HAR prøvet at slukke lyset, lukke øjnene og trække vejret dyyybt og roligt og - ingenting sker der. Jeg har aldrig fået tricket med tælleri af får til at virke og at synge godnatsang for sig selv er bare fjollet. Jeg HAR tjekket mail, facebook og nyheder ligesom jeg har været et hurtigt smut forbi min online mødregruppe og diverse online shops, der sælger alt muligt toplækkert jeg alligevel ikke har råd til- hvor reelt behovet end måtte være. Nu er jeg så endt her - på bloggen via mobilt internet og altså i færd med at skrive en meget lang SMS uden smileys. Jeg kan heldigvis brede mig og behøver ikke være bange for at vække Jens med min rumsteren rundt for at finde en bekvemmelig stilling at ligge vågen i - han er nemlig til den årlige og ualmindeligt tidlige julefrokost i verdensfirmaet, Løvbjerg. Behøver jeg sige, at jeg synes, at et er for tidligt? Det er da stadig sommer,er det ikke?
Ork! Lad mig nu sove! Næste forsøg på søvndyssende aktivitet: bladr i Jens' bog om videnskabsteori... Det burde være så sikkert som amen i kirken (jeg har åbenbart ligge vågen VIRKELIG længe og er altså blevet 60 år imens...)
Jeg HAR prøvet at slukke lyset, lukke øjnene og trække vejret dyyybt og roligt og - ingenting sker der. Jeg har aldrig fået tricket med tælleri af får til at virke og at synge godnatsang for sig selv er bare fjollet. Jeg HAR tjekket mail, facebook og nyheder ligesom jeg har været et hurtigt smut forbi min online mødregruppe og diverse online shops, der sælger alt muligt toplækkert jeg alligevel ikke har råd til- hvor reelt behovet end måtte være. Nu er jeg så endt her - på bloggen via mobilt internet og altså i færd med at skrive en meget lang SMS uden smileys. Jeg kan heldigvis brede mig og behøver ikke være bange for at vække Jens med min rumsteren rundt for at finde en bekvemmelig stilling at ligge vågen i - han er nemlig til den årlige og ualmindeligt tidlige julefrokost i verdensfirmaet, Løvbjerg. Behøver jeg sige, at jeg synes, at et er for tidligt? Det er da stadig sommer,er det ikke?
Ork! Lad mig nu sove! Næste forsøg på søvndyssende aktivitet: bladr i Jens' bog om videnskabsteori... Det burde være så sikkert som amen i kirken (jeg har åbenbart ligge vågen VIRKELIG længe og er altså blevet 60 år imens...)
tirsdag den 11. oktober 2011
Noget om Laurits
Så har internetsnylteren endnu engang fået nasset sig til lidt internettid og denne gang også medbragt kabel til telefonen, så jeg kan få sendt billeder ud til jer!
De er endnu engang af Laurits. 9 mdr gammel (godt og vel), 73 cm. og ca. 9,5 kg lækkerhaps - lige til at spise. Han kan sno os om sin lillefinger i en sådan grad, at vi vist snart skal have os sat ned og lagt nogle planer for opdragelse, hvis vi ikke skal ende med en møgunge, som ingen gider lege med. Han har travlt som aldrig før! Han møver afsted over stok og sten, men har endnu til gode at lære at kravle rigtigt. Men hvorfor skulle man også det, når det andet nu går strygende? Han har lært at sætte sig op, og der er således (stort set) ingen forhindringer når han skal på opdagelse rundt i huset. Om natten er søvnen også urolig, fordi den lille krop oplever så meget i løbet af dagen. Vi har derfor fyldt hans seng med ekstra puder, så han ikke kan komme til at trille om på maven i søvne, for så enten sætter han sig op eller rejser sig på alle fire - og så vågner han altså på et tidspunkt. Han her netop poppet sin 3. tand - til venstre for den ene fortand og har endnu to på vej i nærmeste fremtid. Han er mere eller mindre altædende. Han vil helst spise, hvad vi spiser, og hvis han kan komme afsted med det, vil han også helst selv proppe i munden. Eneste problem er så, at han er virkelig dårlig til det. I dag ville han fx kun spise sine rugbrødshapsere, hvis han selv fik lov at køre ind. Det betød, at han fik spist en masse makrel og smørreost, men ikke ret meget brød. Det blev i stedet kastet i alle mulige retninger - ned på gulvet, ned på fodstøtten på stolen, så man kan trampe i det, op på bordet og om på ryggen. Men altså - jeg har hørt at øvelse gør mester. Vi håber at det også i dette tilfælde er sandt. Han er glad og og fuld af fis. Han kan sagtens ligge for sig selv på gulvet og lege og pludselig bryde ud i kluklatter. Han har et helt kuld ræve bag øret, og man er slet ikke i tvivl om, at han bliver en rigtig lille røver. Navnet "Emil" ville have passet glimrende! Han snakker, råber og hviner så en flok tøser fra 3. klasse ville blive dybt imponerede, og vi er ganske tilfredse med ikke at ligge inde med en stor og kostbar krystalsamling. Den var nok gået til!
Og så til billederne! Kvaliteten er svingende, men jeg håber i kan klare det! Har så mange gode billeder, der er lidt uskarpe, men jeg synes altså ikke i skal snyde.
/Mette
De er endnu engang af Laurits. 9 mdr gammel (godt og vel), 73 cm. og ca. 9,5 kg lækkerhaps - lige til at spise. Han kan sno os om sin lillefinger i en sådan grad, at vi vist snart skal have os sat ned og lagt nogle planer for opdragelse, hvis vi ikke skal ende med en møgunge, som ingen gider lege med. Han har travlt som aldrig før! Han møver afsted over stok og sten, men har endnu til gode at lære at kravle rigtigt. Men hvorfor skulle man også det, når det andet nu går strygende? Han har lært at sætte sig op, og der er således (stort set) ingen forhindringer når han skal på opdagelse rundt i huset. Om natten er søvnen også urolig, fordi den lille krop oplever så meget i løbet af dagen. Vi har derfor fyldt hans seng med ekstra puder, så han ikke kan komme til at trille om på maven i søvne, for så enten sætter han sig op eller rejser sig på alle fire - og så vågner han altså på et tidspunkt. Han her netop poppet sin 3. tand - til venstre for den ene fortand og har endnu to på vej i nærmeste fremtid. Han er mere eller mindre altædende. Han vil helst spise, hvad vi spiser, og hvis han kan komme afsted med det, vil han også helst selv proppe i munden. Eneste problem er så, at han er virkelig dårlig til det. I dag ville han fx kun spise sine rugbrødshapsere, hvis han selv fik lov at køre ind. Det betød, at han fik spist en masse makrel og smørreost, men ikke ret meget brød. Det blev i stedet kastet i alle mulige retninger - ned på gulvet, ned på fodstøtten på stolen, så man kan trampe i det, op på bordet og om på ryggen. Men altså - jeg har hørt at øvelse gør mester. Vi håber at det også i dette tilfælde er sandt. Han er glad og og fuld af fis. Han kan sagtens ligge for sig selv på gulvet og lege og pludselig bryde ud i kluklatter. Han har et helt kuld ræve bag øret, og man er slet ikke i tvivl om, at han bliver en rigtig lille røver. Navnet "Emil" ville have passet glimrende! Han snakker, råber og hviner så en flok tøser fra 3. klasse ville blive dybt imponerede, og vi er ganske tilfredse med ikke at ligge inde med en stor og kostbar krystalsamling. Den var nok gået til!
Og så til billederne! Kvaliteten er svingende, men jeg håber i kan klare det! Har så mange gode billeder, der er lidt uskarpe, men jeg synes altså ikke i skal snyde.
/Mette
 |
| Nedstigningen til flyttekassehelvedet begyndte og Laurits hjalp med at pakke - sådan da! |
 |
| På tur i Bilka med onkel Thomas. Samme dag kommer grankusine Laura til verden. |
 |
| Nej tak far, det gider jeg faktisk overhovedet ikke - spis det selv! |
 |
| Hallo far, vi leget - du kan se TV en anden gang! |
 |
| Laurits har fået vinterjakke, så nu kan vinteren bare komme an... men altså først til december, ikk? |
 |
| Stunt på stengulv giver buler |
 |
| Altså egentligt havde jeg jo åbnet munden og var klar til yoghurt, men så fik jeg lige øje på mine fødder, og de var ret spændende, så dem ville jeg kigge nærmere på! |
 |
| Frank har ladt gulvsliberen ude af syne... mon jeg kan nå hen og pille lidt før hun fanger mig? |
 |
| Hihi, jeg leger med fars playstationspil når han ikke er hjemme! |
 |
| I det nye køkken. Lågerne er pillet af for at blive malede, så far og jeg kigger lige på hvad der gemmer sig i skabene |
 |
| Sommer i oktober giver mulighed for at indtage den nye plæne. Græs er fedt og jeg spiste alt det jeg kunne komme til når mor og far ikke lige kiggede! |
 |
| Man kan godt blive træt af at sidde op og lege - men så kan man jo bare tippe til den ene side og lege videre |
 |
| Mor er godt nok glad for at jeg hjælper hende med at tømme opvaskemaskinen. Dyyyygtige mig! |
 |
| Kys! |
 |
| Lille Laurits og stor hagesmække |
 |
| ZzzZZZzzzZZZzzzzZZZzz |
 |
| Ih makrel er FEDT! |
søndag den 9. oktober 2011
Alt er relativt - åbenbart
Jeg har sagt det tit i forskellige sammenhænge - hvis jeg fx ikke har forstået de valg, der træffes eller prioriteringer omkring mig. Jeg har sagt det for at minde mig selv om, at ikke alle er ens - og det gør (måske?) ikke noget. Alt er relativt, alt kan sættes i forhold til hinanden. Jeg oplever i disse dage Albert Einsteins ordsprog definere sig selv for øjnene af mig. Jeg oplever i høj grad, hvordan begrebet "tid" er relativt. Hvordan? Laurits er blevet ni måneder.
9 måneder - lang tid
Mennesket er et af de pattedyr hvis drægtighedsperiode er aller længst. Ni lange måneder hvis man ellers er så heldig at få fuld valuta for de penge man enten har brugt på en drink i baren i stedet for præventionsmidler, graviditetstests i overflod eller fertilitetsbehandling. Ni lange måneder hvor man har set sin krop ændre sig fra sit velkendte og alligevel blot udholdelige selv til en hvalroslignende tilstand, der medfører vralten, strækmærker i alle regnbuens farver og væskeophobninger, der får dialysepatienter til at sende medfølende blikke. Ni lange måneder hvor humørbarometeret dagligt svinger fra iskold storm, over regnfulde kastevinde til varme og blide sommerbriser. Ni lange måneder hvor skærpede sanser har krævet bestemte madvarer fjernet fra et ellers velassorteret køkken og i stedet levnet plads til nye mærkelige typer mad, som man nu ikke kan komme igennem natten uden. Ni lange måneder hvor følelsesregistret så småt begynder at udvide sig og langsomt gøre klar til den endnu ukendte og måske endda uventede eksplosion, der vil komme til at sprænge skalaen for følelser og beskyttertrang for et andet menneske. Ni lange måneder hvor man lærer et lille nyt liv at kende fra man ser der på skærmen hos scanningssygeplejersken første gang, til man dagligt mærker spark og møven, så man forventer at alle de indre organer er så ommøblerede, at selv ikke den mest erfarne kirurg vil kunne finde op og ned på noget som helst. Ni dejlige måneder hvor man utålmodigt glæder sig til at møde den lille, som man måske allerede har givet et navn, tildelt en karriere eller forestillet sig udseende og personlighed på. Og efter hvad der føles som de længste ni måneder i hele ens liv, får man endelig lov til at møde personen bag alt påstyret - den lille varme klump, som er så 100% afhængig af dig, at dit liv aldrig bliver det samme igen. Og så sker det - forholdet til "tidens gang" ændrer sig.
9 måneder - kort tid
For så begynder hverdagen med et nyt lille liv i hjemmet, og før man får set sig om, er der gået endnu ni måneder. Den lille baby er blevet til et barn, der spiser rugbrød i stedet for modermælk, sover i tremmeseng i stedet for mellem mor og far, suser rundt i bedste jægersoldatstil mens han forcerer dørtrin, legetøj og andre forhindringer, stopper og sætter sig op hvis der er noget, der kræver større interesse end hvad der kan gives fra liggende tilstand, i stedet for at ligge trygt og slumre på armen hos forældrene. Et barn med fast døgnrytme i stedet for en baby, der ikke kender forskel på dag og nat. De ni måneder stryger forbi, og i skyndingen er det nemt at glemme at nyde, men bare ride med på bølgen og lad en dag tage den næste. Livet på barsel leves i en forræderisk boble, der, i det øjeblik man træder ind i den, virker ubrydelig og tommetyk, men hvor virkeligheden langsomt, men sikkert sniger sig ind på en og rammer dig i ansigtet med 100 km/t - der er et liv på den anden side, boblen er tynd og forgængelig. Et liv med dagpleje og pasningsgaranti pr. 1/1 -2012. Hvor uerfarne forældre skal sende deres dyrebareste eje ud i den virkelige verden. Et liv hvor man ikke bare kan gå hjemme og stirre forelsket på sit barn til det flytter hjemmefra som 30 årig, men stadig kommer hjem til mor og spiser tre gange i ugen. SUK!
Sådan går altså 2x9 måneder. Den første halvdel slæber sig i et tempo som føles så langsomt, at man bliver yngre af det. Den næste halvdel blæser forbi så hurtigt, at man helt glemmer smerter ved amning, skrigeture og bleskift i måneskær. Tilbage sidder man med det dejligste lille menneske i verden, med de smukkeste brune øjne, den dejligste latter og de sjoveste grimasser. Et lille menneske man slet ikke kan se sig mæt i, og som man savner, bare det ligger og sover i et andet rum.
Så nu hvor vi har kendt lille Laurits længere tid uden for maven end inde i maven, er vi vist så tilpas tilfredse med resultatet, at vi snupper ni måneder mere!
/Mette, som sætter billeder ind så snart hun har mulighed for det. Nedtælling til internet er begyndt - 17 dage tilbage!
Jeg kunne
9 måneder - lang tid
Mennesket er et af de pattedyr hvis drægtighedsperiode er aller længst. Ni lange måneder hvis man ellers er så heldig at få fuld valuta for de penge man enten har brugt på en drink i baren i stedet for præventionsmidler, graviditetstests i overflod eller fertilitetsbehandling. Ni lange måneder hvor man har set sin krop ændre sig fra sit velkendte og alligevel blot udholdelige selv til en hvalroslignende tilstand, der medfører vralten, strækmærker i alle regnbuens farver og væskeophobninger, der får dialysepatienter til at sende medfølende blikke. Ni lange måneder hvor humørbarometeret dagligt svinger fra iskold storm, over regnfulde kastevinde til varme og blide sommerbriser. Ni lange måneder hvor skærpede sanser har krævet bestemte madvarer fjernet fra et ellers velassorteret køkken og i stedet levnet plads til nye mærkelige typer mad, som man nu ikke kan komme igennem natten uden. Ni lange måneder hvor følelsesregistret så småt begynder at udvide sig og langsomt gøre klar til den endnu ukendte og måske endda uventede eksplosion, der vil komme til at sprænge skalaen for følelser og beskyttertrang for et andet menneske. Ni lange måneder hvor man lærer et lille nyt liv at kende fra man ser der på skærmen hos scanningssygeplejersken første gang, til man dagligt mærker spark og møven, så man forventer at alle de indre organer er så ommøblerede, at selv ikke den mest erfarne kirurg vil kunne finde op og ned på noget som helst. Ni dejlige måneder hvor man utålmodigt glæder sig til at møde den lille, som man måske allerede har givet et navn, tildelt en karriere eller forestillet sig udseende og personlighed på. Og efter hvad der føles som de længste ni måneder i hele ens liv, får man endelig lov til at møde personen bag alt påstyret - den lille varme klump, som er så 100% afhængig af dig, at dit liv aldrig bliver det samme igen. Og så sker det - forholdet til "tidens gang" ændrer sig.
9 måneder - kort tid
For så begynder hverdagen med et nyt lille liv i hjemmet, og før man får set sig om, er der gået endnu ni måneder. Den lille baby er blevet til et barn, der spiser rugbrød i stedet for modermælk, sover i tremmeseng i stedet for mellem mor og far, suser rundt i bedste jægersoldatstil mens han forcerer dørtrin, legetøj og andre forhindringer, stopper og sætter sig op hvis der er noget, der kræver større interesse end hvad der kan gives fra liggende tilstand, i stedet for at ligge trygt og slumre på armen hos forældrene. Et barn med fast døgnrytme i stedet for en baby, der ikke kender forskel på dag og nat. De ni måneder stryger forbi, og i skyndingen er det nemt at glemme at nyde, men bare ride med på bølgen og lad en dag tage den næste. Livet på barsel leves i en forræderisk boble, der, i det øjeblik man træder ind i den, virker ubrydelig og tommetyk, men hvor virkeligheden langsomt, men sikkert sniger sig ind på en og rammer dig i ansigtet med 100 km/t - der er et liv på den anden side, boblen er tynd og forgængelig. Et liv med dagpleje og pasningsgaranti pr. 1/1 -2012. Hvor uerfarne forældre skal sende deres dyrebareste eje ud i den virkelige verden. Et liv hvor man ikke bare kan gå hjemme og stirre forelsket på sit barn til det flytter hjemmefra som 30 årig, men stadig kommer hjem til mor og spiser tre gange i ugen. SUK!
Sådan går altså 2x9 måneder. Den første halvdel slæber sig i et tempo som føles så langsomt, at man bliver yngre af det. Den næste halvdel blæser forbi så hurtigt, at man helt glemmer smerter ved amning, skrigeture og bleskift i måneskær. Tilbage sidder man med det dejligste lille menneske i verden, med de smukkeste brune øjne, den dejligste latter og de sjoveste grimasser. Et lille menneske man slet ikke kan se sig mæt i, og som man savner, bare det ligger og sover i et andet rum.
Så nu hvor vi har kendt lille Laurits længere tid uden for maven end inde i maven, er vi vist så tilpas tilfredse med resultatet, at vi snupper ni måneder mere!
/Mette, som sætter billeder ind så snart hun har mulighed for det. Nedtælling til internet er begyndt - 17 dage tilbage!
Jeg kunne
torsdag den 6. oktober 2011
Når intet nyt er godt nyt
Der har været mere end almindeligt stille her på bloggen i den seneste tid, og nogen vil måske føle sig fristet til at starte en indsamling til fordel for ofrerne for indlægstørken. Det mest sultne offer er forfatteren selv, der brænder inde med og bobler over af hyggelige historier, fiffige fortællinger og nærværende nyt, som hun gerne vil dele med jer alle - skulle interessen være der for det. Det håber jeg den er, det har varet så længe, der er så meget nyt - jeg tørster efter at berette.
Vigtigst og størst: vi har forladt Århus. For mig var afskeden med Smilets By med en lille tåre i øjenkrogen, og selvom vi jævnligt vil vende tilbage, føltes det alligevel definitivt. Livet som Urban Mom med storbyfamilie er slut. Vi er rykket vest på, til Udkantsdanmark, til Skive, i mange sammenhænge - hjem. Vi er nu ikke længere århusianere, men skibonitter. Vi behøver ikke længere krumme tæer over vittigheder der indledes med: "det var en århusianer og en fynbo og en københavner som var ude at...". I stedet kan vi nu smile og måske også grine bittersødt over Frank Hvams sammenligning af skibonitter med små nisser, som man ikke kan være sur på. Skibonitter.
Beslutningen om at flytte blev truffet nemt og hurtigt. Der skal ikke meget overtalelse til, når man sidder alene aften efter aften henholdsvis på Mors og i Århus, og når den lille ovenikøbet som reaktion på at se sin far så sjældent med al tydelighed viser, at det kun er mor, der dur - så er betænkningstiden kort. Den nye bolig i Skive var fundet før lejligheden i Århus var sagt op, og så var det officielt - vi skulle flytte fra lejlighed til hus, fra Århus til Skive.
Selve processen "flytning" viste sig imidlertid at være mere besværlig end beslutningen.
- Step 1: Pak lejlighed ned!
Besværlig fordi: Hoooold op vi har meget skrammel! Noget nyttigt, noget til pynt, noget til den arbejdsomme, eftertænksomme eller kreative, men mest bare ROD. Og det fylder! Til gengæld mestrer jeg nu diciplinen "flyttekassefoldning" til perfektion og stiller gerne op, når det engang bliver anerkendt som olympisk sport. Desuden bliver nedpakning ikke nemmere af lille Laurits, der, alle gode intentioner til trods, bare ikke er ret god til at pakke ned.
- Step 2: Flyt fra A til B
Den nemmeste del af flytningen. Bliver dog besværliggjort at store, tunge møbler og for få flyttemænd. Heldigvis ser Jens det at slæbe møbler, forstå det hvem som kan, som gratis træning, og med den indstilling og hjælp fra min bror Rasmus, fik vi flyttet møbler, kasser, baby og diverse fra Århus til Skives land.
- Step 3: Pak ud!
Besværligt fordi: Den tidligere lejer har taget benene på nakken og er flygtet i stedet for flyttet fra huset. Hun har således efterladt et svineri uden lige, halvdelen af alt sit indbo (som om vi ikke selv har rod nok?) og bjerge af ubetalte regninger. Derfor burde Step 3 i virkeligheden hedde "Mug ud" i stedet for "Pak ud". For selvom udlejeren havde forberedt os på at "han ikke havde nået at gøre det hele rent", havde vi alligevel ikke overvejet at vi under køkkenbordet ville finde gamle hundetyggeben, at emhætten ville være flydende af gammelt fedt eller at risten i bruseren ville være stoppet af gamle og klamme hår. Derfor skulle der først gøres rent inden vi kunne tømme kasser - så tak til ihærdige forældre og svigerforældre med varmt vand, knofedt og Ajax - masser af Ajax.
- Step 4: Syn lejlighed i Year House
Besværligt fordi: Der bare er langt fra Skive til Århus og fordi det bare tager meget længere tid at gøre sådan en lejlighed ren end man lige skulle regne med. Det kom også en smule bag på Jens, der drog mod Århus med kost og spand og en liste over alt hvad der skulle gøres rent - udarbejdet af udlejeren og derfor meget detaljeret. Den gode mand valgte dog at tage det som et diskussionsoplæg i stedet for en facitliste, hvilket medførte en håndfuld reprimander da lejligheden skulle afleveres. Men nu er det gjort, maleren har ordnet vægge, gulve, lofter og dørkarme. Pris: 16.500 kr ... ! .... Den lader vi lige stå et øjeblik.
- Step 5: Efterdønninger
Med en tidligere lejer der lader meget tilbage at være ønsket, dukkede der lige så stille en hel del udfordringer op. Her kan blandt andet nævnes tomt oliefyr og ubetalte el-regninger. Således stod jeg en formiddag og rokkede barnevognen med træt baby, da det ringede på døren. Det var fra EnergiMidt - de ville gerne have lov til at lukke for strømmen. A hvad? Jamen den tidligere lejer havde ikke betalt sine regninger og derfor kom han nu for at lukke for strømmen. Øh... nej tak? Så fik jeg meldt flytning der i det mindste.
Og sådan er der så meget ... Nu håber vi at være sluppet af med alle problemerne og begynder forsigtigt at se fremad, mens vi krydser fingre for at der ikke viser sig flere komplikationer med denne flytning.
Det er præcis et år siden at vi flyttede fra den lille lejlighed på 36 m2 til den store på 81 m2. Vi følte at vi var flyttet i et slot, men var på ingen måde indstillede på at skulle flytte igen i overskuelig fremtid. Tjah - man har vel et standpunkt til man tager et nyt? Denne gang ville jeg være mere end glad om jeg ikke skulle fylde en flyttekasse igen NOGENSINDE! Jeg har på fornemmelsen at det nok ikke bliver virkeligheden. Men nu bliver vi her... i hvert fald lidt endnu.
Billedløs update fra Mette, der nu udgiver dette - så må jeg fortælle videre i et andet indlæg, når tid, lejlighed og internet melder sig igen.
På forhåbentlig snarligt gensyn!
Vigtigst og størst: vi har forladt Århus. For mig var afskeden med Smilets By med en lille tåre i øjenkrogen, og selvom vi jævnligt vil vende tilbage, føltes det alligevel definitivt. Livet som Urban Mom med storbyfamilie er slut. Vi er rykket vest på, til Udkantsdanmark, til Skive, i mange sammenhænge - hjem. Vi er nu ikke længere århusianere, men skibonitter. Vi behøver ikke længere krumme tæer over vittigheder der indledes med: "det var en århusianer og en fynbo og en københavner som var ude at...". I stedet kan vi nu smile og måske også grine bittersødt over Frank Hvams sammenligning af skibonitter med små nisser, som man ikke kan være sur på. Skibonitter.
Beslutningen om at flytte blev truffet nemt og hurtigt. Der skal ikke meget overtalelse til, når man sidder alene aften efter aften henholdsvis på Mors og i Århus, og når den lille ovenikøbet som reaktion på at se sin far så sjældent med al tydelighed viser, at det kun er mor, der dur - så er betænkningstiden kort. Den nye bolig i Skive var fundet før lejligheden i Århus var sagt op, og så var det officielt - vi skulle flytte fra lejlighed til hus, fra Århus til Skive.
Selve processen "flytning" viste sig imidlertid at være mere besværlig end beslutningen.
- Step 1: Pak lejlighed ned!
Besværlig fordi: Hoooold op vi har meget skrammel! Noget nyttigt, noget til pynt, noget til den arbejdsomme, eftertænksomme eller kreative, men mest bare ROD. Og det fylder! Til gengæld mestrer jeg nu diciplinen "flyttekassefoldning" til perfektion og stiller gerne op, når det engang bliver anerkendt som olympisk sport. Desuden bliver nedpakning ikke nemmere af lille Laurits, der, alle gode intentioner til trods, bare ikke er ret god til at pakke ned.
- Step 2: Flyt fra A til B
Den nemmeste del af flytningen. Bliver dog besværliggjort at store, tunge møbler og for få flyttemænd. Heldigvis ser Jens det at slæbe møbler, forstå det hvem som kan, som gratis træning, og med den indstilling og hjælp fra min bror Rasmus, fik vi flyttet møbler, kasser, baby og diverse fra Århus til Skives land.
- Step 3: Pak ud!
Besværligt fordi: Den tidligere lejer har taget benene på nakken og er flygtet i stedet for flyttet fra huset. Hun har således efterladt et svineri uden lige, halvdelen af alt sit indbo (som om vi ikke selv har rod nok?) og bjerge af ubetalte regninger. Derfor burde Step 3 i virkeligheden hedde "Mug ud" i stedet for "Pak ud". For selvom udlejeren havde forberedt os på at "han ikke havde nået at gøre det hele rent", havde vi alligevel ikke overvejet at vi under køkkenbordet ville finde gamle hundetyggeben, at emhætten ville være flydende af gammelt fedt eller at risten i bruseren ville være stoppet af gamle og klamme hår. Derfor skulle der først gøres rent inden vi kunne tømme kasser - så tak til ihærdige forældre og svigerforældre med varmt vand, knofedt og Ajax - masser af Ajax.
- Step 4: Syn lejlighed i Year House
Besværligt fordi: Der bare er langt fra Skive til Århus og fordi det bare tager meget længere tid at gøre sådan en lejlighed ren end man lige skulle regne med. Det kom også en smule bag på Jens, der drog mod Århus med kost og spand og en liste over alt hvad der skulle gøres rent - udarbejdet af udlejeren og derfor meget detaljeret. Den gode mand valgte dog at tage det som et diskussionsoplæg i stedet for en facitliste, hvilket medførte en håndfuld reprimander da lejligheden skulle afleveres. Men nu er det gjort, maleren har ordnet vægge, gulve, lofter og dørkarme. Pris: 16.500 kr ... ! .... Den lader vi lige stå et øjeblik.
- Step 5: Efterdønninger
Med en tidligere lejer der lader meget tilbage at være ønsket, dukkede der lige så stille en hel del udfordringer op. Her kan blandt andet nævnes tomt oliefyr og ubetalte el-regninger. Således stod jeg en formiddag og rokkede barnevognen med træt baby, da det ringede på døren. Det var fra EnergiMidt - de ville gerne have lov til at lukke for strømmen. A hvad? Jamen den tidligere lejer havde ikke betalt sine regninger og derfor kom han nu for at lukke for strømmen. Øh... nej tak? Så fik jeg meldt flytning der i det mindste.
Og sådan er der så meget ... Nu håber vi at være sluppet af med alle problemerne og begynder forsigtigt at se fremad, mens vi krydser fingre for at der ikke viser sig flere komplikationer med denne flytning.
Det er præcis et år siden at vi flyttede fra den lille lejlighed på 36 m2 til den store på 81 m2. Vi følte at vi var flyttet i et slot, men var på ingen måde indstillede på at skulle flytte igen i overskuelig fremtid. Tjah - man har vel et standpunkt til man tager et nyt? Denne gang ville jeg være mere end glad om jeg ikke skulle fylde en flyttekasse igen NOGENSINDE! Jeg har på fornemmelsen at det nok ikke bliver virkeligheden. Men nu bliver vi her... i hvert fald lidt endnu.
Billedløs update fra Mette, der nu udgiver dette - så må jeg fortælle videre i et andet indlæg, når tid, lejlighed og internet melder sig igen.
På forhåbentlig snarligt gensyn!
Abonner på:
Opslag (Atom)