fredag den 21. oktober 2011

Dumme teknik!

Altså jeg nyder at sætte mig foran computeren, nedfælde sludder og vrøvl på elektronisk papir for dernæst at sende det ud til alle jer som i større ellermmindre grad skulle have interesse i at følge lidt med. Nu er det imidlertid gået op for mig, at man kan gøre det, altså blogge, on the go - fra mobilen, hvor man går, står og lige føler sig inspireret/forarget/oplyst (indsæt selv flere adjektiver efter eget valg). Det er eddermuggemig smart! "Det skal jeg prøve, det må lige være noget for en mor på barsel som sjældent forlader hjemmets fire vægge, jeg skal kunne blogge any time, any place!"
Så jeg begav mig i kast og forsøgte at udforske den mobileblogverden. Det viser sig så bare desværre at være noget mere indviklet end tekniktossen her kan administrere og indtil videre må jeg se mine mobile blogplaner forsvinde i den regnvåde og grå horisont. Suk...

Og uh! Et blogindlæg om at blogge? META!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar