Så så man lige mig!

Nå men... aheemn... jeg har været ude at løbe i dag (allerede her en sandhed med modifikationer, for er begrebet "at løbe" i virkeligheden det korrekt dækkende for den prustende, slaskende, blævrende og vraltende fremdrift jeg begav mig ud på i formiddags? Jeg lader spørgsmålet henstå udbesvaret.. af mig i hvert fald!). Bemærk i øvrigt at jeg IKKE skrev: "er begyndt at løbe". På den måde kan jeg nemlig undgå fremtidige fiaskoer ved ikke at have påstået, at det er en hobby jeg havde tænkt mig at tage op og drive vidt, men i stedet muligvis bare et anfald af overmod - sindssyge i gerningsøjeblikket om man vil.

Men altså - så så man lige mig i fuld firspring, med lunger faretruende tæt på bristepunktet begive mig afsted, over stok og sten ud i regnvejret. Så vidt vides er ingen omkommet af grin efter at have spottet mig på min rute, hvilket i sig selv må siges at være en succes. At jeg kom afsted regner jeg ligeledes for en sejr. Jeg var undervejs i fulde 30 minutter og gør det igen på onsdag. Sgu!

Er ikke så lidt stolt af mig selv og har derfor fejret det med hot dogs til aftensmad. Det harmonerer i øvrigt dårligt med mit mål om at have tabt 20 kg inden 1/7, men nu havde jeg jo sparet op både ved løbetur og 8 km gang i raskt tempo for at hente/bringe overstadig tumling til dagplejemor, Anne-Marie. Så jeg måtte godt.. jo jeg måtte!