tirsdag den 22. maj 2012

Et pip fra en nittemor

Der er lidt ekstra stille på bloggen for tiden. Eksamen har endnu engang med sin klamme hånd lagt beslag på al min "nu skal vi rigtig hygge os, og jeg er i hvert fald en god mor!"-tid. I stedet har nittemor kastet sig ind i eksamensperioden afgørende fase, der udelukker hende fra al fremtidig deltagelse i "mom of the year"-konkurrencer. Det er dælme røv og nøgler at kaste bundulykkelig unge i armene på gæstedagplejemor (som ellers er sød og har en hund), fordi jeg skal hjem og læse et eller andet åndssvagt, når jeg bare allerhelst pakkede lille L i vognen, trillede hjem og havde en hyggedag med sæbebobler og sandkasse. ØV!!

En væsentlig faktor adskiller dog dette forår fra de fire forgående - denne gang er der kun tale om semi-forsømt forår. Den er nemlig stensikker hvert forår - de allerdejligste solskinsdage er blevet tilbragt med næsen i en bog, imens jeg har bandet min lejlighed eller lille værelse langt væk. I år kan jeg brække mig over dumme opgaver og uforståelige tyske teoretikere i haven i stedet for på 3. sal. Og det er dælme en forbedring af de helt store. Så føles det næsten som at ligge og læse en roman 100% valgt efter lystprincippet, når jeg bladrer igennem Jurgen Habermas' "Borgerlig Offentlighed" og samtidig forsøger at bevare overblikket over teori, kilder, hovedværk, problemformulering og det at få fabrikeret en opgave til på tirsdag... Elller... Det er faktisk overhovedet ikke det samme... Pis


Location:Bag studiebøgerne og computeren

onsdag den 16. maj 2012

OBS til folket

Om kun en uge har jeg fødselsdag og fylder 18 år (J O jeg gør... Jojeggør jojeggør!). I den forbindelse har jeg bestilt sol og varme, men til ære for hvem? Min virkelighed ser alligevel bare sådan her ud...



mandag den 14. maj 2012

Sku' det være forsommer?!?

Regnen slår mod ruden, jeg stirrer trist på den, der' ikke meget der tyder på, at solen kigget frem igen!


Ps : I kender godt Kirsten og Søren ikk? - Altså dem fra melodi grand prixet