onsdag den 11. januar 2012

Laurits - et dagplejebarn

Nå eehm... Laurits er altså startet i dagpleje. Sådan rigtigt. Han er der nu. Alene. Uden sin moar. Han savner hende stensikkert. Han sidder nok ved vinduet og venter og venter. Han ser garanteret ca. sådan ud...

 

Når jeg henter ham om 125 minutter, kan han måske slet ikke kende mig. Han er sikkert sur og skuffet over, at jeg har forladt ham. Måske er dette den direkte løbebane ud i ungdomkriminalitet og stofmisbrug? Om 18 år vil man ryste bedrøvet på hovedet over hans udskejelser, kigge bedrevidende på hinanden og undskyldende blive enige om at "han var sådan en god dreng, men forældrenes tidlige omsorgssvigt gjorde det umuligt for ham at leve et godt, sundt og normalt liv." Når vi går hjem falder han udmattet i søvn efter at have grædt og hulket uafbrudt siden jeg gik - forlod ham.

Suk!

Eller også hygger han sig bare helt vildt og ser sådan her ud:

                  

Han startede i mandags hvor vi var hos Anne-Marie i en time sammen. Han tumlede, legede og kluklo af legetøj, han ikke havde set før. Han tjekkede lige ind hos mig engang imellem og fik et lille kram. Han ville ikke sidde hos mig, men ville meget hellere lege på gulvet. Efter en time var han træt, så vi sagde tak for i dag, puttede ham i barnevognen og trillede hjem. Han snorksov i tre timer.
   I går var han der en time alene, hvor moren til barnet skulle gå en lille tur og komme tilbage. Det gik også rigtig fint. Han græd ikke da jeg gik, ja ænsede det knapt nok, for de tre andre unger sad bænkede omkring bordet, klar til at indtage formiddagsmaden. Da jeg kom tilbage en time senere var han puttet i overtøjet og klar til at komme ud at sove. Han havde pylret lidt, men ikke noget særligt, og havde i det hele taget bare nydt det rigtig meget.
  I dag afleverede jeg ham kl 8. Jeg var lid nervøs for han har ikke haft den bedste nat og var ret pjevset her til morgen. Han pylrede videre da han kom i overtøjet og i barnevognen. Hele vejen på vej ud til Anne-Marie kom han med klagende lyde, dog dæmpet lidt af sutten som mor for engangs skyld ikke måtte få. Lige syv minutter før ankomst spyttede han sutten ud og begyndte at råde og pludre "didididididi BABABABA". Sådan gik det resten af vejen. Da vi trådte ind af døren kom han med det samme over til Anne-Marie - ganske uden problemer. Her ålede han sig ivrigt for at komme fri. Ikke for at komme over til mor, nej nej, men for at komme ned og lege med de andre. Jeg vinkede farvel, og han kiggede sådan lidt mærkeligt på mig: "Hvorfor gør du egentligt det mor?". Og så.... stilhed. Ikke så meget som et enkelt piv, klynk eller en lille krokodilletåre kunne han ofre på mig - sin mor! Mig der ellers har båret ham først i ni lange måneder på indersiden af maven, for dernæst at mandsopdække ham i yderligere et år uden for maven. Kunne han så ikke i det mindste lige være lidt ked af det, da jeg gik?! Nænæ, han har i virkeligheden tænkt "thank GOD! Så fattede hun det endeligt! SMUT mor!"

Er det takken, spør' jeg bare?! Gad vide om jeg overhovede GIDER at hente ham om.... 50 minutter? Hmmm... Nix! Eller... måske.. tjoh... jo, jeg tror, jeg gør det. Ellers bliver Jens bare sur...

fredag den 6. januar 2012

Fødselsdag vol. 1: Bye bye baby!

I går fejrede vi Laurits' 1 års fødselsdag. Han er nu officielt en tumling og ikke længere en baby. Det er gået vanvittigt stærkt, og jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne spole tiden lidt tilbage. Bare en lille smule! Jeg har været mere end almindelig rørstrømsk de sidste dage. Har jeg nydt vores baby nok? Nusset ham nok? Kysset ham nok? Kysset ham for meget? Er jeg overhovedet klar til at være mor til en tumling i stedet for en baby? Hvor er facitlisten, så jeg kan se, om det sidste års benhårde, men  fuldstændigt fantastiske arbejde er bestået?

Når jeg tænker mig om, ved jeg det jo godt. Foran mig kravler den dejligste, sødeste, kærligste, sjoveste (find selv på flere superlativer, alt der er positivt ladet passer på min søn!) lille dreng, der smelter alle hjerter. Han er en selskabspapegøje, morsdreng og grinebidder. Han trives og er fint med i sin udvikling. Han skaber sig, griner, hoster, råber og græder for at få opmærksomhed. Han bliver helt salig, når han bliver nusset og putter sig i vores arme, når han bliver træt og pylret. Han kaster med alt og vil helst lege med en rød eller gul melaminskål fra køkkenskabet. Han kan ikke lide mælk, men elsker sovs og kartofler. Hans seng står stadig i vores soveværelse, men han vil helst sove imellem os. Han skal starte i dagpleje på mandag. Han bliver så stor og dygtig!

Vores babyarbejde må være godkendt. Man kan ikke få så dejlig en dreng og samtidig være dumpet i forældreskab, det tror jeg ikke på!

Nå, men dagen i går forløb rimelig stille og roligt. At dømme efter vejret har Laurits opført sig tæskeelendigt det sidste år. Da jeg har lidt svært ved at genkende den opførsel, vælger jeg at tro, at vejret må tilskrives en anden. Er sikker på at kl. 12.21 skinnede solen fra en skyfri himmel over afdeling Y2 på Skejby.
   Laurits vækkede os kl. 7.30, og vi stod søvndrukne op og puslede og lavede havregrød til fødselsdagsbarnet. Efter at have fyldt den lille mave, pakkede han gaver op. Vi havde været dødkedelige praktiske i vores gaveindkøb, så der var strømper, sengetøj og andet brugbart i pakkerne. Ikke så meget som en eneste lille ting fra Fætter BR havde sneget sig ind. Laurits var ligeglad, for der var gavepapir og -bånd, så festen var sikret ligemeget hvad.
   Vi kørte til Mors for at spise frokost og køber lamper, så bedstefar og bedstemor fik også chancen for at sige tillykke til den lille supermand, der vanen tro lige tjekkede under tæpperne om bedstefar havde gjort ordentligt rent.
   Til aften fik vi fødselsdagsmenu bestående af bl.a. sovs og kartofler. Fødselsdagsbarnet var himmelhenrykt og underholdt flittigt ved bordet ved fx at blæse sovsebobler.
    Han fik lov til at være længe oppe og hyggede videre til tvet med rosiner og smoothie.

Det har været en dejlig, dejlig dag. Jens og jeg har kigget på hinanden SÅ mange gange og sagt "det er for vildt, tænk at der er gået et år allerede?!". Hele tiden har vi kigget på uret og sagt: "for et år siden ventede vi på at komme ind" "For et år siden fik jeg lagt epiduralblokade" "For et år siden blev han født" "For et år siden ringede vi hjem". I mit tilfælde: "For et år siden tudede jeg" - den kunne jeg så bruge fire-fem gange i løbet af dagen, og kan sådan set stadig i et par dage fremad. Jøsses som jeg tudede! Det var så overvældende stort, udmattende, opløftende, nervepirrende, beroligende, dejligt, voldsomt, befriende, forløsende, ALT!

Og nu er han så et år... I får en voldsom omgang billeder af fødselsdagsbarnet, som i dag har været til 1 års undersøgelse hos lægen: 75 cm, 10,4 kg og otte bisser. Der er altså 25 cm og 7.3 kg lækkerhaps mere i dag end for 1 år siden. Det er så stort. Han bliver så dygtig og der sker så meget lige nu. Jeg GLÆDER mig til det næste år og er spændt på hvad det vil bringe. I første omgang en fødselsagsfest på søndag og dagplejestart på mandag. Ih <3

Nå, det var de der billeder, vi kom fra...

Selvom man har fødselsdag ånder alt ikke idyl - det viser sig nemlig, at man også skal have strømper på, når man er fødselar!
video
En lille fødselsdagssang til havregrøden

Så er han frisk igen
Uh gaver! Jeg prøvede at tage et billede af gaverne alene, men de var uimodståelige for en lille pilfinger. Det var sådan set også ok - de var jo til ham

Den ser bedst ud!

Pakke, pakke op!

Så gik der hul på bylden, om man så må sige...

Er det virkelig bare kedelige hjemmesko eller er det snydefuttere som i virkeligheden er lavet af slik?

Hit med flere PAKKER!

Og det fik han så...

Skægt papir, kedeligt indhold

Den samlede, praktiske høst som man slet ikke kan lege med

Store drenge spiser med gaffel (og kyler den et splitsekond senere på gulvet)

Se mig far, jeg er sød!

Danse, danse hos bedsterne. Den er sjov den her!

Tjek! Bedstefars rengøring er godkendt

Far og søn deler en pakke rosiner efter en hård, men dejlig fødselsdag.
Og sidst lidt musik til de nostalgiske

Dansevise

Laurits er fuld af rytme, og nu hvor benene er ved at være nogenlunde stabile, danser han også gerne en lille dans. Se bare her (og undskyld julemusikken - det er åbenbart ikke ovre alligevel?)
video

Julen varer lige til påske

I mit univers varer julen ikke til påske, og faktisk plejer jeg at være mere end træt af jul, når vi når til nytårsaften. I år har pynt og glitterstads fået lov til at blive hængende lige nøjagtig til i dag. Der var en eksamensopgave, som skulle ekspederes før jeg kunne finde tid til at dejule lejehuset. I dag er det Hellig Tre Konger, og det skulle markere afslutningen på julen. Den tradition har jeg tænkt mig at holde i hævd, så nu er det slut - ikke mere jul før 1. december 2012.

Og dog....

I får lige lidt ekstra jul i billedform!

Hermed det sidste "Glædelig jul!" i rigtig, rigtig lang tid...

En lille drillenisse

Flødeskum til ris a la mande smages til

Den lille familie i juleklæder


Ih hvad mon det er?

Smart i tøjet


Jeg tjekker lige om den her pakke kan tåle at komme under træet

Et lille udpluk af aftenens udbytte... til sønni forstås