Nå men... aheemn... jeg har været ude at løbe i dag (allerede her en sandhed med modifikationer, for er begrebet "at løbe" i virkeligheden det korrekt dækkende for den prustende, slaskende, blævrende og vraltende fremdrift jeg begav mig ud på i formiddags? Jeg lader spørgsmålet henstå udbesvaret.. af mig i hvert fald!). Bemærk i øvrigt at jeg IKKE skrev: "er begyndt at løbe". På den måde kan jeg nemlig undgå fremtidige fiaskoer ved ikke at have påstået, at det er en hobby jeg havde tænkt mig at tage op og drive vidt, men i stedet muligvis bare et anfald af overmod - sindssyge i gerningsøjeblikket om man vil.
Men altså - så så man lige mig i fuld firspring, med lunger faretruende tæt på bristepunktet begive mig afsted, over stok og sten ud i regnvejret. Så vidt vides er ingen omkommet af grin efter at have spottet mig på min rute, hvilket i sig selv må siges at være en succes. At jeg kom afsted regner jeg ligeledes for en sejr. Jeg var undervejs i fulde 30 minutter og gør det igen på onsdag. Sgu!
Er ikke så lidt stolt af mig selv og har derfor fejret det med hot dogs til aftensmad. Det harmonerer i øvrigt dårligt med mit mål om at have tabt 20 kg inden 1/7, men nu havde jeg jo sparet op både ved løbetur og 8 km gang i raskt tempo for at hente/bringe overstadig tumling til dagplejemor, Anne-Marie. Så jeg måtte godt.. jo jeg måtte!
Om stort og småt, nyt og gammelt, mus og mand. En hverdagskrønike om livet som en lille familie - de største sejre, de mindste nederlag og de tåbeligste dumheder
mandag den 27. februar 2012
onsdag den 8. februar 2012
Lidt af det hele
Det er vist ved at være længe siden, jeg sidst har fået lagt billeder af vidunderbarnet op her. Det skal der selvfølgelig gøres noget ved! Derfor et indlæg med meget lidt text og nærmest urimeligt mange billeder. Stop selv hvis i rammer kvalmegrænsen - jeg fralægger mig ethvert ansvar! Jeg undskylder desuden det totale fravær af struktur - billederne er lagt ind uden nogen som helst form for kronologi. Pardon!
Frygtelig skabekrukke |
På værkstedet - Laurits fik i fødselsdagsgave denne naturtro værksted med vaskeægte værkstedslyde... sådan da! |
To førstegangsoplevelser på én dag - første dag i dagpleje og første sne! |
Med dagplejestart følger sygdom - her et lille feberbarn med snot i stride strømme. Ikke engang en tur i legetøjskassen kunne muntre ham op |
Mere sne! Denne gang nok til at man kan komme ud at lege i den ... |
Men jeg vil faktisk bare gerne op igen ... |
Tag mig nu oooop... OP OP OP!!! |
I dag har vi været i Randers Regnskov i anledningen af Jens' ferie. Laurits var ellevild og kiiiiggede, og sagde "HA!" hver gang han fik øje på et dyr |
"HA!" - engang skal han nok lære at slanger ikke nødvendigvis er sjove.... |
Mor og Laurits i regnskoven |
"HA!" - x 1000! Der var virkelig mange fisk, som allesammen fik et "HA!" med på vejen |
Man kunne stikke hovedet op til en haj! Næsten da... |
Stemningsbillede |
Far og søn |
Gæt hvor mange aber der er på dette billede! |
Sæbeskum er sjovt! Jo mere des bedre |
Fødselsdagsfest for familien byder på store og spændende pakker! |
Den unge herre var dog knapt så imponeret |
Heldigvis ville kusine Julie gerne hjælpe med at pakke ud. Imens legede Laurits med noget af sit gamle legetøj - så ved man da hvad man har! |
Så skidt da - hvis bedstemor hjælper, kan jeg godt lege lidt med gaverne |
Kusine Julie giver artigt Laurits det legetøj tilbage, han lige har kylet på gulvet. Hun havde travlt! |
En posering for fotografen |
I fuld fart på køretur NÆSTEN helt selv |
Nu helt selv og helt stillestående - man kan ikke vinde hver gang |
Kagemand med flotte lys der smeltede ned oven i kagen - knapt så lækkert |
Men hov - den fødselsdagsgave var nu alligevel meget sjov! Især når morfar hjælper. Nu bruger han den selv og er VIRKELIG stolt når han får klodsen rigtigt i |
Er håndcreme mon fedt? |
Yirh! Mega fedt! |
En stoooor fisk! Nok den største vi har set - mega grim! |
søndag den 5. februar 2012
Back to reality
Jeg undskylder fraværet af indlæg den sidste måned - jeg har haft travlt med at lave ingenting! Laurits har hygget i dagplejen, Jens har været på arbejde, og jeg har ikke udrettet noget som helst. MEN! Jeg er lovligt undskyldt - lige om lidt rammer virkeligheden mig som en mursten i ansigtet, og jeg har brug for at spare energi op på forhånd. Jeg skal starte på uni igen på tirsdag. That is - om to dage og altså liiige om lidt. Det betyder:
A) At der nu igen på dagligt basis skal læses tekster med et marginalt højere lixtal end Bilkas ugentlige reklamebibel, og
B) At jeg er nødt til at ændre teksten om "Blogger" fordi "tæt på aldrig" er blevet til "nu".
C) At jeg ikke længere kan se både første OG anden omgang af Go'Morgen Danmark hver dag - pokkers!
Min barsel er slut, færdig, ovre, historie - find selv på flere ord der beskriver denne hedengangne tilstand der effektivt lukker al virkelighed ude - BAR-SEL. Bum! Og hvad fik jeg så udrettet? Altså det er jo lykkes os at holde liv i ungen, hvilket må siges at være mål numero uno. Stoltheden er til at tage og føle på - vi klapper os selv på skulderen og dunker hinanden i ryggen. Nicely played! Der udover er nævneværdige resultater en mangelvare på lige fod med tålmodighed og medmenneskelighed i en udsalgskø. Jeg havde ellers en hel masse planer for min barsel - jeg skulle læse masser af bøger, strikke, hækle, lave en fotobog med alle billeder på computeren, læse lidt forud til studiet, skrive to opgaver og måske få en genial ide til specialet, tabe mig en masse kilo osv. Jeg har læst 1½ bog, ikke strikket, hæklet 1½ tæppe, lavet en halv fotobog, skrevet én opgave, fået en halvdårlig måske-starten-på-en-speciale-ide og ikke tabt mig noget som helst. Altså ehm.. det er vist ikke helt godkendt? Til gengæld har jeg kysset og krammet Laurits en masse, grinet af ham, kildet ham, kastet ham op i luften, puttet med ham, nusset ham og nydt ham. Den del er helt klart godkendt!
Nå, men min barsel er altså ovre. Eller - det var den faktisk officielt allerede d. 18/11 - 2011 og påståelige hoveder vil derfor mene, at jeg burde have vænne mig til tanken. Alligevel har studiestart sneget sig ind på mig som en tyv i natten. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om jeg er skræmt, eller om jeg glæder mig. Når nu alligevel hverdagen banker på, kan jeg lige så godt frembringe et par ønsker:
1. Ammehjernen skal bringes op i almindelige omdrejninger, så jeg fx ikke koger flere æbleskiver eller slår "reality" op i ordbogen for at være sikker på, at jeg staver det rigtigt.
2. At der snart dumper et job ned i skødet på mig, når jeg nu både har tid, lyst og brug for et. Og nej - jeg ved godt at det ikke kommer af sig selv. Bare rolig - HAR sendt ansøgninger ud!
Men altså... man bliver jo aldrig færdiguddannet af at gå på barsel, så måske er det alligevel fint nok at barselsboblen brister? Tror jeg nok... Bvadr! Hverdag... GYS!!
A) At der nu igen på dagligt basis skal læses tekster med et marginalt højere lixtal end Bilkas ugentlige reklamebibel, og
B) At jeg er nødt til at ændre teksten om "Blogger" fordi "tæt på aldrig" er blevet til "nu".
C) At jeg ikke længere kan se både første OG anden omgang af Go'Morgen Danmark hver dag - pokkers!
Min barsel er slut, færdig, ovre, historie - find selv på flere ord der beskriver denne hedengangne tilstand der effektivt lukker al virkelighed ude - BAR-SEL. Bum! Og hvad fik jeg så udrettet? Altså det er jo lykkes os at holde liv i ungen, hvilket må siges at være mål numero uno. Stoltheden er til at tage og føle på - vi klapper os selv på skulderen og dunker hinanden i ryggen. Nicely played! Der udover er nævneværdige resultater en mangelvare på lige fod med tålmodighed og medmenneskelighed i en udsalgskø. Jeg havde ellers en hel masse planer for min barsel - jeg skulle læse masser af bøger, strikke, hækle, lave en fotobog med alle billeder på computeren, læse lidt forud til studiet, skrive to opgaver og måske få en genial ide til specialet, tabe mig en masse kilo osv. Jeg har læst 1½ bog, ikke strikket, hæklet 1½ tæppe, lavet en halv fotobog, skrevet én opgave, fået en halvdårlig måske-starten-på-en-speciale-ide og ikke tabt mig noget som helst. Altså ehm.. det er vist ikke helt godkendt? Til gengæld har jeg kysset og krammet Laurits en masse, grinet af ham, kildet ham, kastet ham op i luften, puttet med ham, nusset ham og nydt ham. Den del er helt klart godkendt!
Nå, men min barsel er altså ovre. Eller - det var den faktisk officielt allerede d. 18/11 - 2011 og påståelige hoveder vil derfor mene, at jeg burde have vænne mig til tanken. Alligevel har studiestart sneget sig ind på mig som en tyv i natten. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om jeg er skræmt, eller om jeg glæder mig. Når nu alligevel hverdagen banker på, kan jeg lige så godt frembringe et par ønsker:
1. Ammehjernen skal bringes op i almindelige omdrejninger, så jeg fx ikke koger flere æbleskiver eller slår "reality" op i ordbogen for at være sikker på, at jeg staver det rigtigt.
2. At der snart dumper et job ned i skødet på mig, når jeg nu både har tid, lyst og brug for et. Og nej - jeg ved godt at det ikke kommer af sig selv. Bare rolig - HAR sendt ansøgninger ud!
Men altså... man bliver jo aldrig færdiguddannet af at gå på barsel, så måske er det alligevel fint nok at barselsboblen brister? Tror jeg nok... Bvadr! Hverdag... GYS!!
Abonner på:
Opslag (Atom)