Om stort og småt, nyt og gammelt, mus og mand. En hverdagskrønike om livet som en lille familie - de største sejre, de mindste nederlag og de tåbeligste dumheder
Her til aften har vi haft livligt besøg i baghaven. To små og meget legesyge ræveunger tumlede rundt, jagtede hinanden, spiste et par snegle og snuppede sig en tur på rutchebanen. Jeg har tidligere set en voksen ræv i haven, men ellers har der ikke været nogen tegn på, at vi har den slags logerende på fast basis. I løbet af den sidste uge er posen til skraldespanden så blevet flænset, og der har været spor af poter på låget til sandkassen. Vi har dog tilskrevet begge dele den kat der lusker rundt, og som vi ser flere gange dagligt. Men nej - det er da stensikkert rævemor (som også lod sig se, men som ikke ville filmes - krukke), som har været på jagt imellem gamle bleer og kartoffelskræller og som har glemt at rydde op efter sig.
Nå - se nu videoen. De er altså lidt søde, selvom det helt sikkert ikke er uproblemtatisk hvis de har tænkt sig at flytte ind - sådan permanent.
/Mette - som her til aften har delt en lille soft ice med Laurits ved havnens iskiosk (læs: Laurits åd en soft ice som moren under hyl og høje protester tiltvang sig et par smagsprøver af) og som griner højt for sig selv over det faktum, at hun har døbt computermappen med ovenstående film "røv" i stedet for "ræv"
Følgende må jf. igangværende EM i fo(d)bold skråles/hostes/harkes/råbes synges på repeat i aften fra kl 21 og ca. 90 minutter frem::
RE-SEPP-TEN
Som den lille grimme ælling
blir man rød og hvid på tælling
svæver som de hvide svaner
på alverdens udebaner.
Vi går frem mod fodboldstater
som de tapre tinsoldater
som den lille, store Claus
klapper vi med hatten, DAVS!
Vi er røde, vi er hvide
Vi står sammen, side om side.
Vi er røde, vi er hvide
Vi står sammen, side om side.
Selv Olé må Luk' sit øje
når han ser en rød-hvid trøje.
Vi må kæmpe for det land,
der er boldens H.C. And.
Moder Danmark elsker alle
danske drenge, der kan knalde
bolden ud til verdens skue,
som en lille ny havfrue.
Vi er røde….
Vi' humør og støvlekrudt
Vi er nederlag forbudt
Vi' kulør og glade fans
Vi' de danske roligans
Vi' humør og støvlekrudt
Vi er nederlag forbudt
Vi' kulør og glade fans
Vi' de danske roligans
Vi er røde….
Vi er røde, vi er hvide
Vi står sammen, side om side.
Vi er røde, vi er hvide
Vi står sammen, side om side.
Vi er røde, vi er hvide
Vi står sammen, side om side...
(Advarsel - ironi kan forekomme!) Se, det er lyrik! Elsker den tekst - især "boldens H.C. And". WTF?! Hvad f*nden betyder det? Selv som litteraturstuderende må jeg stille mig fuldstændig uforstående over for den del af teksten. Det giver INGEN mening. H.C. And skal stensikkert forestille at være H.C. Andersen, og med digterens kunstneriske frihed har Jarlen (red. Jarl Friis Mikkelsen) forkortet den danske nationaldigters navn til H.C. And og derved bl.a. skabt associationer til Anders And, som hverken er dansk eller nogen forbilledligt helt. Og hvordan er man boldens H.C. And i det hele taget? Hvilken form for aktiv deltagelse i noget som helst kræver det? Spiller ænder fodbold? Skriver bolde eventyr og skaffer Danmark en af få skrevne blade i den internationale litteraturhistorie? Næh! Det er simpelthen et elendigt forsøg på at lave en metafor ud af noget pæredansk. Definitionen på en metafor (correct me if I'm wrong fellow litteraturstuderende) er, at den forudsætter ligheder hvor der er forskelle. I dette tilfælde er der forskelle nok, men absolut ingen ligheder mellem H.C. Andersen, Anders And og fodbold. I'm so sorry to say Jarl - din ellers fremragende syng-med- og fadøl-og-røde-pølser-venlige fodboldsang holder ikke til en kritisk tekstanalyse.
Men derfor kan vi jo godt synge til vi står med lungerne i hænderne i aften når Danmark SKAL vinde over Tyskland. Hvis Skæbnen har bare en lille smule humor vinder vi 2-0 - 20 år efter finalen i 1992. Der krydses fingre i det lille hus i Skive!
Ps! Det er i øvrigt med fuldt overlæg at Nik & Jay's idotisk elendige knapt så kendte "Vi vandt i dag" ikke er valgt til dette indlæg - den har bare ikke samme syng-med-faktor og kun marginalt bedre tekst. Eller ... det har den faktisk ikke engang.
Da økonomien i lejehuset til tider ikke er til champagne, kaviar og store bøffer, har vi besluttet, at det er på tide, at husets yngste beboer bidrager til husholdningen. Så derfor: når plænen er lang og grim, så gi' Laurits et ring!
Jeg husker det, som var det i går... eller i hvert fald for et par uger siden. Jeg skrev opgave, havde rygende travlt og galoperende eksamensstress og derfor evigt dårlig samvittighed over også at nyde det fantastiske vejr og knipse billeder som disse....
De sidste mange indlæg er skrevet fra mobilen, så jeg har slet ikke opdaget, at nogen har lavet om på opsætningen og designet af bloggen, som jeg ser den når jeg skal lave nye indlæg. Og jeg kan slet ikke finde rundt. Fx kan jeg ikke finde ud af at lave en overskrift til det sidste indlæg om fo'bold. Jeg er spændt på at se om det virker denne gang.... der må krydses fingre!
Obs! Europamesterskaberne i fodbold (for mænd selvfølgelig...) er godt i gang i Polen og Ukraine - bare hvis det skulle have forbigået nogens opmærksomhed. Hmmm... nok næppe - i såfald skulle man have undladt at åbne en avis, tænde for et tv, læse en reklame for fakta, høre noget som helst radio og faktisk alt andet der involverer bare et minimum af social kontakt inden for de sidste par uger. For det er filen fløjtemig svært at slippe for det dersens bold. Til alle jer der ikke er interesseret i 22 mand der kæmper om den samme bold - hvor lækre ben de så end måtte have i et par (for lange - gi' os Mexico 1986 tilbage!) shorts - jeg kondolerer og håber på bragende solskin resten af måneden - til ære for jer!
MEN HELDIGVIS er jeg ikke en af dem! Til store sportsbegivenheder som EM i fo(d)bold, VM i håndbold, OL osv. bliver jeg nemlig en rigtig sportsnørd. Lidt som op til jul og sår'n når jeg bliver højtidskristen. SÅ har jeg forstand på al verdens ting - kender off side-reglen, ved hvad spillerne hedder, hvilke klubber de spiller i og om de gør det godt. Så råber jeg ad tv'et når "dommer'n har lårt i lommer'n" og tager mig opgivende til hovedet når Grønkjær laver en tilbagelægning, der bliver en frispilning af modstanderen og ender i et mål. Jeg har en holdning til hvem der skal skiftes ud, hvem der er blind og døv, hvem der løber for lidt og ikke mindst til hvem der burde smide trøjen efter en scoring. Kort sagt - i denne ene måned hver andet år ELSKER jeg fo'bold! Alle andre dage ser jeg sådan her ud og prøver kun at holde mig opdateret af ren og skær høflighed....
Vi har i dag sammen med mine bedsteforældre besøgt deres gamle lærling, Elisabeth, og hendes mands gårdbutik og slagteri i Hvam. Butikken er SÅ lækker - kødet er indbydende og alt er rent og pænt. Vi kom på en rundvisning i baglokalerne og fik bl.a. lov til at kigge ind i kølerrummet. Her fandt vi en lille ko, som Jens blev fotograferet sammen med...
Ps. Det er IKKE en håndtaske, men et stykke bacon han holder /Mette
Endnu et skridt i retningen af min cand. mag. og dermed slutningen på mit studieliv er taget. I tirsdags fik jeg afleveret endnu en eksamensopgave og mangler nu kun en enkelt mundtlig eksamen før jeg med god samvittighed kan holde sommerferie. Opgaven blev skrevet, printet og skudt af, men ikke under den fanfare og konfettiregn som den i virkeligheden fortjener. I stedet blev det til lige rigeligt meget drama, da intet som sædvaneligt kører efter bogen på AU. Jeg havde inden aflevering tjekket og dobbelttjekket med en eksamensansvarlig at jeg skulle aflevere tre printede opgaver. Da jeg i lige dele højtidelig og forvirret stemning smækker de udskrevede vidundere på bordet, siger den ellers søde studentermedhjælper at jeg skal aflevere to print og en elektronisk opgave. FÅK! Hvad pokker gør man så? Min computer med opgave ligger i Skive, og der er ca. en halv time til deadline for aflevering. Jeg stormer omkring og forsøger at logge på skolens computere, men et eller andet geni har fået den blændende ide at ALLE frie opgaver på hele instituttet Arts skal aflevres samtidig, hvorfor der er voldsomt overload på servere, conputere og printere. Jeg er med andre ord udelukket fra min egen mail hvor opgaven ellers ligger i et færdigt eksemplar med forsideformular und alles. God råd er hundedyre og paniksveden breder sig med hidtidig uset hastighed. Jeg fandt en eller anden på administrationsgangen (hvem ved jeg ikke lige, for alle dem der havde noget med noget at gøre sad smart nok i møde), som jeg forklarede min situation og som gav mig lov til bare at sende opaven "engang i løbet af dagen". Thank God! Men for pokker hvor er det irriterende, at der ikke er nogen, der har mere styr på lortet end lort på styrret, når jeg nu havde taget mine forsvarsregler og havde tjekket i hvilken form jeg skulle aflevere. Ih!! En anden gang vil jeg fortælle om min 15 dage lange kamp om at få lov til at melde mig til undervisningen næste semester. Jeg orker det ikke lige nu...
Nå, men efter endt aflevering og lidt mere drama på hjemvejen, hvor bilen løb tør for olie og nogen ikke lige havde fået købt en reservedunk til bagagerummet, er vi nu krøbet i eksil hos mine forældre. Vi bor naboer til Skive Festivallen. Det bekendtskab er som udgangspunkt fedest hvis man også rent faktisk SKAL til festival. Da dette ikke er tilfældet er naboskabet bare støjende, irriterende mm. Jens skal desuden arbejde både i dag og i morgen, så vi er flyttet hjemmefra mens løjerne står på. Så sidder vi i Breum og krydser fingre for, at der ikke er flyttet festivalgæster ind i baghaven mens vi er væk.
Jeg har for at fejre min nyvundne semifrihed fundet en gammel kending på min mors boghylde og har for 120. gang (eller - i hvert fald mindst 7.) ladet mig opsluge af denne klassiker...
Jeg ELSKER den og den kan altid genlæses. Den er en del af en serie på seks, og jeg læser altid nr 2,3 og 4. Resten springer jeg over...
