Når intet nyt er godt nyt

Der har været mere end almindeligt stille her på bloggen i den seneste tid, og nogen vil måske føle sig fristet til at starte en indsamling til fordel for ofrerne for indlægstørken. Det mest sultne offer er forfatteren selv, der brænder inde med og bobler over af hyggelige historier, fiffige fortællinger og nærværende nyt, som hun gerne vil dele med jer alle - skulle interessen være der for det. Det håber jeg den er, det har varet så længe, der er så meget nyt - jeg tørster efter at berette.

Vigtigst og størst: vi har forladt Århus. For mig var afskeden med Smilets By med en lille tåre i øjenkrogen, og selvom vi jævnligt vil vende tilbage, føltes det alligevel definitivt. Livet som Urban Mom med storbyfamilie er slut. Vi er rykket vest på, til Udkantsdanmark, til Skive, i mange sammenhænge - hjem. Vi er nu ikke længere århusianere, men skibonitter. Vi behøver ikke længere krumme tæer over vittigheder der indledes med: "det var en århusianer og en fynbo og en københavner som var ude at...". I stedet kan vi nu smile og måske også grine bittersødt over Frank Hvams sammenligning af skibonitter med små nisser, som man ikke kan være sur på. Skibonitter.
   Beslutningen om at flytte blev truffet nemt og hurtigt. Der skal ikke meget overtalelse til, når man sidder alene aften efter aften henholdsvis på Mors og i Århus, og når den lille ovenikøbet som reaktion på at se sin far så sjældent med al tydelighed viser, at det kun er mor, der dur - så er betænkningstiden kort. Den nye bolig i Skive var fundet før lejligheden i Århus var sagt op, og så var det officielt - vi skulle flytte fra lejlighed til hus, fra Århus til Skive.
   Selve processen "flytning" viste sig imidlertid at være mere besværlig end beslutningen.

   - Step 1: Pak lejlighed ned!
Besværlig fordi: Hoooold op vi har meget skrammel! Noget nyttigt, noget til pynt, noget til den arbejdsomme, eftertænksomme eller kreative, men mest bare ROD. Og det fylder! Til gengæld mestrer jeg nu diciplinen "flyttekassefoldning" til perfektion og stiller gerne op, når det engang bliver anerkendt som olympisk sport. Desuden bliver nedpakning ikke nemmere af lille Laurits, der, alle gode intentioner til trods, bare ikke er ret god til at pakke ned.

   - Step 2: Flyt fra A til B
Den nemmeste del af flytningen. Bliver dog besværliggjort at store, tunge møbler og for få flyttemænd. Heldigvis ser Jens det at slæbe møbler, forstå det hvem som kan, som gratis træning, og med den indstilling og hjælp fra min bror Rasmus, fik vi flyttet møbler, kasser, baby og diverse fra Århus til Skives land.

   - Step 3: Pak ud!
Besværligt fordi: Den tidligere lejer har taget benene på nakken og er flygtet i stedet for flyttet fra huset. Hun har således efterladt et svineri uden lige, halvdelen af alt sit indbo (som om vi ikke selv har rod nok?) og bjerge af ubetalte regninger. Derfor burde Step 3 i virkeligheden hedde "Mug ud" i stedet for "Pak ud". For selvom udlejeren havde forberedt os på at "han ikke havde nået at gøre det hele rent", havde vi alligevel ikke overvejet at vi under køkkenbordet ville finde gamle hundetyggeben, at emhætten ville være flydende af gammelt fedt eller at risten i bruseren ville være stoppet af gamle og klamme hår. Derfor skulle der først gøres rent inden vi kunne tømme kasser - så tak til ihærdige forældre og svigerforældre med varmt vand, knofedt og Ajax - masser af Ajax.

   - Step 4: Syn lejlighed i Year House
Besværligt fordi: Der bare er langt fra Skive til Århus og fordi det bare tager meget længere tid at gøre sådan en lejlighed ren end man lige skulle regne med. Det kom også en smule bag på Jens, der drog mod Århus med kost og spand og en liste over alt hvad der skulle gøres rent - udarbejdet af udlejeren og derfor meget detaljeret. Den gode mand valgte dog at tage det som et diskussionsoplæg i stedet for en facitliste, hvilket medførte en håndfuld reprimander da lejligheden skulle afleveres. Men nu er det gjort, maleren har ordnet vægge, gulve, lofter og dørkarme. Pris: 16.500 kr ... ! .... Den lader vi lige stå et øjeblik.

   - Step 5: Efterdønninger
Med en tidligere lejer der lader meget tilbage at være ønsket, dukkede der lige så stille en hel del udfordringer op. Her kan blandt andet nævnes tomt oliefyr og ubetalte el-regninger. Således stod jeg en formiddag og rokkede barnevognen med træt baby, da det ringede på døren. Det var fra EnergiMidt - de ville gerne have lov til at lukke for strømmen. A hvad? Jamen den tidligere lejer havde ikke betalt sine regninger og derfor kom han nu for at lukke for strømmen. Øh... nej tak? Så fik jeg meldt flytning der i det mindste.

Og sådan er der så meget ... Nu håber vi at være sluppet af med alle problemerne og begynder forsigtigt at se fremad, mens vi krydser fingre for at der ikke viser sig flere komplikationer med denne flytning.

Det er præcis et år siden at vi flyttede fra den lille lejlighed på 36 m2 til den store på 81 m2. Vi følte at vi var flyttet i et slot, men var på ingen måde indstillede på at skulle flytte igen i overskuelig fremtid. Tjah - man har vel et standpunkt til man tager et nyt? Denne gang ville jeg være mere end glad om jeg ikke skulle fylde en flyttekasse igen NOGENSINDE! Jeg har på fornemmelsen at det nok ikke bliver virkeligheden. Men nu bliver vi her... i hvert fald lidt endnu.

Billedløs update fra Mette, der nu udgiver dette - så må jeg fortælle videre i et andet indlæg, når tid, lejlighed og internet melder sig igen.

På forhåbentlig snarligt gensyn!

Far og mor med kæmpesofa og kæmpebaby

Det er vist efterhånden længe siden vi har fået opdateret bloggen så hermed lidt nyt i ord og billeder.
   Først og fremmest er vi efterhånden kommet på plads i den nye lejlighed. Vi mangler stadig at få sat en enkelt hylde op, og så drømmer jeg om en tur til IKEA, men det bliver vist først når der kommer lidt flere penge på kontoen. Vi havde regnet med at få hele indskuddet tilbage fra den gamle lejlighed, men en vandskade på køkkengulvet satte en stopper for den plan i sidste øjeblik. Lidt ærgerligt, men heldigvis er der ikke noget vi akut mangler, så det går nok. Lidt nyt har vi dog fået - en grotesk stor sofa! Vi bestilte den i Biva et par dage før vi flyttede, og d. 15. (!) kom den endelig, efter at leveringen var blevet udskudt et par gange. Min indre hormonheks havde ad flere omgange hidset sig alvorligt op over manglende service i sådan en discountmøbelbiks, men heldigvis formåede jeg at kontrollere mig, da jeg fik forhandlet en endelig leveringsdato frem. Således kom jeg glad og forventningsfuld hjem fra arbejde d. 15. til en lejlighed fuld af... verdens største sofa. Det viser sig, at man ikke bare kan regne med at størrelsesforholdene i Bivas store møbelhus og vores i den sammenhæng lille lejlighed er ens. Så den sofa, hvis størrelse så rimelig almindelig ud i butikken, er ENORM på Søndre Ringgade. Heldigvis sidder man godt... Lektie til næste gang der skal købes sofa: MÅL OP hvor meget plads der rent faktisk er, og hvor meget sofaen må fylde, og vær måske en anelse mindre benovet over de (åbenbart knapt så) uanede mængder af plads i det nye palads.
   Men altså - bortset fra bemærkelsesværdigt meget nøl fra Bivas side, manglende finanser og nogle småting der skal rokeres omkring og sættes ordentligt på plads, er vi nu nået så langt som til at have fornemmelsen af at "nu bor vi her". Så rigtig stor tak til vores respektive forældre for hjælp til indkøb og opsætning af lamper og gardiner og til store, stærke kammerater for asen og masen, malen i den gamle lejlighed og opsætning af endnu flere lamper - tak, tak, tak!

Ellers nyder vi at have efterårsferie. Jeg havde en plan om en hel masse læsning, men den er blevet skiftet ud med nogle flere vagter på jobbet - der skal jo penge i kassen. Jens tager det også stille og roligt - han vender dog snuden mod Mors i weekenden for at deltage i årets første julefrokost. Hvis i spørger mig er det noget tidligt. I det hele taget har jeg et klart indtryk af, at julen i år bliver presset ned over hovedet på os tidligere end normalt. Der har i et par uger været et forholdsvis stort udvalg af juleslik i den lokale Fakta, det har siden bredt sig til også at omfatte SuperBest, Føtex mm. Da vi gik en tur igennem strøget idag viser det sig, at også Salling er blevet pyntet til jul - sådan rigtigt, med gran og store hjerter med lys i på facaden. Jeg ved ikke hvem der er ophavsmanden bag dette forkrampede julehysteri, og hvordan han helt nøjagtig er nået frem til, at det er jul allerede midt i oktober, men et er i hvert fald fuldstændig sikkert - denne forbruger reagerer ikke efter hensigten! I stedet slår hun hælene i jorden og nægter at bringe en nisse/julestjerne/juleslik osv osv osv ind i sit hjem før TIDLIGST 1. søndag i advent. På denne måde bliver man jo træt af jul allerede inden vi kan vende kalenderbladet med 1. december?! Jøsses...

Nå, det var vist et lille sidspring - og ovenikøbet et ret mavesurt et af slagsen. Lad os i stedet vende opmærksomheden mod maven. Den er i hvert fald efterhånden svær at komme udenom. En del af jer har ved selvsyn set hvor stor den efterhånden er blevet, og i dag fik vi endnu en fagpersons mening på området. For 3 uger siden var jeg som sagt ved lægen, hvor hun nævnte at min mave var riiimelig stor, men dog inden for normalen. I dag var vi hos jordemoderen for 2. gang, og også hun medgav at målet på min livmor var ret stort. Sidst jeg fik den besked var jeg helt paf og fik ikke spurgt ind til, hvad det helt præcist betød - stort barn eller meget fostervand? Denne gang var jeg bedre forberedt og fik stillet det spørgsmål, der har rumsteret i baghovedet siden sidste lægebesøg - venter vi os en kæmpebaby, eller har han bare ualmindelig meget plads at boltre sig på? Og svaret er .... ??? ... !!!! .... BEGGE DELE!!! Allerede ved sidste scanning havde sygeplejersken kommenteret hans lange arme og ben (og vi undrede os på behørig vis over, hvor de mon kunne stamme fra). Jordemoderen skønnede ham nu til at have en kampvægt på 1400-1500 gram allerede - normalen er her ved indgangen til 3. trimester 1100-1200 gram. Der udover har han rigtig meget fostervand at svømme rundt i, så alt i alt er der altså ret god grund til at maven er stor. Det betyder også, at jeg kan begynde at mærke et let pres på ribbenene ,når jeg fx sidder ned, men endnu ikke noget der ikke er til at holde ud. Værre er dog den irriterende halsbrand, der efterhånden har indhentet mig. Heldigvis har jeg fået nogle ret effektive tabletter på apoteket som kan tage det. Vægten siger +7 kg. Det kan vist tilskrives stor baby, meget fostervand og bare generelt vand i kroppen. I hvert fald kan jeg stadig være i mit gamle tøj - jeg kan bare ikke heeeelt lukke bukserne. Desuden er baby nu anledning til en ny form for underholdning - observation af hoppende maveskind. Han sparker rigtig meget igennem nu og møffer en masse rundt. Det kan ses uden på maven selv gennem tre lag tøj - det ser simpelthen vildt ud, og jeg kan bruge ret meget tid på at kigge på den dansende mave.
   Vi er nu for alvor begyndt at glæde os til han kommer. Det har betydet rigtig meget i hvert fald for mit vedkommende, at vi er flyttet og kommet på plads. For nu skal vi ikke længere før hans fødselsdag, han skal bo her - sammen med os. Det er blevet meget mere virkeligt, og vi kan begynde at forestille os hvordan det bliver, når hans lille seng bliver redt, puslebordet bliver samlet og barnevognen kommer hjem. Samtidig har det givet anledning til stress og et enkelt hysterisk anfald fra den noget hormonforstyrrede kommende mor. For nu er der jo alt muligt vi SKAL have på plads - vi kan ikke blive ved med at udskyde det hele med "det når vi nok, der er jo lang tid endnu!". For det er der faktisk ikke! I dag er der præcis 12 uger til jeg har termin. Det vil sige at alt efter 9 uger fra nu vil blive betegnet som en normal fødsel, og der går max - MAX 14 uger før to bliver til tre. Det er så vildt at tænke på, og jeg er sikker på at tiden kommer til at gå lynhurtigt. Der er så mange ting vi skal have ordnet inden - de sidste indkøb (som jeg fuldstændig mangler overblik over, men som vist ikke er så slemt, at det ikke kan klares med en enkelt tur i BabySam og tilsvarende besøg i IKEA), jul, nytår, fire eksaminer, tøjvask og færdig indretning af babyhjørnet i soveværelset. Kan i ikke godt se at 12 uger ikke er lang tid? Ih.... Jøsses det hele er gået stærkt indtil nu.

Og billeder skal i ikke snydes for/undgår i ikke!
Først af den nye lejlighed:

Først fra den ene af to stuer: en fin karnap med udsigt til ringgaden. I kan måske fornemme fine små babushkadukker i vindueskarmen - de er importeret direkte fra Budapest. De er superfine, håndmalede og slet ikke til at stå for... med mindre man er manden i huset. Så er de nemlig bare i vejen, når man fx skal tørre støv af, og de er altid, fuldstændigt uden undtagelse årsag til skæld ud når man ikke lige har fået dem placeret milimeterkorrekt, som de stod, før man begav sig ud med støvkluden.

Her ses Jens i den nye og store sofa. Han ser meget glad ud, for han har lige købt sig et nyt spil til sin playstation. Vi befinder os i øvrigt stadig i den samme stue som ved ovenstående billede.

Et enkelt billede af tv-bordet. Den er oprindelig født med en væghængt del, der skal sidde over tv'et, og vi håber at det bliver en af de ting vi finder penge til inden længe. 

Et billede af spisebordet med en af de lamper, der har voldt en hel del frustrationer. Den blev sat op søndag med vold og magt og ingen rawlplugs. Efter at den med et brag havde tilbragt efterfølgende nat på gulvet lavede Jens en Storm P-lignende opfindelse med nogle gamle gipsskruer, og nu sidder lampen som den skal. Vi ønsker os noget billede-plakathalløj til det hjørne, men har ikke lige noget bestemt i tankerne endnu.

Et billede fra den anden stue/kontoret/det kommende børneværelse. Indtil videre er det i åben forbindelse med den store stue, men vi regner med at kunne sætte en spånplade eller sådan noget op, når det engang bliver nødvendigt, at den lille får sit eget værelse. Den flotte vægudsmykning er en indflyttergave til Jens og to andre kammerater fra de gutter, der ikke flyttede med. Motivet vil jeg ikke kommentere, blot vil jeg henlede opmærksomheden på de flotte farver - det er sådan jeg vælger at se det!

Et billede fra gangen/entreen. Nå i engang kommer på besøg, behøver i ikke være bange for at fryse fødderne - der er nemlig lånesutsko til alle! (eller i hvert fald til de første fem...)

Soveværelset. Her mangler vi stadig en del, og det fungerer en hel del af tiden som opbevaring for det, vi ellers ikke helt ved hvad vi skal gøre af. Billedet er tage fra det hjørne der skal være babyhjørne - her skal sengen og puslebordet stå, ligesom der er udgang til den altan, hvor vi regner med, at han skal stå og sove i en barnevogn. Jeg er dog stadig lidt spændt på, om trafikstøjen vil være for meget, men det er der vel kun én måde at finde ud af på?

Køkkenet. Rigtig fint i størrelsen, meget funktionelt og vigtigst af alt - med opvaskemaskine! Den har kørt flittigt siden vi flyttede ind - første gang var vi næsten så imponerede, at vi sad og kigge på den, mens den kørte hele vaskeprogrammet igennem. I nederste højre hjørne kan ganske svagt anes en rullepølsepresser. Jens har lavet årets første rullepølse, og han er rigtig god til det. Han har også lavet sylte, så lige for tiden lever vi af bagerens gode rugbrød med hjemmelavet sylte og rullepølse (som ikke er jule-, men efterårsmad!)

Mere køkken!

Lige et enkelt mavebillede her ved indgange af 3. trimester. Jeg undskylder for det bøvede udtryk og henleder i stedet opmærksomheden på den kæmpe babybule, der altså rummer en dreng, der sprænger normalskalen for små bebser i sin aldersgruppe!

Far og mor har valgt at se glade ud, selvom mor især er en lille smule betænkelig over at skulle føde en baby der allerede nu er stor.

Lige et lille udvalg af indkøbt babygrej. Noget er nyt, andet er brugt, noget billigt, andet knapt så billigt. Især er jeg stolt over sækkestolen med køer på som jeg har købt brugt til 300 kr. inkl. fragt - nypris er knapt 1000 kr. - man kan slet ikke se den er brugt. Ellers er jeg ret vild med det grønne badekar, den lækre brune flyverdragt og og og... ja faktisk det hele! Alt er bare sødere i babystørrelse!

Nå, det blev vist lidt langt - må hellere stoppe mens legen er god. Tak fordi i kiggede med så langt!

/Mette

2. lægebesøg og stilhed før stormen - sådan da!

Så blev det 1. oktober og officielt dagen hvor vi kan flytte i den nye lejlighed. Uofficielt fik vi nøglerne i onsdags, og Jens har således brugt de sidste par aftener på at pendulere frem og tilbage mellem Nordborggade og Søndre Ringgade slæbende på skrammel, dimsedutter, ting og sager der ikke lige passer ned i de mange lånte flyttekasser. Den stakkels mand er helt forslæbt og træt allerede inden den rigtige flyttedag er oprunden, så vi har uden flyttemændenes (Jens' kammerater) kendskab aftalt, at han i dag leder og fordeler - så må de slæbe. Jeg tager på arbejde og slipper på den måde for hele herligheden. Ret smart hvis jeg selv skal sige det :) Jeg har dog sørget for mad til de sultne og velvoksne flyttefolk, og således dufter her af beuf bourgignon i hele den nedpakkede hytte... Så nu skal tiden bare gå! Kl. er i skrivende stund 13.38 og kl. 19 når jeg vender hjem fra flæskestege og hakkekød på tilbud i Risskov, er alt kaos flyttet fra denne lille lejlighed til den store og dejlige lejlighed på den anden side af vejen. Vi glæder os til at vise den frem til jer allesammen!
   I dag har jeg også fået overstået det andet af ialt tre lægebesøg i forbindelse med Lillemandens kommende fødselsdag. Både læge og sygeplejerske var ganske tilfredse med os, og vi har nu på skrift at maven er stor. Den ligger dog inden for normalen, men har en størrelse som gennemsnittet først rammer om et par uger. Jeg gik derfra med et fast håndtryk, et farvel og "go' fødsel"... ?...!...? Her blev jeg lidt paf! SKAL HAN OGSÅ FØDES??? Nej dér tror jeg lægen har misforstået noget - hun ved vist ikke, at jeg har lavet en aftale med storken om, at den kommer og fisker baby ud af maven på en meget blid og fuldstændig smertefri måde engang efter jul. For det er jo storken der kommer med de små børn?
    Hvis ikke kameraet med tilhørende kabler var pakket ned i ukendt kasse med påskrift a la "nips og kasse" (for sådan nogle kasser har vi nemlig, og jeg kan ikke helt tyde kodesproget, men Jens må vel vide hvad det betyder?), ville jeg fluks have lagt billeder ud af YNDIGT drengetøj jeg har indkøbt til ganske fordelagtige priser på et stort lagersalg på havnen i her i Århus. Da det ikke kan lade sig gøre, må i komme og se det live i stedet. Nu vil jeg afsted - så kan drengene ride flyttestormen af mens jeg langer spegepølser over disken!

/Mette

Opdatering på en hel almindelig lørdag

Hermed en lille statusopdatering fra en lørdag der har stået på lidt af hvert og ingenting. Vi sidder nu plantet foran skærmene - Jens foran TVet og jeg foran computeren, hvorfra jeg nyder ævl og kævl af egen avl (jeg læser med andre ord læser bloggen igennem) og kommer i tanke om, at her vist mangler et nyt indlæg.
   Vi er så småt ved at gøre klar til næste weekends højdepunkt - flytning. Jens' kammerat, Morten, er for nyligt selv flyttet, så han havde 20 flyttekasser vi kunne låne. "Fedt!" - tænkte vi, "det skal nok række et langt stykke hen ad vejen." 1½ time senere var kasserne fulde og kun en ubetydelig del af vores skrammel pakket ned. Så i morgen går turen til Silvan efter endnu flere kasser. Jeg er så småt ved at blive i tvivl om, om der overhovedet er plads til så mange kasser herinde - vi må stable dem højt! Planen er nu, at Jens med hjælp fra en håndfuld kammerater flytter det hele fredag eftermiddag, mens jeg er på arbejde. Inden da er resten af lejligheden forhåbentlig på mystisk vis blevet pakket ned - hvordan det helt praktisk vil ske, har jeg endnu ikke gennemskuet, da jeg ikke synes der er mange ledige timer i den kommende uge. Opdatering vil følge!

Her er Jens i virvaret af flyttekasser, dimser, dutter, ting vi ikke anede vi ejede og bøger - masser af bøger! Sidst nævnte er pakket i de flade kasser, der ses til venstre i billedet i et spinkelt håb om ikke at invalidere flere flyttemænd end aller højst nødvendigt.








Da jeg har været på arbejde i dag og eftermiddagen har stået på nedpakken syntes vi, at aftensmad udefra ville være velfortjent, og som altid når vi skal forkæle os selv faldt valget på Sota Sushi Bar. Til alle der endnu ikke har lært at nyde den japanske specialitet, er Sota virkelig stedet at gøre første forsøg. Det er så lækkert og veltilberedt, og vi er lige tilfredse (og mætte!) hver gang, vi går derfra. Efterhånden er de begyndt at kende os dernede, og modsat hos pizzamanden er det her ikke pinligt, men dejligt, når de fx kommer med to store glas vand, uden vi behøver at bestille det, fordi det er det vi plejer at få.

På billedet her kan man se, at det at spise sushi (når det ellers er lavet ordentligt) også handler om at "spise med øjnene". Farvespillet og anretningen er fantastisk, og det er lige før man slet ikke nænner at spise det... men også kun lige før! En time efter dette billede er taget, var vi på vej ud af døren igen. Vi var jo heller ikke kommet for at danse...
   Øverst til venstre er makiruller (ris og fisk rullet i tang) med dybstegte rejer og rå tun ovenpå. Øverst til højre er grillet and med babysalat rullet i rispapir. Nederst til venstre er makiruller med krabbe og avokado og til sidst er der nederst til højre inside-out ruller med friskost, tun og fiskeæg. Allerøverst ses Jens, som nøje overvejer i hvilken rækkefølge og med hvilken mængde wasabi, han skal indtage disse mængder af ris og rå fisk. Det skal lige siges, at de to fade er til deling!




Og sidst får i en babyopdatering. Lillemanden skal nu veje omkring 700-800 gram. Hans lille krop er begyndt at danne det stof, der, inden han bliver født, skal folde lungerne ud. Det betyder, at hvis han skulle komme ud i morgen ville han have 82% chance for at overleve, idet lægerne kan tilføre dette stof kunstigt og derved modne lungerne. Men vi satser nu alligevel på, at han bliver derinde i hvert fald indtil næste år. Vi har nemlig ikke rigtig tid før, da der lige er en flytning, eksaminer, arbejde og jul, der skal overstås inden. I øvrigt er der ingenting der tyder på at han skulle komme ud før tid. Jeg har det rigtig godt, en lille smule plukkeveer, ømme fødder sidst på dagen og minimale bækkensmerter selv efter 6 timers arbejde uden pauser. Der udover er han VIRKELIG livlig og meget vågen. Så alt er godt! Jeg regner med at lægen giver mig ret, når jeg skal til 2. graviditetsundersøgelse på fredag. Ligenu går vi desuden og venter på en opringning fra sundhedsplejersken, som åbenbart er den der står for samling af mødregrupper her i bydelen. Her hvor vi bor nu får vi tilbudt mødregrupper inden fødslen, så det er jeg lidt spændt på.

I får lige et billede af maven. Det er godt nok en uge gammelt, men der er ikke sket det helt vilde siden. Det er pt skønt at være gravid - maven kan ikke skjules, men er samtidig heller ikke stor nok til at være i vejen... eller mere i vejen end at jeg spilder alting på den, men det er småting og er ikke kun begrænset til graviditet i 6. måned. I dette tilfælde er det vist mere et spørgsmål om genetik - jeg håber Lillemanden kommer til at ligne sin far på det punkt!
Vægten siger +3,5 kg og det er vist heller ingen hemmelighed hvor de sidder gemt.







Forresten modtager vi gerne navneforslag. Lige nu smager vi på Laurits og Jacob. Christian er indtil videre lagt lidt på køl - det er som om, det ikke er det, han hedder. Endnu en uforklarlig mavefornemmelse a la at jeg vidste, at det var en dreng. Kom med jeres bedste bud!

/Mette

Barnevogn? - Tjek! Lejlighed? - Tjek!

Så begynder det hele langsomt at flaske sig for den lille familie!
     Først finder vi drømmebarnevognen til en nærmest uanstændig billig pris (gæt hvem der er fuldstændigt ligeglade med om, der er tale om en udgået farve ... OS!), og i går kunne vi så underskrive lejekontrakten til vores nye hjem. Fra den 1/10 flytter vi adresse til Søndre Ringgade, 8000 Århus C.
     Her har vi fået fingrene i en fin 3-værelses lejlighed på 81 m2. Der er to stuer, stort soveværelse, to altaner og (fanfare!) OPVASKEMISKINE! Lejligheden er stor og lys, og selvom den ligger ud til ringgaden, gør lydisolerede ruder, at man ikke hører noget særligt til trafikken, med mindre døre og vinduer står åbne selvfølgelig. Køkkenet er lyst og lækkert og med dejligt meget skabsplads. Dette har allerede smittet af på Jens' ønskeseddel, der inkluderer rigtig mange køkkendimser og madlavningstingester til at optage den nyvundne skabsplads.
     Vi glæder os rigtig meget til at flytte. Selvom vi har været rigtig glade for at bo billigt i den lille lejlighed, er vi ved at være klar til at komme i noget større end 36 m2. Så nu kan tiden frem til den 1/10 kun gå for langsomt! Der er dog lige nogle ting vi skal have styr på inden - som fx en alvorlig oprydning i skuffer og skabe, så vi ikke skal flytte med mere end højst nødvendigt.

/Mette

Da vi ikke har billeder fra lejligheden endnu, kan i få et af barnevognen. Det er tyvstjålet fra nettet, og jeg synes ikke, den har helt den samme farve i virkeligheden, men skidt med det - den er flot!