En forsinket glædelig jul til alle og med ønsket om et godt og lykkebringende nytår...
torsdag den 29. december 2011
Årets sidste indlæg
Efter en veloverstået jul og med udsigten til en bragende hyggelig nytårsaften kommer her et enkelt billede med lovning om flere, når overskuddet vender tilbage efter eksamensopgaven er færdigfabrikeret og skudt afsted.
En forsinket glædelig jul til alle og med ønsket om et godt og lykkebringende nytår...
En forsinket glædelig jul til alle og med ønsket om et godt og lykkebringende nytår...
tirsdag den 20. december 2011
Juleferie? Bah...
Når man er på barsel, holder man ikke juleferie. Når man er på barsel og skriver eksamensopgave, holder man overhovedet ikke juleferie. Når Laurits sover dårligt om dagen, skriver man dårlig opgave. Det betyder, at man hverken har juleferie eller færdig opgave, og det er sådan set en møgdårlig cocktail, hvis tømmermænd udmønter sig i voldsomt stress. At nogen påstår at de arbejder bedst under pres, er jeg stensikker på er noget vrøvl, som de er nødt til at klamre sig til, fordi de endnu engang har malet sig op i et hjørne, hvor en opgave ikke kan udskydes længere. Sådan har jeg det i hvert fald selv. Og det hjørne er jeg ved at være bakket op i - ganske ufrivilligt! Når lille L kun sover en halv time ad gangen, er det dælensprøjtemig svært at få fabrikeret noget der tilnærmelsesvis kan gøre det ud for en kandidatopgave fyldende 20 ECTS-point ( hvilket er 5 mere end bachelor-opgaven eller 2/3 et speciale). Der er dog håb endnu... og det bygger jeg udelukkende på det faktum at afleveringsdatoen er 4/1 og derfor først næste år. Den psykologiske effekt er STOR!
Nå, men nyt om ungen kan i få, når nu opgavestatus er nogenlunde status quo (altså ikkeeksisterende). Han har fået dagplejeplads og i sidste uge var vi på besøg hos Annemarie. Hun bor to km væk og altså i nogenlunde gåafstand, så det er fint. Hun var supersød og hendes unger var helt vilde med hende. De klatrede rundt på hende og ville kramme - det var skønt at se. Laurits var først ikke alt for vild med alle de fremmede. Men han blev sat for bordenden i en høj stol, fik et par vindruer og noget legetøj og rimelig hurtigt tøede han op. Så blev han højtråbende og kommanderende og kastede ting på gulvet - med andre ord sit eget charmerende selv. Da alt med underholdsningsværdi alligevel var endt på under bordet, kom han ned på gulvet for at lege med de andre. Det var en bragende succes. Bl.a. delte han en kiks med Villum, som de skiftedes til at hive ud af munden på hinanden for at tage en bid. Han kravlede også over til Annemarie for lissom at tjekke hvad det nu var de andre børn var så vilde med. Så han kom op på skødet og indkasserede endnu flere vindruer. Det må have været kærlighed ved første blik!
Hun har fire børn i alt. Den ældste 1,5 år og den yngste 10 mdr - to piger og to drenge. Det er med andre ord en perfekt blanding. Vi har SÅDAN en god mavefornemmelse, og glæder os bare til at han skal starte. Det bliver skønt for ham med nogle børn at lege med, for det kan godt blive liiiidt kedeligt at gå hjemme ved dumme mor hver dag. Vi håber desuden, at dagplejestart vil have den bonuseffekt, at han vil få en fastere døgnrytme. Når han bare går hjemme med mig, er det ikke noget problem (bortset altså fra når jeg skriver opgave), for så tager vi bare dagene en ad gangen, men når man skal have søvn til at gå op med tre andre børn, legestue og udflugter dur det ikke, hvis Laurits vil sove tre timer om formiddagen, hvor de ellers skulle have været i skoven.
Han starter mandag d. 9/1 - en opdatering vil følge!
Til sidst lidt billeder ...
Nå, men nyt om ungen kan i få, når nu opgavestatus er nogenlunde status quo (altså ikkeeksisterende). Han har fået dagplejeplads og i sidste uge var vi på besøg hos Annemarie. Hun bor to km væk og altså i nogenlunde gåafstand, så det er fint. Hun var supersød og hendes unger var helt vilde med hende. De klatrede rundt på hende og ville kramme - det var skønt at se. Laurits var først ikke alt for vild med alle de fremmede. Men han blev sat for bordenden i en høj stol, fik et par vindruer og noget legetøj og rimelig hurtigt tøede han op. Så blev han højtråbende og kommanderende og kastede ting på gulvet - med andre ord sit eget charmerende selv. Da alt med underholdsningsværdi alligevel var endt på under bordet, kom han ned på gulvet for at lege med de andre. Det var en bragende succes. Bl.a. delte han en kiks med Villum, som de skiftedes til at hive ud af munden på hinanden for at tage en bid. Han kravlede også over til Annemarie for lissom at tjekke hvad det nu var de andre børn var så vilde med. Så han kom op på skødet og indkasserede endnu flere vindruer. Det må have været kærlighed ved første blik!
Hun har fire børn i alt. Den ældste 1,5 år og den yngste 10 mdr - to piger og to drenge. Det er med andre ord en perfekt blanding. Vi har SÅDAN en god mavefornemmelse, og glæder os bare til at han skal starte. Det bliver skønt for ham med nogle børn at lege med, for det kan godt blive liiiidt kedeligt at gå hjemme ved dumme mor hver dag. Vi håber desuden, at dagplejestart vil have den bonuseffekt, at han vil få en fastere døgnrytme. Når han bare går hjemme med mig, er det ikke noget problem (bortset altså fra når jeg skriver opgave), for så tager vi bare dagene en ad gangen, men når man skal have søvn til at gå op med tre andre børn, legestue og udflugter dur det ikke, hvis Laurits vil sove tre timer om formiddagen, hvor de ellers skulle have været i skoven.
Han starter mandag d. 9/1 - en opdatering vil følge!
Til sidst lidt billeder ...
 |
| Lejehusets juletræ - det var egentligt som udgangspunkt pænere, men det viser sig, at selvom man er lavet af døde grene, kan det godt være svært at overleve en julefrokost for gutterne? |
 |
| Hvis jeg så liiiige bakker lidt, så sidder jeg stensikkert fast, og så kommer der nok nogen og redder mig |
 |
| Hvad? |
 |
| Laurits har fundet julegaverne og er begyndt at pakke op. Indil videre (7-9-13) er alt papir stadig helt og der er kun gavebåndet der er blevet udsat for træk og slip |
 |
| Kært barn har mange udryk, Laurits har endnu flere. De næste tre billeder er taget inden for 30 sekunder |
 |
| Thi-hi fnis - far synes det sviner når jeg spiser i barnevognen, men jeg gør det alligevel når han ikke kigger |
 |
| ...Og den skal være der og den skal være der og den skal være ... der! Sådan - så har jeg lige tømt skuffen for dig, mor! |
 |
| Og så kan jeg også lige tømme mormors kurv med julepynt når jeg nu er i træning. |
 |
| Find babyen |
 |
| Hva' mon det er? |
 |
| Mmmm kanel! |
onsdag den 14. december 2011
Når ordensmagten også blir (for-) dømmende
Magtens tredeling blev nedfældet i Grundloven af 5. juni 1849. Den skulle blandt andet sikre individets personlige frihed og forhindre politiets arbitrære myndighed. I 2011 kan man dog stadig opleve tilnærmelsesvist grundlovsstridige fordømmelser i en omend lille skala - hør bare hvordan ...
Jeg ELSKER bare at bo til leje (ironi kan være anvendt)! Det er bare mega niZe med hul i taget og utætte vinduer, som lissom bare får lov til at passe sig selv, fordi udlejeren åbenbart har glemt os. Vi synes jo ellers han burde blive mindet om vores eksistens af den pæne portion penge, der dukker op på hans konto hver måned med vores navn i afsenderfeltet (altså husleje ikk?). Men næh...
Icing on the cake er topumulig tidligere lejer som i princippet slet ikke har noget med os at gøre, men som vi igenigenigenigen får muligheden for at hidse os grundigt op over. Oh what a joy... (endnu engang - et ironisk strejf fornægter sig næppe).
Som i måske husker modtog vi et hus i mildest talt ringe rengøringsmæssig stand og med en hel del af den tidligere lejerslort habbengut spredt med lind hånd ud over hus/skur/have/læhegn. Der lugtede fælt af våd hund, men der var vist heller ikke noget sted i huset, hvor der ikke havde været en hund. Fx var den ene fløj i klædeskabet stopfuldt af hundehår, så jeg gætter på at det har været fungeret som en slags hundekurv - hundeskab, om man vil.
I de første par uger efter indflytning modtog vi den ene bunke regninger efter den anden til de tidligere lejere. Vi måtte skrive "ukendt på adressen" og sende brevene tilbage til posthuset. Så holdt der op med at dukke post op, der ikke var til os, og vi tænkte, at så fik vi nok ikke mere bøvl med dem.
Men nix, nix - den fede dame har overhovedet ikke sunget endnu! Først dukkede der en mand op fra EnergiMidt for at lukke for strømmen, som åbenbart ikke er gratis og derfor var det et problem, at den tidligere lejer ikke havde betalt for strømmen (Nej, jeg hed ikke Lone, og nej det var ikke mig, der boede her før)
Dernæst fik vi besøg af mand fra en eller anden grusgrav i nærheden som også spurgte, om jeg hed Lone? Det gjorde jeg så stadig ikke, kunne jeg forklare ham med sådan rimelig stor overbevisning. Nå, men det var fordi, hun ikke havde betalt for det sorte granitgrus, der ligger rundt om huset, og om jeg så i det mindste vidste hvor hun boede nu? Endnu engang måtte jeg skuffe den ellers nydelige mand i pænt tøj af mærket Kansas - nej det vidste jeg ikke.
Herefter dukkede der med jævne mellemrum folk op ved vores dør, som gerne ville have penge. Altså - ikke sådan nogle rockertyper, men pæne mænd i jakkesæt med mapper under armen og nydelige overskæg med grå stænk. De kom alle mulige steder fra - benzinselskaber, retten i Viborg osv. Fælles for dem var, at de gerne ville snakke med Lone eller Mikael. Fælles for os er, at det hedder vi ikke og vi ved ikke hvor de er flyttet hen. Et par gange har vi også haft besøg af lægevagten kl. sent om aftenen som skulle aflevere noget lægeordineret morfin - stadig ikke til os.
Ham, der kom fra Retten i Viborg, var noget mere snaksagelig end de andre og tydeligt irriteret over at skulle spilde sin tid påsådan en idiot den tidligere lejer. Han kunne så informere os om, at de åbenbart stadig har adresse i huset, og at det nok rimelig sikkert er derfor, man bliver ved med at lede efter dem her....
Øhmm, hvad????
Ja, de har så simpelthen ikke skiftet adresse, og bor her altså stadig. Det forklarer så også meget mystisk brev fra kommunen hvor de spørger OS om de, sammen med Laurits' oplysninger fra Århus Kommune, må indhente Benjamin og Karinas. Hvem filan er Benjamin og Karina?!
Jebus!!
Så måtte jeg gribe knoglen og ringe til kommunen for lissom at informere om, at vi kun har et barn, som hedder Laurits, at vi altså IKKE hedder Lone og Mikael, og at de er flyttet fra adressen i august/september.
Eftersom jeg ikke hørte yderligere fra folkeregisteret gik jeg ud fra, at det nok var bragt i orden og at Mikael og Lone nu var flyttet once and for all.
Men NEJ!
I går havde jeg ad flere omgange forsøgt at putte Laurits i barnevognen indenfor, fordi det blæste og styrtregnede. Et par gange var vi blevet forstyrret af postbudets ivrige stemmen af vores dørklokke (alm. post + pakkepost). Da Lille L endelig faldt i søvn bankede det på døren... bagdøren. Jeg blev sådan riiiimelig forvirret, for der er ingen der ville gå til bagdøren i stedet for fordøren. Den eneste jeg kan komme i tanke om er min mor, og hende var jeg ret sikker på var på job eller i det mindste ville have sagt til hvis hun var på vej. Jeg gik en lille smule nervøst ud i gangen imens tusind ulogiske tanker fløj igennem mit hoved. Hvem pokker kunne det være?
Døren har glasruder, så mysteriet blev hurtigt løst - uden for stod en politimand i fuld uniform!?!? Jeg blev endnu mere forvirret - hvad pokker dukkede han op for? Og så ved bagdøren? Er der nogen der er død? Har jeg gjort noget? Har Jens gjort noget? HVA' DÆLEN SKER DER? Og så falder ti-øren...
"Træffer jeg Mikael?"
NEJ!!! For han bor her IKKE! Han har åbenbart stadig adresse her, og derfor er det også her ordensmagten kommer og leder efter ham. Ork mand hvor er det irriterende... Har ringet til kommunen igen i dag og de har lovet at nu sker der noget, selvom de ikke bare kan flytte ham - for hvor skal de flytte ham hen? Bare væk herfra er mit umiddelbare svar...
Nå, men efter den ellers flinke, letsplejsede og overhovedet ikke lækre på mænd-i-uniform-måden politimand var gået igen, gik det op for mig hvilket syn, der har mødt ham (efter han har parkeret sin politibil langt væk og sneget sig rundt om huset, så jeg ikke skulle opdage ham): Overvægtig ung mor, hjemme midt på dagen, iført sit væg-til-væg velourhyggehjemmesæt, med uglet hår (efter bad), med make up-rester i kager under øjnene og ned ad kinderne (efter bad, men inden make up fjerner) i baggang med beskidt gulv efter at barnevognen er kørt ind, som samtidig huser resterne af Jens + kammeraters ølreserver fra nyligt overstået julefrokost, ligesom der på trappen uden for døren står en hel kasse med tomme ølflasker...
Alt ved min og mit hjems fremtræden har signaleret "social taber", og jeg kunne lige så godt have et neonskilt med skriften "VI VIL FORSØRGES AF DET OFFENTLIGE" blinkende på taget.
Hvis han har dømt mig bare en lille, bitte smule, så forstår jeg det godt!
Jeg ELSKER bare at bo til leje (ironi kan være anvendt)! Det er bare mega niZe med hul i taget og utætte vinduer, som lissom bare får lov til at passe sig selv, fordi udlejeren åbenbart har glemt os. Vi synes jo ellers han burde blive mindet om vores eksistens af den pæne portion penge, der dukker op på hans konto hver måned med vores navn i afsenderfeltet (altså husleje ikk?). Men næh...
Icing on the cake er topumulig tidligere lejer som i princippet slet ikke har noget med os at gøre, men som vi igenigenigenigen får muligheden for at hidse os grundigt op over. Oh what a joy... (endnu engang - et ironisk strejf fornægter sig næppe).
Som i måske husker modtog vi et hus i mildest talt ringe rengøringsmæssig stand og med en hel del af den tidligere lejers
I de første par uger efter indflytning modtog vi den ene bunke regninger efter den anden til de tidligere lejere. Vi måtte skrive "ukendt på adressen" og sende brevene tilbage til posthuset. Så holdt der op med at dukke post op, der ikke var til os, og vi tænkte, at så fik vi nok ikke mere bøvl med dem.
Men nix, nix - den fede dame har overhovedet ikke sunget endnu! Først dukkede der en mand op fra EnergiMidt for at lukke for strømmen, som åbenbart ikke er gratis og derfor var det et problem, at den tidligere lejer ikke havde betalt for strømmen (Nej, jeg hed ikke Lone, og nej det var ikke mig, der boede her før)
Dernæst fik vi besøg af mand fra en eller anden grusgrav i nærheden som også spurgte, om jeg hed Lone? Det gjorde jeg så stadig ikke, kunne jeg forklare ham med sådan rimelig stor overbevisning. Nå, men det var fordi, hun ikke havde betalt for det sorte granitgrus, der ligger rundt om huset, og om jeg så i det mindste vidste hvor hun boede nu? Endnu engang måtte jeg skuffe den ellers nydelige mand i pænt tøj af mærket Kansas - nej det vidste jeg ikke.
Herefter dukkede der med jævne mellemrum folk op ved vores dør, som gerne ville have penge. Altså - ikke sådan nogle rockertyper, men pæne mænd i jakkesæt med mapper under armen og nydelige overskæg med grå stænk. De kom alle mulige steder fra - benzinselskaber, retten i Viborg osv. Fælles for dem var, at de gerne ville snakke med Lone eller Mikael. Fælles for os er, at det hedder vi ikke og vi ved ikke hvor de er flyttet hen. Et par gange har vi også haft besøg af lægevagten kl. sent om aftenen som skulle aflevere noget lægeordineret morfin - stadig ikke til os.
Ham, der kom fra Retten i Viborg, var noget mere snaksagelig end de andre og tydeligt irriteret over at skulle spilde sin tid på
Øhmm, hvad????
Ja, de har så simpelthen ikke skiftet adresse, og bor her altså stadig. Det forklarer så også meget mystisk brev fra kommunen hvor de spørger OS om de, sammen med Laurits' oplysninger fra Århus Kommune, må indhente Benjamin og Karinas. Hvem filan er Benjamin og Karina?!
Jebus!!
Så måtte jeg gribe knoglen og ringe til kommunen for lissom at informere om, at vi kun har et barn, som hedder Laurits, at vi altså IKKE hedder Lone og Mikael, og at de er flyttet fra adressen i august/september.
Eftersom jeg ikke hørte yderligere fra folkeregisteret gik jeg ud fra, at det nok var bragt i orden og at Mikael og Lone nu var flyttet once and for all.
Men NEJ!
I går havde jeg ad flere omgange forsøgt at putte Laurits i barnevognen indenfor, fordi det blæste og styrtregnede. Et par gange var vi blevet forstyrret af postbudets ivrige stemmen af vores dørklokke (alm. post + pakkepost). Da Lille L endelig faldt i søvn bankede det på døren... bagdøren. Jeg blev sådan riiiimelig forvirret, for der er ingen der ville gå til bagdøren i stedet for fordøren. Den eneste jeg kan komme i tanke om er min mor, og hende var jeg ret sikker på var på job eller i det mindste ville have sagt til hvis hun var på vej. Jeg gik en lille smule nervøst ud i gangen imens tusind ulogiske tanker fløj igennem mit hoved. Hvem pokker kunne det være?
Døren har glasruder, så mysteriet blev hurtigt løst - uden for stod en politimand i fuld uniform!?!? Jeg blev endnu mere forvirret - hvad pokker dukkede han op for? Og så ved bagdøren? Er der nogen der er død? Har jeg gjort noget? Har Jens gjort noget? HVA' DÆLEN SKER DER? Og så falder ti-øren...
"Træffer jeg Mikael?"
NEJ!!! For han bor her IKKE! Han har åbenbart stadig adresse her, og derfor er det også her ordensmagten kommer og leder efter ham. Ork mand hvor er det irriterende... Har ringet til kommunen igen i dag og de har lovet at nu sker der noget, selvom de ikke bare kan flytte ham - for hvor skal de flytte ham hen? Bare væk herfra er mit umiddelbare svar...
Nå, men efter den ellers flinke, letsplejsede og overhovedet ikke lækre på mænd-i-uniform-måden politimand var gået igen, gik det op for mig hvilket syn, der har mødt ham (efter han har parkeret sin politibil langt væk og sneget sig rundt om huset, så jeg ikke skulle opdage ham): Overvægtig ung mor, hjemme midt på dagen, iført sit væg-til-væg velourhyggehjemmesæt, med uglet hår (efter bad), med make up-rester i kager under øjnene og ned ad kinderne (efter bad, men inden make up fjerner) i baggang med beskidt gulv efter at barnevognen er kørt ind, som samtidig huser resterne af Jens + kammeraters ølreserver fra nyligt overstået julefrokost, ligesom der på trappen uden for døren står en hel kasse med tomme ølflasker...
Alt ved min og mit hjems fremtræden har signaleret "social taber", og jeg kunne lige så godt have et neonskilt med skriften "VI VIL FORSØRGES AF DET OFFENTLIGE" blinkende på taget.
Hvis han har dømt mig bare en lille, bitte smule, så forstår jeg det godt!
mandag den 12. december 2011
Den hemmelige millionær ...
... er MIG!
Med 11 (lange) dage til juleaften og dermed også til vi må åbne sidste låge i skrabejulekalenderen, har jeg 9 ud af 10 juletræer og er altså et sølle, forhutlet og skævt grantræ med to toppe fra at have vundet en million. Altså - det kan jo faktisk ikke gå galt?!
Med 11 (lange) dage til juleaften og dermed også til vi må åbne sidste låge i skrabejulekalenderen, har jeg 9 ud af 10 juletræer og er altså et sølle, forhutlet og skævt grantræ med to toppe fra at have vundet en million. Altså - det kan jo faktisk ikke gå galt?!
fredag den 9. december 2011
Det blæser ....
Den værste storm i syv (!) år, sagde de i Go' Morgen Danmark... bumbum. Tjah, måske!
søndag den 27. november 2011
Feng Shui
Fång swææij
Kinesisk filosofi omkring indretning og arkitektur med formål at skabe harmoni.
I lejehuset har den yngste beboer tolket det således ...
Kinesisk filosofi omkring indretning og arkitektur med formål at skabe harmoni.
I lejehuset har den yngste beboer tolket det således ...
 |
| Køkkenbords-feng shui |
 |
| Køkkenskuffe-feng shui |
 |
| Køkkenskabs-feng shui |
 |
| Lampe-feng shui Indrømmet - lampen havde lidt en middelstor skade i flyttebilen et ukendt sted mellem Århus og Skive, men den lille indretningsekspert har hjulpet yderligere på vej ved at hive og flå lidt ekstra og aldeles ublidt i skærmen på IKEA-lampen |
Nu' det jul igen, og nu' det jul igen ...
Jeg er i år kommet urimelig tidligt i julestemning. Jeg har tørstet efter 1. søndag i advent i heeeeele lange og mørke november, og nu er den her ENDELIG - den første dag i det nye kirkeår, den første dag vi må skrabe julekalender, den første dag hvor man må høre julemusik med god samvittighed... 1. søndag i advent... ahhh...!
Nå, men vi har i lejehuset fejret det med besøg til glögg og æbleskiver. Således indfandt to hold bedsteforældre + faster & onkel inkl. fætter og kusine sig i løbet af eftermiddagen til en god gang hygge og hjemmekogte æbleskiver...
*uro blandt publikum* - sagde hun virkelig KOGTE?
Ja - det gjorde hun! For hun havde nemlig været doven - rigtig doven og havde købt færdiglavede æbleskiver til trods for, at husstanden er i besiddelse af en aldeles fremragende æbleskivepande. Man skulle så tro, at det var den nemme løsning, men nej! Det er nemlig kun nemt hvis hende klovnen, der putter dem i ovnen læser tilberedningsinstrukserne OG slår hjernen til på én gang. Måske skulle jeg spille ammehjernekortet (jo, sådan et har man, selvom det er mere end to måneder siden, der sidst var gang i mejeriet)? Måske skulle jeg undskylde med "Laurits har fået en ny tand og har sovet elendigt de sidste par nætter"? Måske skulle jeg bare acceptere, at det ikke er nok at læse halvdelen af en brugsvildledning, når man åbenbart ikke selv kan gætte sig til resten? Resultatet blev i hvert fald derefter ...
For at forstå min tankegang, skal man måske lige kende lidt forhistorie. Sidste år på denne tid julehyggede jeg stor og almægtig med en flok veninder. Vi skulle have æbleskiver og havde pløjet flere Nettoer i KBH igennem for at finde en pose af anstændig størrelse. Utålmodigheden var til at tage at føle på, så vi fyrede op for ovnen - 200 grader - og smækkede en ordentlig skudefuld æwleskiver ind. Og ventede ... og ventede ... og ... nøjagtig fem minutter gik der, før der spredte sig en liflig duft af forkullet færdigfabrikeret julebagværk. Ødelagte kanonkugler var hvad vi fik! Pokkers ... pokkers, pokkers, pokkers!
Klog af skade (skulle man tro) og med sidste års æbleskivefiasko i frisk erindring købte jeg denne gang Faktas de bedste - for det kunne jo være fabrikanten, den var gal med. Så jegskimmede læste instruktionen bagpå posen: "Put 1 liter vand i en bradepande og smide de frosne dejkugler med vaniljeduft ned oveni"... det STOD der! Ok, måske ikke sådan ordret... Så da jeg efter 10 minutter hev dem ud af ovnen med en smule dårlig samvittighed over at være sprunget over, hvor gærdet er lavest og ikke have fremstillet bagværket selv, blev jeg mødt af synet af .... kogte æbleskiver. Bum! Ikke lækre sprøde på den måde som de kun kan blive i en frituregryde, ikke delvist sprøde og halvfedtede som de ville være blevet på hjemmelavet vis - men fuldstændig smattede som kun vådt dej kan være det på den ene side og dejligt sprøde på ovennævnt vis på den anden side. Shiiit! Kan det tænkes, mon det er muligt, kan det være, at hende der havde skimmet læst instrukserne har overset noget? Skulle æbleskiverne mon ikke have badet i vand til navlen, men i stedet ligget på en rist og derved blevet dampet henover vandet i bradepanden? Er det virkelig muligt at ødelægge allerede færdigbagte æbleskiver, når man nu så glimrende er i stand til at fremstille pandefuld på pandefuld af anstændig kvalitet? Det korte præcise svar er - JA!
Nå, men de kunne da spises og ingen brækkede tænderne på at skulle tygge dem. Jeg observerede endda op til flere som tog to gange. Men det er dælme første gang, jeg har spist æbleskiver med en ske, fordi de var for smattede til at kunne spises med fingrene.
Bortset fra fejlslagen æbleskiveopvarmning (bemærk - ikke engang bagning, kun opvarmning... jøsses, hvor svært kan det være? En fiaskoprocent på 100, to udeblevne succeser ud af to mulige... ALDRIG MERE!) går det godt! Jeg forsøger at skrive eksamensopgave samtidig med, at jeg holder øje med Laurits, der lige pt er over alt... som i - virkelig OVER ALT. Det er hårdt arbejde at redde ham ud af skrammer, han selv har viklet sig ind i. Han bliver stadig stiktosset, hvis noget ikke lige virker efter hans hoved - om det er en bold der triller ind under sofaen, lågen til opvaskeren der lukkes for næsen af ham, eller mor og far der går den forkerte vej med ham. Det hjælper selvfølgelig ikke på humøret, at han lige har poppet sin 6. tand og derfor bare generelt er ret pylret. I det hele taget har det været en uge op ad bakke for Laurits. Lille pus ...
Billeder skal i ikke snydes for - her er lidt godt og blandet fra det sidste stykke tid
Nå, men vi har i lejehuset fejret det med besøg til glögg og æbleskiver. Således indfandt to hold bedsteforældre + faster & onkel inkl. fætter og kusine sig i løbet af eftermiddagen til en god gang hygge og hjemmekogte æbleskiver...
*uro blandt publikum* - sagde hun virkelig KOGTE?
Ja - det gjorde hun! For hun havde nemlig været doven - rigtig doven og havde købt færdiglavede æbleskiver til trods for, at husstanden er i besiddelse af en aldeles fremragende æbleskivepande. Man skulle så tro, at det var den nemme løsning, men nej! Det er nemlig kun nemt hvis hende klovnen, der putter dem i ovnen læser tilberedningsinstrukserne OG slår hjernen til på én gang. Måske skulle jeg spille ammehjernekortet (jo, sådan et har man, selvom det er mere end to måneder siden, der sidst var gang i mejeriet)? Måske skulle jeg undskylde med "Laurits har fået en ny tand og har sovet elendigt de sidste par nætter"? Måske skulle jeg bare acceptere, at det ikke er nok at læse halvdelen af en brugsvildledning, når man åbenbart ikke selv kan gætte sig til resten? Resultatet blev i hvert fald derefter ...
For at forstå min tankegang, skal man måske lige kende lidt forhistorie. Sidste år på denne tid julehyggede jeg stor og almægtig med en flok veninder. Vi skulle have æbleskiver og havde pløjet flere Nettoer i KBH igennem for at finde en pose af anstændig størrelse. Utålmodigheden var til at tage at føle på, så vi fyrede op for ovnen - 200 grader - og smækkede en ordentlig skudefuld æwleskiver ind. Og ventede ... og ventede ... og ... nøjagtig fem minutter gik der, før der spredte sig en liflig duft af forkullet færdigfabrikeret julebagværk. Ødelagte kanonkugler var hvad vi fik! Pokkers ... pokkers, pokkers, pokkers!
Klog af skade (skulle man tro) og med sidste års æbleskivefiasko i frisk erindring købte jeg denne gang Faktas de bedste - for det kunne jo være fabrikanten, den var gal med. Så jeg
Nå, men de kunne da spises og ingen brækkede tænderne på at skulle tygge dem. Jeg observerede endda op til flere som tog to gange. Men det er dælme første gang, jeg har spist æbleskiver med en ske, fordi de var for smattede til at kunne spises med fingrene.
Bortset fra fejlslagen æbleskiveopvarmning (bemærk - ikke engang bagning, kun opvarmning... jøsses, hvor svært kan det være? En fiaskoprocent på 100, to udeblevne succeser ud af to mulige... ALDRIG MERE!) går det godt! Jeg forsøger at skrive eksamensopgave samtidig med, at jeg holder øje med Laurits, der lige pt er over alt... som i - virkelig OVER ALT. Det er hårdt arbejde at redde ham ud af skrammer, han selv har viklet sig ind i. Han bliver stadig stiktosset, hvis noget ikke lige virker efter hans hoved - om det er en bold der triller ind under sofaen, lågen til opvaskeren der lukkes for næsen af ham, eller mor og far der går den forkerte vej med ham. Det hjælper selvfølgelig ikke på humøret, at han lige har poppet sin 6. tand og derfor bare generelt er ret pylret. I det hele taget har det været en uge op ad bakke for Laurits. Lille pus ...
Billeder skal i ikke snydes for - her er lidt godt og blandet fra det sidste stykke tid
 |
| Snurre, snurre |
 |
| Far, så spiller du sådan her! Kender du den der "Mester Jacob?" |
 |
| På besøg hos bedstefar og bedstemor. Sidst på aftenen kan man godt blive træt og bare trænge til at putte og blive nusset hos bedstefar |
 |
| Drengen er blevet så langhåret at han snart skal til en tur til frisør... listepris for barneklip 215 kr... tak spids! |
 |
| En dag var mor og Laurits i haven for at fælde, ikke plukke, men fælde ukrudt |
 |
| Sovestilling 1: zzzZZzzzZZZZzz |
 |
| Sovestilling 2: ZZzzzZZzzZZzz |
 |
| En glad lille julenisse |
 |
| Julenissen kan også vaske op! |
 |
| I kvickly må unger'n få en gratis rosinbolle - Laurits siger tak som byder! |
 |
| Den unge herre har forstået ideen med sugerør og drikker nu med dem i stedet for bare at tygge i dem og kyle dem på gulvet. |
fredag den 18. november 2011
Hystade
Laurits' mor er dummere end snot og vådt bølgepap - til sammen! Hun forstår INGENTING. Når han gerne vil spise sin bolle, forsøger hun at stikke tudkoppen i munden på ham. Når han gerne vil spise selv, forsøger hun at stikke bollen i munden på ham. Når han gerne vil spytte al sin mad ud, forsøger hun at putte det ind i munden igen. Når han gerne vil trække voksdugen af, holder hun den fast så den bliver liggende på bardet. Når han bare gerne vil tørre sine smørreost indsmurte fingre af i håret, tørrer hun fingrerne med en klud. Arrrhmen altså! Det er eddermuggemig dårlig karma - gad vide hvad man skal hav gjort i et tidligere liv for at gøre sig fortjent til sådan en klaphat af en mor?
mandag den 14. november 2011
Feriekoloni i Breum
I denne uge har mormor og morfar ferie, så Laurits har været på besøg i dag for lissom at sørge for, at de ikke kommer til at kede sig.
 |
| Læg mærke til det gule der stikker ud af munden på barnet |
 |
| Heheeeee! |
 |
| Uh! En snor jeg kan trække i! |
 |
| Laurits hyggede sig BIG TIME i en ordentlig bunke blade |
 |
| Mon hun nu kan finde ud af det der med at trække rødbeder op? |
 |
| Flot positur i flyverdragt og trillebør |
 |
| Hvad? Jeg har lissom ikke tid til dit pjat, mor, jeg arbejder! |
 |
| Børn indtil 12 mdr skal have jerntilskud hver dag |
 |
| Hive, trække! Laurits plukker blomster |
 |
| ... Og vasker fingre i fuglebadet. Vand er imodståeligt |
 |
| Naboens kat spankulerede frem og tilbage i uden for det store vindue og Laurits fes frem og tilbage på den indvendige side. De legede helt tydeligt med hinanden, og Laurits især var meget begejstret. |
fredag den 11. november 2011
NH & NL vol. 1
I dag har jeg lært noget nyt! Ohhh happy day! Dagene på barsel kan en sjælden gang godt blive liiidt lange, og de er en rimelig stor del af tiden uden ret meget akademisk og intellektuelt indhold. Til gengæld er de sprængfulde af bleer, "da-da-da"-babysnak og leverpostej i alle mulige og umulige afkroge og folder. What's not to like?
Nå, men i dag har jeg så lært noget nyt, ikke akademisk, ikke barselsrelateret, men meget ungt og moderne. Det drejer sig om forkortelsen "NH" som står for "Now Hating" - altså "hader nu". Og i dette grå vintermørke er det ikke svært at finde det halvtomme glas frem, tage sortseerbrillerne på og hade for fuld smadder..
Så her er dagens NH - enjoy and feel free to co-hate!
- Tyngdekraft, der har behandlet min postgravide krop værre end en flok elefanter ville behandle indholdet i en glasbutik
- Udsagnet: man bliver ikke lykkelig af at være rig, for man bliver denundenfløjtemig heller ikke lykkelig af ikke at have nogen penge. Faktisk er jeg villig til frivilligt at modtage x antal millioner kroner og bevise, at den samlede sum af lykke i verden vil stige betragteligt, hvis jeg var rig.
- At være på kur når det eneste jeg har lyst til er mmmmm Marabou!
- Ikke at kunne finde den lille, syge killing der gemmer sig bagest i haven når den helt klart ville have bedst af at blive aflivet :,(
Og for at det hele ikke skal blive for surt, tvært og negativt får i også dagens NL - Now Loving:
- Landsholdet når de vinder over svenskerne i Parken og derfor bliver selvudnævnte Skandinaviske Mestre. Way to go, Morten O - way to go!
- Vild med Dans og jeg er ikke stolt af det
- Århus Smilets by, Year House ... I morgen går turen til Jyllands hovedstad, can't wait! Også fordi Thomas har bagt kage. Mmmm (Du er på KUR Mette!)
- At Laurits ENDELIG kravler rigtigt - men kun engang imellem. Jægersoldatstilling i krybende fremdrift er stadig den foretrukning måde at komme omkring på. Suk!
- Anders Lund Madsen hvem kan lade være? Den sære lille mand er da fantastisk, finurlig og flabet på sin helt egen måde.
Det må blive det for i dag. Tre indlæg må også være godkendt? Kvantitet er jo som bekendt en kvalitet i sig selv.
/Mette
Nå, men i dag har jeg så lært noget nyt, ikke akademisk, ikke barselsrelateret, men meget ungt og moderne. Det drejer sig om forkortelsen "NH" som står for "Now Hating" - altså "hader nu". Og i dette grå vintermørke er det ikke svært at finde det halvtomme glas frem, tage sortseerbrillerne på og hade for fuld smadder..
Så her er dagens NH - enjoy and feel free to co-hate!
- Tyngdekraft, der har behandlet min postgravide krop værre end en flok elefanter ville behandle indholdet i en glasbutik
- Udsagnet: man bliver ikke lykkelig af at være rig, for man bliver denundenfløjtemig heller ikke lykkelig af ikke at have nogen penge. Faktisk er jeg villig til frivilligt at modtage x antal millioner kroner og bevise, at den samlede sum af lykke i verden vil stige betragteligt, hvis jeg var rig.
- At være på kur når det eneste jeg har lyst til er mmmmm Marabou!
- Ikke at kunne finde den lille, syge killing der gemmer sig bagest i haven når den helt klart ville have bedst af at blive aflivet :,(
Og for at det hele ikke skal blive for surt, tvært og negativt får i også dagens NL - Now Loving:
- Landsholdet når de vinder over svenskerne i Parken og derfor bliver selvudnævnte Skandinaviske Mestre. Way to go, Morten O - way to go!
- Vild med Dans og jeg er ikke stolt af det
- Århus Smilets by, Year House ... I morgen går turen til Jyllands hovedstad, can't wait! Også fordi Thomas har bagt kage. Mmmm (Du er på KUR Mette!)
- At Laurits ENDELIG kravler rigtigt - men kun engang imellem. Jægersoldatstilling i krybende fremdrift er stadig den foretrukning måde at komme omkring på. Suk!
- Anders Lund Madsen hvem kan lade være? Den sære lille mand er da fantastisk, finurlig og flabet på sin helt egen måde.
Det må blive det for i dag. Tre indlæg må også være godkendt? Kvantitet er jo som bekendt en kvalitet i sig selv.
/Mette
11.11.11
Bagerens fødselsdag - måske den vigtigste siden år 1111. Og dengang fejrede man måske slet ikke fødselsdag alligevel - slet ikke med boller og varm kakao!? Nej, i dag må bageren være glad, godt tilfreds og dygtigt begavet.
Der har været bryllupsboom på landets rådhuse. Giftefærdige par er strømmet til for at forevige deres kærlighed. Hun har medbragt fin brudebuket, han klamme hænder og et spinkelt håb om at denne dato da MÅ være til at huske...
I lejehuset er ingen blevet gift. Ligemeget hvor meget ingen har plaget er det ikke blevet til noget, så ingen er en lille smule fornærmet. Nu må ingens kæreste så se, hvordan det er muligt at spare sammen til noget, der er så vildt, at det kan slå denne dato?
Over and out ...
Der har været bryllupsboom på landets rådhuse. Giftefærdige par er strømmet til for at forevige deres kærlighed. Hun har medbragt fin brudebuket, han klamme hænder og et spinkelt håb om at denne dato da MÅ være til at huske...
I lejehuset er ingen blevet gift. Ligemeget hvor meget ingen har plaget er det ikke blevet til noget, så ingen er en lille smule fornærmet. Nu må ingens kæreste så se, hvordan det er muligt at spare sammen til noget, der er så vildt, at det kan slå denne dato?
Over and out ...
Jens vs. indtrængende skadedyr vol. 3
Den kolde krig er brudt ud på Engvej. Mussebasserne har forskanset sig og lurret at æbler, i fælder der smækker om nakken på én, ikke er holdbare måltider. Med andre ord: fælderne står urørte hen, og Jens må få stillet sin musetørst andre steder. Han udfolder således sine musekillerskills i Løvbjerg. Her har han plastret gulvene til med med fælder i rette størrelse og fanger mus efter mus, som han så bruger til at skræmme livet af intetanende kollegaer. Mærkelig form for humor ...
mandag den 7. november 2011
Nyt!
Nyt design, ny titel, ny beskrivelse - nyt, nyt, nyt!
Jeg er ikke helt tilfreds med beskrivelsen af bloggen, så den kan i godt regne med bliver ændret igen.
Designet er en hilsen, til det efterår, jeg nu nok ikke længere kan benægte, har sneget sig ind på mig. Faktisk er det jo vinter lige om lidt. Gys! Vinter! Det bliver bare aldrig min favoritårstid. Min blåhvide hudfarve til trods trives jeg ikke i mørke. Jeg lever af lys, sol og grønne blade. Vind, vådt vejr og bidende kulde gør mig trist. Jeg tæller derfor ned til sommer allerede nu ...
Kom maj, du søde milde!
Jeg er ikke helt tilfreds med beskrivelsen af bloggen, så den kan i godt regne med bliver ændret igen.
Designet er en hilsen, til det efterår, jeg nu nok ikke længere kan benægte, har sneget sig ind på mig. Faktisk er det jo vinter lige om lidt. Gys! Vinter! Det bliver bare aldrig min favoritårstid. Min blåhvide hudfarve til trods trives jeg ikke i mørke. Jeg lever af lys, sol og grønne blade. Vind, vådt vejr og bidende kulde gør mig trist. Jeg tæller derfor ned til sommer allerede nu ...
Kom maj, du søde milde!
onsdag den 2. november 2011
Billeder på en helt almindelig onsdag
Hermed de seneste pletskud og nyheder fra lejehuset og omkringliggende grusgrave.
Status på tudeprins er stadig nogenlunde det samme - nu også med snot. Han har været forkølet i en uges tid nu med nys, spyt og neongrønne ettaller ud af næsen. I dag har han så opgraderet forkølelsen og er blevet hæs også. Så vi har i dag kunnet høre Frederik og Ingolf pludre på livet løs - ret sjov oplevelse, men også lidt synd for Laurits der ikke er helt på topen. Han er mega pylret og mega stædig. Han hyler, når han skal flyttes fra opvaskemaskinen, som han godt kan lide at pille ved. Han skriger, når vi tager den kop fra ham, som han er ved at lære at drikke af, og han hulker, når han vælter fordi han stadig ikke har lært at sætte sig ned. Stakkels lille Laurits - det er ikke nemt at være ham for tiden!
Og så til billederne ...
Ps: døde mus på loft: 6 stk. Mus tilbage på loft: ?
Status på tudeprins er stadig nogenlunde det samme - nu også med snot. Han har været forkølet i en uges tid nu med nys, spyt og neongrønne ettaller ud af næsen. I dag har han så opgraderet forkølelsen og er blevet hæs også. Så vi har i dag kunnet høre Frederik og Ingolf pludre på livet løs - ret sjov oplevelse, men også lidt synd for Laurits der ikke er helt på topen. Han er mega pylret og mega stædig. Han hyler, når han skal flyttes fra opvaskemaskinen, som han godt kan lide at pille ved. Han skriger, når vi tager den kop fra ham, som han er ved at lære at drikke af, og han hulker, når han vælter fordi han stadig ikke har lært at sætte sig ned. Stakkels lille Laurits - det er ikke nemt at være ham for tiden!
Og så til billederne ...
Ps: døde mus på loft: 6 stk. Mus tilbage på loft: ?
 |
| Laurits er "så stooor" og har selv spist rugbrød med makrel. Han mangler dog lidt før hans bordskik er klar til middag hos dronningen jf. de store mængder makrel på stol/gulv/væg/mor/Laurits og de meget små mængder i maven. |
 |
| Man vender ryggen til i to sekunder og kommer tilbage til dette. Nu er sikkerhedslåse til skuffer og skabe så indkøbte |
 |
| I dag har vi været på legepladsen. Først skulle Laurits lige se stedet og en kommunemand med en meget stor støvsuger til at samle blade op med an, derfor det lidt betuttede look |
 |
| Fin i flyverdragt |
 |
| TV inden sengetid ... i en kasse til gulerødder åbenbart! |
tirsdag den 1. november 2011
Jens vs. indtrængende skadedyr vol. 2
Endnu engang har Jens været på loftet bevæbnet med fælder og små stykker æble. Den totale score er nu 5-0 til Jens, der stolt som en jæger kan vise muselig på muselig frem til et publikum, som VIRKELIG ikke har noget behov for at se byttet up close.
Endnu engang er fælderne armeret, da vi åbenbart har kloge mus på loftet der kan snuppe æblet uden at smække fælderne? Pokkers ...
Endnu engang er fælderne armeret, da vi åbenbart har kloge mus på loftet der kan snuppe æblet uden at smække fælderne? Pokkers ...
fredag den 28. oktober 2011
Vi har hejst flaget!
Eller ... well - det havde vi, hvis vi havde haft både flag og flagstang. Men vi fejrer, gør vi! Fejrer internettes opstandelse i lejehuset. Alt for længe har vi levet i et middelalderligt mørke uden google, netbank og 7-kabale der blander sig selv. I går tændte TDC-teknikeren Mike et lys i mørket og berigede vores hverdag med ... HOME TRIO! Armen altså - jublen vil ingen ende tage! Vi kan nu spole og optage og leje film på tv'et og surfe på lynhurtigt internet, der næsten har fundet hjemmesiderne frem før vi får trykket "enter". Har man nogensinde kendt magen?
I går var også dagen hvor Jens fangede et stk ulækker mus i til formålet armeret fælde. Vi har nogle gange efterhånden hørt støj fra loftet, som vi i første omgang frygtede var rotter, mår eller grønne monstre, fordi det var noget ret insisterende og voldsomt spetakkel. Fælder blev arrangeret af Jens' far, da hverken Jens eller jeg var sådan udpræget pjattede med tanken om at skulle entre et mørkt loftsrum, der potentielt gemte på skadedyr af værste slags. I går var der bid, og Jens skal på loftet igen når han vågner fra lur med Laurits - han har hørt fælden smække endnu en gang!
Jeg var i Århus hele dagen i går. Jeg skulle have tjekket mit kejsersnitar i livmoderen. Tidligere har de syet livmoderen sammen i et lag. Nu er de begyndt at sy i to lag for at få et tykkere og derfor også mere holdbart ar. De tilbyder en scanning så de kan se om deres teori holder vand, og vi får så en vurdering af om arret vil kunne holde til en evt. almindelig fødsel på et tidspunkt.
Jeg bliver aldrig vild med den der indvendige scanningsform - så er det sagt. Heldigvis er de jo topprofessionelle, så det var slet ikke noget problem, men fra man klæder om og til scaninngen er i gang er det altså lidt akavet. Nå, men det hele foregik på samme afdeling og med samme udstyr som når man er til nakkefolds- og misdannelsesscanning. Så ligger man i lidt dunkel belysning og kigger op på en skærm hvor man kan se sin livmoder fra indersiden. Eller - det kan lægen. Jeg kunne kun se grågrumset sne i 2D. Lægen kunne dog informere mig om, at arret var tykt og fint og helt som de gerne ville have det. Jeg hører derfor ikke mere fra dem og har fået grønt lyd for almindelig fødsel næsten gang. Great! Det var lige det svar jeg gerne ville have, selvom det måske kan virke åndssvagt at jeg gerne vil udsætte min krop for den slags frivilligt, når jeg rimelig nemt ville kunne bede om et kejsernit til. Det er også lidt svært at forklare, men jeg synes jeg er bleve snydt for en fødsel. Jeg har stadig svært ved at forestille mig at Laurits er den baby der også boede i min mave i ni måneder. Det forestiller jeg mig er nemmere at tro på hvis man har været hele fødslen med veer osv. igennem. Gir det mon mening?
Afslutningsvis vil jeg lige sige at sådan en scanning bare ikke er det samme når der ikke er en baby involveret. Slet ikke - så er det bare som at få en rundvisning i en forladt, svensk ødegård.. i mørke!
Nå, men jeg har vist lovet at smække billeder op når the world wide web nåede til Engvej. So be it - enjoy!
/Mette
I går var også dagen hvor Jens fangede et stk ulækker mus i til formålet armeret fælde. Vi har nogle gange efterhånden hørt støj fra loftet, som vi i første omgang frygtede var rotter, mår eller grønne monstre, fordi det var noget ret insisterende og voldsomt spetakkel. Fælder blev arrangeret af Jens' far, da hverken Jens eller jeg var sådan udpræget pjattede med tanken om at skulle entre et mørkt loftsrum, der potentielt gemte på skadedyr af værste slags. I går var der bid, og Jens skal på loftet igen når han vågner fra lur med Laurits - han har hørt fælden smække endnu en gang!
Jeg var i Århus hele dagen i går. Jeg skulle have tjekket mit kejsersnitar i livmoderen. Tidligere har de syet livmoderen sammen i et lag. Nu er de begyndt at sy i to lag for at få et tykkere og derfor også mere holdbart ar. De tilbyder en scanning så de kan se om deres teori holder vand, og vi får så en vurdering af om arret vil kunne holde til en evt. almindelig fødsel på et tidspunkt.
Jeg bliver aldrig vild med den der indvendige scanningsform - så er det sagt. Heldigvis er de jo topprofessionelle, så det var slet ikke noget problem, men fra man klæder om og til scaninngen er i gang er det altså lidt akavet. Nå, men det hele foregik på samme afdeling og med samme udstyr som når man er til nakkefolds- og misdannelsesscanning. Så ligger man i lidt dunkel belysning og kigger op på en skærm hvor man kan se sin livmoder fra indersiden. Eller - det kan lægen. Jeg kunne kun se grågrumset sne i 2D. Lægen kunne dog informere mig om, at arret var tykt og fint og helt som de gerne ville have det. Jeg hører derfor ikke mere fra dem og har fået grønt lyd for almindelig fødsel næsten gang. Great! Det var lige det svar jeg gerne ville have, selvom det måske kan virke åndssvagt at jeg gerne vil udsætte min krop for den slags frivilligt, når jeg rimelig nemt ville kunne bede om et kejsernit til. Det er også lidt svært at forklare, men jeg synes jeg er bleve snydt for en fødsel. Jeg har stadig svært ved at forestille mig at Laurits er den baby der også boede i min mave i ni måneder. Det forestiller jeg mig er nemmere at tro på hvis man har været hele fødslen med veer osv. igennem. Gir det mon mening?
Afslutningsvis vil jeg lige sige at sådan en scanning bare ikke er det samme når der ikke er en baby involveret. Slet ikke - så er det bare som at få en rundvisning i en forladt, svensk ødegård.. i mørke!
Nå, men jeg har vist lovet at smække billeder op når the world wide web nåede til Engvej. So be it - enjoy!
/Mette
 |
| Ren og fin efter en tur i baljen. Så skal bisserne have en tur med Postmand Pertandbørsten. Læg i øvrigtg mærke til 90'erne boy band looket |
 |
| Læse, læse, pille, pille - han er både bogligt OG praktisk anlagt |
 |
| Ih, et kamera! |
 |
| Jeg rydder lige op i mormors klude og viskestykker - det bli'r meget bedre sådan her |
 |
| Ork det er spændende det der TV! |
 |
| Mor siger jeg ikke må smide med maden! |
 |
| Hov! Er det ikke den triste lille dreng fra de guldrammede billeder? |
 |
| Når mor er for langsom med maden rydder jeg bordet for lige at hjælpe hende med at gøre klar! |
 |
| Huh? |
 |
| Spytte, sprutte - sådan siger det når far kører bil! |
 |
| Heeej piger! |
 |
| Vi havde besøg af Carina og Johannes så ungerne kunne lege og mødrene sludre. Det var sååå hyggeligt! Laurits var ret interesseret i Johs Mos og også omvendt. Jeg havde håbet at han havde lurret Johannes' kravletekning, men det må vist blive en anden gang. |
 |
| Skal jeg lige hjælpe dig far? |
 |
| Jeg tømmer opvaskeren far, så tager du de store ting! |
 |
| Det er indimellem nemmest at gå i bad på denne måde |
Abonner på:
Opslag (Atom)