Når ordensmagten også blir (for-) dømmende

Magtens tredeling blev nedfældet i Grundloven af 5. juni 1849. Den skulle blandt andet sikre individets personlige frihed og forhindre politiets arbitrære myndighed. I 2011 kan man dog stadig opleve tilnærmelsesvist grundlovsstridige fordømmelser i en omend lille skala - hør bare hvordan ...

Jeg ELSKER bare at bo til leje (ironi kan være anvendt)! Det er bare mega niZe med hul i taget og utætte vinduer, som lissom bare får lov til at passe sig selv, fordi udlejeren åbenbart har glemt os. Vi synes jo ellers han burde blive mindet om vores eksistens af den pæne portion penge, der dukker op på hans konto hver måned med vores navn i afsenderfeltet (altså husleje ikk?). Men næh...
   Icing on the cake er topumulig tidligere lejer som i princippet slet ikke har noget med os at gøre, men som vi igenigenigenigen får muligheden for at hidse os grundigt op over. Oh what a joy... (endnu engang - et ironisk strejf fornægter sig næppe).
   Som i måske husker modtog vi et hus i mildest talt ringe rengøringsmæssig stand og med en hel del af den tidligere lejers lort habbengut spredt med lind hånd ud over hus/skur/have/læhegn. Der lugtede fælt af våd hund, men der var vist heller ikke noget sted i huset, hvor der ikke havde været en hund. Fx var den ene fløj i klædeskabet stopfuldt af hundehår, så jeg gætter på at det har været fungeret som en slags hundekurv - hundeskab, om man vil.
   I de første par uger efter indflytning modtog vi den ene bunke regninger efter den anden til de tidligere lejere. Vi måtte skrive "ukendt på adressen" og sende brevene tilbage til posthuset. Så holdt der op med at dukke post op, der ikke var til os, og vi tænkte, at så fik vi nok ikke mere bøvl med dem.
   Men nix, nix - den fede dame har overhovedet ikke sunget endnu! Først dukkede der en mand op fra EnergiMidt for at lukke for strømmen, som åbenbart ikke er gratis og derfor var det et problem, at den tidligere lejer ikke havde betalt for strømmen (Nej, jeg hed ikke Lone, og nej det var ikke mig, der boede her før)
   Dernæst fik vi besøg af mand fra en eller anden grusgrav i nærheden som også spurgte, om jeg hed Lone? Det gjorde jeg så stadig ikke, kunne jeg forklare ham med sådan rimelig stor overbevisning. Nå, men det var fordi, hun ikke havde betalt for det sorte granitgrus, der ligger rundt om huset, og om jeg så i det mindste vidste hvor hun boede nu? Endnu engang måtte jeg skuffe den ellers nydelige mand i pænt tøj af mærket Kansas - nej det vidste jeg ikke.
   Herefter dukkede der med jævne mellemrum folk op ved vores dør, som gerne ville have penge. Altså - ikke sådan nogle rockertyper, men pæne mænd i jakkesæt med mapper under armen og nydelige overskæg med grå stænk. De kom alle mulige steder fra - benzinselskaber, retten i Viborg osv. Fælles for dem var, at de gerne ville snakke med Lone eller Mikael. Fælles for os er, at det hedder vi ikke og vi ved ikke hvor de er flyttet hen. Et par gange har vi også haft besøg af lægevagten kl. sent om aftenen som skulle aflevere noget lægeordineret morfin - stadig ikke til os.
   Ham, der kom fra Retten i Viborg, var noget mere snaksagelig end de andre og tydeligt irriteret over at skulle spilde sin tid på sådan en idiot den tidligere lejer. Han kunne så informere os om, at de åbenbart stadig har adresse i huset, og at det nok rimelig sikkert er derfor, man bliver ved med at lede efter dem her....

Øhmm, hvad????

Ja, de har så simpelthen ikke skiftet adresse, og bor her altså stadig. Det forklarer så også meget mystisk brev fra kommunen hvor de spørger OS om de, sammen med Laurits' oplysninger fra Århus Kommune, må indhente Benjamin og Karinas. Hvem filan er Benjamin og Karina?!

Jebus!!

Så måtte jeg gribe knoglen og ringe til kommunen for lissom at informere om, at vi kun har et barn, som hedder Laurits, at vi altså IKKE hedder Lone og Mikael, og at de er flyttet fra adressen i august/september.
Eftersom jeg ikke hørte yderligere fra folkeregisteret gik jeg ud fra, at det nok var bragt i orden og at Mikael og Lone nu var flyttet once and for all.

Men NEJ!
 
I går havde jeg ad flere omgange forsøgt at putte Laurits i barnevognen indenfor, fordi det blæste og styrtregnede. Et par gange var vi blevet forstyrret af postbudets ivrige stemmen af vores dørklokke (alm. post + pakkepost). Da Lille L endelig faldt i søvn bankede det på døren... bagdøren. Jeg blev sådan riiiimelig forvirret, for der er ingen der ville gå til bagdøren i stedet for fordøren. Den eneste jeg kan komme i tanke om er min mor, og hende var jeg ret sikker på var på job eller i det mindste ville have sagt til hvis hun var på vej. Jeg gik en lille smule nervøst ud i gangen imens tusind ulogiske tanker fløj igennem mit hoved. Hvem pokker kunne det være?
   Døren har glasruder, så mysteriet blev hurtigt løst - uden for stod en politimand i fuld uniform!?!? Jeg blev endnu mere forvirret - hvad pokker dukkede han op for? Og så ved bagdøren? Er der nogen der er død? Har jeg gjort noget? Har Jens gjort noget? HVA' DÆLEN SKER DER? Og så falder ti-øren...

"Træffer jeg Mikael?"

NEJ!!! For han bor her IKKE! Han har åbenbart stadig adresse her, og derfor er det også her ordensmagten kommer og leder efter ham. Ork mand hvor er det irriterende... Har ringet til kommunen igen i dag og de har lovet at nu sker der noget, selvom de ikke bare kan flytte ham - for hvor skal de flytte ham hen? Bare væk herfra er mit umiddelbare svar...

Nå, men efter den ellers flinke, letsplejsede og overhovedet ikke lækre på mænd-i-uniform-måden politimand var gået igen, gik det op for mig hvilket syn, der har mødt ham (efter han har parkeret sin politibil langt væk og sneget sig rundt om huset, så jeg ikke skulle opdage ham): Overvægtig ung mor, hjemme midt på dagen, iført sit væg-til-væg velourhyggehjemmesæt, med uglet hår (efter bad), med make up-rester i kager under øjnene og ned ad kinderne (efter bad, men inden make up fjerner) i baggang med beskidt gulv efter at barnevognen er kørt ind, som samtidig huser resterne af Jens + kammeraters ølreserver fra nyligt overstået julefrokost, ligesom der på trappen uden for døren står en hel kasse med tomme ølflasker...

Alt ved min og mit hjems fremtræden har signaleret "social taber", og jeg kunne lige så godt have et neonskilt med skriften "VI VIL FORSØRGES AF DET OFFENTLIGE" blinkende på taget.

Hvis han har dømt mig bare en lille, bitte smule, så forstår jeg det godt!