fredag den 28. oktober 2011

Vi har hejst flaget!

Eller ... well - det havde vi, hvis vi havde haft både flag og flagstang. Men vi fejrer, gør vi! Fejrer internettes opstandelse i lejehuset. Alt for længe har vi levet i et middelalderligt mørke uden google, netbank og 7-kabale der blander sig selv. I går tændte TDC-teknikeren Mike et lys i mørket og berigede vores hverdag med ... HOME TRIO! Armen altså - jublen vil ingen ende tage! Vi kan nu spole og optage og leje film på tv'et og surfe på lynhurtigt internet, der næsten har fundet hjemmesiderne frem før vi får trykket "enter". Har man nogensinde kendt magen?
   I går var også dagen hvor Jens fangede et stk ulækker mus i til formålet armeret fælde. Vi har nogle gange efterhånden hørt støj fra loftet, som vi i første omgang frygtede var rotter, mår eller grønne monstre, fordi det var noget ret insisterende og voldsomt spetakkel. Fælder blev arrangeret af Jens' far, da hverken Jens eller jeg var sådan udpræget pjattede med tanken om at skulle entre et mørkt loftsrum, der potentielt gemte på skadedyr af værste slags. I går var der bid, og Jens skal på loftet igen når han vågner fra lur med Laurits - han har hørt fælden smække endnu en gang!
   Jeg var i Århus hele dagen i går. Jeg skulle have tjekket mit kejsersnitar i livmoderen. Tidligere har de syet livmoderen sammen i et lag. Nu er de begyndt at sy i to lag for at få et tykkere og derfor også mere holdbart ar. De tilbyder en scanning så de kan se om deres teori holder vand, og vi får så en vurdering af om arret vil kunne holde til en evt. almindelig fødsel på et tidspunkt.
   Jeg bliver aldrig vild med den der indvendige scanningsform - så er det sagt. Heldigvis er de jo topprofessionelle, så det var slet ikke noget problem, men fra man klæder om og til scaninngen er i gang er det altså lidt akavet. Nå, men det hele foregik på samme afdeling og med samme udstyr som når man er til nakkefolds- og misdannelsesscanning. Så ligger man i lidt dunkel belysning og kigger op på en skærm hvor man kan se sin livmoder fra indersiden. Eller - det kan lægen. Jeg kunne kun se grågrumset sne i 2D. Lægen kunne dog informere mig om, at arret var tykt og fint og helt som de gerne ville have det. Jeg hører derfor ikke mere fra dem og har fået grønt lyd for almindelig fødsel næsten gang. Great! Det var lige det svar jeg gerne ville have, selvom det måske kan virke åndssvagt at jeg gerne vil udsætte min krop for den slags frivilligt, når jeg rimelig nemt ville kunne bede om et kejsernit til. Det er også lidt svært at forklare, men jeg synes jeg er bleve snydt for en fødsel. Jeg har stadig svært ved at forestille mig at Laurits er den baby der også boede i min mave i ni måneder. Det forestiller jeg mig er nemmere at tro på hvis man har været hele fødslen med veer osv. igennem. Gir det mon mening?
   Afslutningsvis vil jeg lige sige at sådan en scanning bare ikke er det samme når der ikke er en baby involveret. Slet ikke - så er det bare som at få en rundvisning i en forladt, svensk ødegård.. i mørke!

Nå, men jeg har vist lovet at smække billeder op når the world wide web nåede til Engvej. So be it - enjoy!
/Mette
Ren og fin efter en tur i baljen. Så skal bisserne have en tur med Postmand Pertandbørsten. Læg i øvrigtg mærke til 90'erne boy band looket

Læse, læse, pille, pille - han er både bogligt OG praktisk anlagt

Ih, et kamera!

Jeg rydder lige op i mormors klude og viskestykker - det bli'r meget bedre sådan her

Ork det er spændende det der TV!

Mor siger jeg ikke må smide med maden!

Hov! Er det ikke den triste lille dreng fra de guldrammede billeder?

Når mor er for langsom med maden rydder jeg bordet for lige at hjælpe hende med at gøre klar!

Huh?
Spytte, sprutte - sådan siger det når far kører bil!

Heeej piger!

Vi havde besøg af Carina og Johannes så ungerne kunne lege og mødrene sludre. Det var sååå hyggeligt! Laurits var ret interesseret i Johs Mos og også omvendt. Jeg havde håbet at han havde lurret Johannes' kravletekning, men det må vist blive en anden gang.

Skal jeg lige hjælpe dig far?

Jeg tømmer opvaskeren far, så tager du de store ting!

Det er indimellem nemmest at gå i bad på denne måde

2 kommentarer:

  1. Jaaaaa!! Fede billeder! Elsker det hvor han er ked af det - hvis jeg forsøger at tage sådan et af Felix, stopper han straks med at græde og kigger istedet interesseret på kameraet... ;)
    Det giver god mening med fødslen! Kan rigtig godt forstå du gerne vil prøve det - jeg håber også at alt bare går glat næste gang, så jeg føder helt naturligt! :)

    SvarSlet
  2. Tak, tak :) det var egentligt slet ikke svært at få lov til at tage det billede. Han var ret sur på mig fordi jeg skældte ham ud. Og da jeg lissom ikke kunne trøste ham, kunne jeg jo lisså godt knipse løs.
    Helt naturligt - som i uden smertelindring und alles?

    SvarSlet