tirsdag den 11. oktober 2011

Noget om Laurits

Så har internetsnylteren endnu engang fået nasset sig til lidt internettid og denne gang også medbragt kabel til telefonen, så jeg kan få sendt billeder ud til jer!
  De er endnu engang af Laurits. 9 mdr gammel (godt og vel), 73 cm. og ca. 9,5 kg lækkerhaps - lige til at spise. Han kan sno os om sin lillefinger i en sådan grad, at vi vist snart skal have os sat ned og lagt nogle planer for opdragelse, hvis vi ikke skal ende med en møgunge, som ingen gider lege med. Han har travlt som aldrig før! Han møver afsted over stok og sten, men har endnu til gode at lære at kravle rigtigt. Men hvorfor skulle man også det, når det andet nu går strygende? Han har lært at sætte sig op, og der er således (stort set) ingen forhindringer når han skal på opdagelse rundt i huset. Om natten er søvnen også urolig, fordi den lille krop oplever så meget i løbet af dagen. Vi har derfor fyldt hans seng med ekstra puder, så han ikke kan komme til at trille om på maven i søvne, for så enten sætter han sig op eller rejser sig på alle fire - og så vågner han altså på et tidspunkt. Han her netop poppet sin 3. tand - til venstre for den ene fortand og har endnu to på vej i nærmeste fremtid. Han er mere eller mindre altædende. Han vil helst spise, hvad vi spiser, og hvis han kan komme afsted med det, vil han også helst selv proppe i munden. Eneste problem er så, at han er virkelig dårlig til det. I dag ville han fx kun spise sine rugbrødshapsere, hvis han selv fik lov at køre ind. Det betød, at han fik spist en masse makrel og smørreost, men ikke ret meget brød. Det blev i stedet kastet i alle mulige retninger - ned på gulvet, ned på fodstøtten på stolen, så man kan trampe i det, op på bordet og om på ryggen. Men altså - jeg har hørt at øvelse gør mester. Vi håber at det også i dette tilfælde er sandt. Han er glad og og fuld af fis. Han kan sagtens ligge for sig selv på gulvet og lege og pludselig bryde ud i kluklatter. Han har et helt kuld ræve bag øret, og man er slet ikke i tvivl om, at han bliver en rigtig lille røver. Navnet "Emil" ville have passet glimrende! Han snakker, råber og hviner så en flok tøser fra 3. klasse ville blive dybt imponerede, og vi er ganske tilfredse med ikke at ligge inde med en stor og kostbar krystalsamling. Den var nok gået til!

Og så til billederne! Kvaliteten er svingende, men jeg håber i kan klare det! Har så mange gode billeder, der er lidt uskarpe, men jeg synes altså ikke i skal snyde.

/Mette

Nedstigningen til flyttekassehelvedet begyndte og Laurits hjalp med at pakke - sådan da!

På tur i Bilka med onkel Thomas. Samme dag kommer grankusine Laura til verden.

Nej tak far, det gider jeg faktisk overhovedet ikke - spis det selv!

Hallo far, vi leget - du kan se TV en anden gang!

Laurits har fået vinterjakke, så nu kan vinteren bare komme an... men altså først til december, ikk?

Stunt på stengulv giver buler

Altså egentligt havde jeg jo åbnet munden og var klar til yoghurt, men så fik jeg lige øje på mine fødder, og de var ret spændende, så dem ville jeg kigge nærmere på!

Frank har ladt gulvsliberen ude af syne... mon jeg kan nå hen og pille lidt før hun fanger mig?

Hihi, jeg leger med fars playstationspil når han ikke er hjemme!

I det nye køkken. Lågerne er pillet af for at blive malede, så far og jeg kigger lige på hvad der gemmer sig i skabene

Sommer i oktober giver mulighed for at indtage den nye plæne. Græs er fedt og jeg spiste alt det jeg kunne komme til når mor og far ikke lige kiggede!

Man kan godt blive træt af at sidde op og lege - men så kan man jo bare tippe til den ene side og lege videre

Mor er godt nok glad for at jeg hjælper hende med at tømme opvaskemaskinen. Dyyyygtige mig!

Kys!

Lille Laurits og stor hagesmække

ZzzZZZzzzZZZzzzzZZZzz

Ih makrel er FEDT!

1 kommentar: