lørdag den 2. juni 2012

Oh happy day!

Endnu et skridt i retningen af min cand. mag. og dermed slutningen på mit studieliv er taget. I tirsdags fik jeg afleveret endnu en eksamensopgave og mangler nu kun en enkelt mundtlig eksamen før jeg med god samvittighed kan holde sommerferie.
Opgaven blev skrevet, printet og skudt af, men ikke under den fanfare og konfettiregn som den i virkeligheden fortjener. I stedet blev det til lige rigeligt meget drama, da intet som sædvaneligt kører efter bogen på AU. Jeg havde inden aflevering tjekket og dobbelttjekket med en eksamensansvarlig at jeg skulle aflevere tre printede opgaver. Da jeg i lige dele højtidelig og forvirret stemning smækker de udskrevede vidundere på bordet, siger den ellers søde studentermedhjælper at jeg skal aflevere to print og en elektronisk opgave. FÅK! Hvad pokker gør man så? Min computer med opgave ligger i Skive, og der er ca. en halv time til deadline for aflevering. Jeg stormer omkring og forsøger at logge på skolens computere, men et eller andet geni har fået den blændende ide at ALLE frie opgaver på hele instituttet Arts skal aflevres samtidig, hvorfor der er voldsomt overload på servere, conputere og printere. Jeg er med andre ord udelukket fra min egen mail hvor opgaven ellers ligger i et færdigt eksemplar med forsideformular und alles. God råd er hundedyre og paniksveden breder sig med hidtidig uset hastighed. Jeg fandt en eller anden på administrationsgangen (hvem ved jeg ikke lige, for alle dem der havde noget med noget at gøre sad smart nok i møde), som jeg forklarede min situation og som gav mig lov til bare at sende opaven "engang i løbet af dagen". Thank God! Men for pokker hvor er det irriterende, at der ikke er nogen, der har mere styr på lortet end lort på styrret, når jeg nu havde taget mine forsvarsregler og havde tjekket i hvilken form jeg skulle aflevere. Ih!! En anden gang vil jeg fortælle om min 15 dage lange kamp om at få lov til at melde mig til undervisningen næste semester. Jeg orker det ikke lige nu...

Nå, men efter endt aflevering og lidt mere drama på hjemvejen, hvor bilen løb tør for olie og nogen ikke lige havde fået købt en reservedunk til bagagerummet, er vi nu krøbet i eksil hos mine forældre. Vi bor naboer til Skive Festivallen. Det bekendtskab er som udgangspunkt fedest hvis man også rent faktisk SKAL til festival. Da dette ikke er tilfældet er naboskabet bare støjende, irriterende mm. Jens skal desuden arbejde både i dag og i morgen, så vi er flyttet hjemmefra mens løjerne står på. Så sidder vi i Breum og krydser fingre for, at der ikke er flyttet festivalgæster ind i baghaven mens vi er væk.

Jeg har for at fejre min nyvundne semifrihed fundet en gammel kending på min mors boghylde og har for 120. gang (eller - i hvert fald mindst 7.) ladet mig opsluge af denne klassiker...


Jeg ELSKER den og den kan altid genlæses. Den er en del af en serie på seks, og jeg læser altid nr 2,3 og 4. Resten springer jeg over...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar