Tropiske fugle, stik og dagsrytme

Så er Laurits puttet, og jeg har kunnet finde tid til at skrive lidt nyt til bloggen. Han er har været til fem månedersundersøgelse hos lægen med tilhørende vaccination i dag. Han tog det nogenlunde. Selvfølgelig var det ikke sjovt at blive stukket, og han græd hjerteskærende, men det gik heldigvis hurtigt over igen, og han nåede at charmere både læge, sygeplejerske og alle i venteværelset helt i gulvet, inden vi gik. Nu har han så to små stykker plaster på - et på hvert lår - og ligger og sover sammen med sin far. Vi venter lidt nervøst på eventuelle bibirkninger. Vi slap billigt sidst og håber, at det samme gør sig gældende i denne omgang. Han vejer forresten 8,2 kg og er 69 cm lang, hvilket vil sige, at han fortsættter på nøjagtig den samme kurve, som han har ligget på, siden han var ca 5 uger, så lægen var mere end tilfreds.
   Siden sidst har vi haft et par hårde uger, synes vi selv, men vi kan efterhånden se lys for enden af tunnellen. Problemet er søvn - eller mangel på samme. At frarøve fanger søvn er en ganske udbredt form for tortur, og mange forældre kan givetvis nikke genkendende til, hvordan ALT bare bliver mere uoverskueligt, og hvordan selv de mindste problemer kan vokse sig kæmpe store, når man lider af søvnmangel. HELDIGVIS er vores problemer ikke så store. Laurits sover stadig nogelunde om natten. Han bliver puttet mellem kl. 20 og 21 og står op igen mellem kl. 6 og kl. 7. Vores problemer er om dagen. Laurits har aldrig sovet ret meget om dagen, men fordi han altid har været glad og sovet så godt om natten, har det ikke tidligere været et problem. Nu er han imidlertid begyndt at blive rigtig overtræt, og grænsen mellem glad og grinende baby og træt grædende baby er hårfin, og der skal ikke meget til at vælte læsset, hvis han først er nået ud til kanten. Han falder nemt i søvn, men vågner igen efter præcis 30 min. Han er ikke til at tvinge i søvn igen og vil op, men efter yderligere 30 minutter med leg, puslen eller hygge er han træt igen. Så kan vi prøve at putte ham endnu engang, men med samme resultat som sidst - han vågner efter 30 minutter og virker i første omgang frisk. Vi har nævnt problemet for vores egen sundhedsplejerske, som fastholder, at han sover det, han skal - hvis han er træt nok, så sover han. Det er bare slet ikke den oplevelse vi har. Hvis vi lægger os ned og sover sammen med ham, kan han sagtens snuppe 2-3 timers søvn, og så er han en helt anden dreng, når han er vågen, end hvis han har powernappet sig igennem dagen. Så gode råd er dyre! Jeg har taget kontakt til netsundhedsplejersken for at få et andet sæt øjne på sagen. Hvor vores egen sundhedsplejerske altså går ind for selvregulerende døgnrytme, går netsundhedsplejersken i vores tilfælde ind for, at vi hjælper ham til at få en mere fast rytme. Indtil nu er han blevet ammet efter behov, og vi har puttet ham ,når han har set træt ud. Men nu hvor det ikke rigtig fungerer længere, har hun givet os et forslag til et skema, som vi skal forsøge at arbejde ind i vores hverdag. Det er kun et forslag, men vi vil forsøge at følge det. Der skal hver dag være tre lure - formiddag, middag og sen eftermiddag - og to måltider med skemad. Vi er meget positive, da det ikke er raketvidenskab, men derimod til at gå til. Nu skal vi bare være fastholdende, så den lille mand ikke bliver forvirret. En del af planen er at indføre en lang middagslur. Her er det så meningen, at vi skal lægge os og sove med ham, indtil han har lært at sove længere tid end 30 min. Der må krydses fingre!
    Ellers går det strygende! Når den lille ikke er træt og trist, er han fuldstændig i hopla og bare griner, griner, griner. Det seneste påfund er en slags skrig/hvin som rammer så høje toner, at vi priser os lykkelige for ikke at eje værdigfuldt krystal, da det ville smadre i tusinde stykker. Han lyder fuldstændig som en tropisk fugl af en art - i hvert fald meget lidt mandigt! Han er begyndt at give mere og mere klart udtryk for, hvad der ikke lige passer ham. Fx er det ikke længere den samme succes at sidde i autostol. Han spænder ryggen i en bue, laver kæmpe dobbelthage og sur smiley-mund. Der sker aaalt for lidt, når man bare sidder der. Han gider heller ikke længere sidde på vores skød og lege "ride, ride ranke". I stedet rejser han sig op, og så må man være hurtig og gribe ham, før han tager et hovedspring ud i det blå. Og så triller han! Stadig kun fra ryg til mave - ikke den anden vej rundt. Hvis jeg lægger ham fra mig på legetæppet for fx at lave lidt grød til ham, går der max to minutter før han er trimlet om på maven. Problemet er så, at han stadig ikke er ret glad for at ligge på den måde, og så er det ærlig talt en lille smule fjollet, at han bliver ved med at trille der om for kort tid efter at blive hidsig over at ligge der. Hvis han til gengæld kan nå noget legetøj, mens han ligger på maven, går det noget bedre, og han kan ligge og lege et lille stykke tid. Skøre, dejlige knægt!

Ellers går vi og glæder os til at Jens er færdig med sit studie lige om lidt. Han har allerede sendt en masse jobansøgninger ud og været til en enkelt samtale på baggrund af en uopfordret ansøgning. Den gav desværre ikke noget job, da de slet ikke havde nogen ledig stilling i øjeblikket, men den gav noget god erfaring, så det var under alle omstændigheder en god oplevelse.

Og jeg hygger mig jo bare på barsel...

Nå, det må være nok for denne omgang. Nu har det også taget en hel eftermiddag og aften at skrive dette. Kl. er nu 20, og det ser ud som om vi er sluppet for feber og ubehag. Lige nu putter Jens en træt lille baby, som er en smule utilfreds. Mon ikke hurtigt det går over?

/Mette - som også lige smider et par billeder i puljen

Hva' dælan er det for nogle små sparkende tingester dernede for enden af benene? Laurits har for alvor opdaget sine fødder - længere nede er der endnu et billede, der kan dokumentere det

Allerede i en tidlig alder har Laurits arvet sin fars interesse for biler - her en lækker rød sportsvogn fra Brio

Hvis Jens må indoktrinere, må jeg også! Barnet har muligvis også arvet sin mors interesse for bøger.

"Nej, jeg sover ikke, hvis det var det, I troede!" - Jeg er ret sikker på, at det ikke var den led, jeg lagde ham på, da han blev puttet. 

Når man har brugt al sin energi på at trille om på maven, kan det pludselig blive uoverskueligt hårdt at holde hovedet selv.

Men jeg kan altså godt! Trille, trille ...

Mit andet køretøj - man er vel priviligeret!

Laurits med far i "haven" - vi har plantet altanen fint til så den er knapt så betonkedelig

Åh så dejlig!

Der var fødderne igen!

Fuglelyde en mas!