mandag den 21. marts 2011

Er en lille vandhund en vandhvalp?

I dag har det været et fantastisk vejr, så Laurits og jeg har travet Århus og omkringliggende grusgrave tyndt med barnevognen. Op ad bakker, gennem skove og ned langs vandet er det gået i raskt tempo. Efter to gode timer var vi hjemme igen, og på trods af at han havde sovet hele turen igennem, var han stadig rigtig træt, så efter et efter lyden at dømme solidt måltid faldt han i søvn igen. Det betød at han her til aften har været FRISK og i hopla. Han har snakket og grinet, pludret og gyyh'et. Kulminationen blev et bad, og som videoen herunder afslører, er han ved at udvikle sig til en rigtig vandhund! Stik ham en vandcykel, og han vil ikke være til at indhente... Enjoy!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar