Laurits savner jer!

Siden barnedåben har Laurits været ked. Det er muligt, at han savner den massive opmærksomhed og de villige favne, som kærligt tog imod ham, da vi tilbragte påsken i Breum og Nykøbing. I hvert fald har han siden tirsdag været noget nær umulig og i hvert fald uterlig. Han har aldrig brugt særlig meget tid på at sove om dagen, men en trilletur i barnevognen har, udover madkasserne, været det sikreste es, vi har kunnet rasle ud af ellers løsningstomme ærmer i forsøget på at trøste ulykkelig baby. I den forgangne uge er magien forsvundet fra dét tryllenummer, og tilbage står forældrene gang på gang med fedtede fletninger i postkassen, når de overmodigt og med håbet om en ordentlig travetur med vognen ud i det gode forårsvejr har bevæget sig længst muligt væk fra matriklen - for så starter sirenen! Ikke nok med at Laurits har lagt sin spædbarnsgråd fra sig og i stedet hyler som en lille gris med nærmest umenneskelig kraft, så tårerne sprøjter, han har også udviklet et temperament, der er ganske bemærkelsesværdigt. Han kan simpelthen blive SÅ hidsig. Det går som oftest ud over legetøjet i buerne på hans legetæppe. Hans motorik er lige knapt så veludviklet, at han kan få fat i det, men han vil så gerne, og når det ikke lige lykkes, bliver han hys. Det er der jo som sådan ikke noget at sige til, og når årsagen bare er legetøj, der ikke vil ind i munden ved hjælp af tankens kraft alene, kan man måske endda trække lidt på smilebånden over vores lille hidsigprop, som kan blive ganske bordeaux i bolden af ren og skær arrigskab. Er årsagen tilgengæld lysvågen baby, når man står en god halv time i raskt trav fra hjemmet, er overskuddet til overbærende smil anderledes småt - for ikke at sige ikkeeksisterende. Det er simpelthen verdens dårligste vane (well, måske ikke den aller dårligste, men ganske tæt på), han har fået. Når han er vågen, gider han under ingen omstændigheder ligge i vognen. Så ligger han og vrider sig, pylrer, spytter sutten ud (man kan forundres ret meget over, hvor langt han kan få den kylet sine beskedne motoriske evner taget i betragtning), og hvis der ikke fra forældrenes side reageres på piveriet som herren ønsker det, er løbet kørt - så trækker han sit stærkeste våben og skriger ... Og så er der satme langt hjem! I fredags var jeg med en veninde til årets største fest - den årligt tilbagevendende sportsbegivenhed i uniparken - Kapsejlads. På vej derfra nægtede Laurits at tilbringe yderligere tid i horisontal position, og viste sig altså fra sin mindst charmerende side og brølede om kap med de ivriget heppende tilskuere til løjerne i søen. Gode råd var dyre - skulle jeg lukke ørerne og udsætte mig og ham for misbilligende blikke, indtil vi var nået ned i byen, og jeg havde fundet et passende sted at amme eller? Noget muligt alternativ var svært at få øje på - lige indtil vi kom forbi en åben opgang. Så smed vi vogn og hæmninger, fik os sat lige inden for døren, pakket madkasserne ud og ... ah... RO! Så sad vi der lidt indtil der var tanket op, så vi kunne bevæge os ned i byen. Her faldt han i søvn på vej hjem fra caféen, så jeg, dum som jeg var, troede, at vi kunne nå hjem før han vågnede igen, for nu måtte han da være træt, han havde jo ikke sovet ret meget. Men nej! Ud for parken til Scandinavian Center startede min egen lille luftalarm op igen, og jeg måtte endnu engang ty til offentlig amning. Herefter gik ungen omkuld - i præcis de 10 minutter det tog at komme hjem. Så var han nemlig vågen igen, frisk og klar til leg. Suk!
   Og sådan har det været hele ugen. Hver gang han har ligget i barnevognen,, er det blevet til en lur på max 45 minutter. Hjemme har han været pylret og har været sulten i en sådan grad, at der aldrig har været drevet lignende rovdrift på madkasserne. Han har i det hele taget haft det bedst, når han har siddet på arm eller været helt tæt på os. Jens har således tilbragt en enkelt nat på sofaen fordi den lille terrorist havde indtaget fars side af sengen.
   Her i weekenden har der dog været lys at spore for enden af tunnellen. Han har sovet mere og er blevet gladere. Herefter følger en række billeder og film fra weekenden, hvor vi har hygget igennem og bl.a. været til babysvømning, som han klarede til topkarakter.

Vi håber, at i allesammen får en skøn, skøn uge, at mandag ikke er for hård ved jer og at solen fortsat vil skinne som den har gjort de sidste 14 dages tid!

/Mette

Jens forsøger med lidt ivrig indoktrinering at nære knægtens kærlighed for guitar og musik allerede i en tidlig alder. Bedøm selv hvor interesseret Laurits og koen ser ud!

Det her er sjovere far! I øvrigt ikke din bedste vinkel...

Så sover ungen og det er tid til sjov med kameraet uden ham

Laurits er allerede i en tidlig alder blevet hvad man må betegne som en gourmant (kan man blive andet med den mad han får serveret?). Her er han i gang med en fransk delikatesse - frølår!

Det går bedre med at ligge på maven!

Flotfyr2011

Et enkelt bad er det også blevet til. Læg mærke til de store mængder af vand, der flyttes fra badekar til gulv, hver gang Jens sjasker vand på maven af den lille elitesvømmer.

Så er han tilbage i topform, og her til aften har vi fået mange lange samtaler om løst og fast (mest løst vist nok). Her er en af flere film, vi har optaget.

Til sidst en lille film hvor Laurits leger med sin blæksprutte. Bemærk hvor dygtig han er blevet til bevidst at bruge sine fingre til at pille ved den. Han har helt styr på, at han krammer den i hatten hvor den knitrer og vil rigtig gerne putte den helt ind i munden. Det er altså noget HELT nyt, han er begyndt på her i løbet af ugen. Mors store dreng!Undskyld, i øvrigt, for den dårlige vinkel. Jeg kan ikke finde ud af at redigere film og kan derfor ikke rotere den.