På sådan en herlig sensommersøndag flader vi ud i sofaen efter en dejlig dag med lækker mad hos min fætter, Tony, og hans kæreste, Trine. Oplægget var en gennemgang af det tøj og legetøj mv. som deres yndige og super charmerende datter, Emilie, er vokset fra, og som vi derfor ville kunne låne.
Med andre ord har vi tilbragt en eftermiddag på gulvet omgivet af nuttede, små strømper, farverige rangler, fine bluser og seje bukser. Trine og Tony genoplevede minder tilknyttet de enkelte dele, imens vi sorterede i neutrale farver og pige farver... og så igen sorterede de "neutrale" farver fra som var for tøsede, men som moren synes var så søde, at de da MÅTTE kunne bruges til en dreng? Godt faren var med til at nedlægge et veto hist og pist...
Midt i bunker af tøj og legetøj tumlede Emilie, som morede sig kongeligt og pakkede tøj ud... og pakkede tøj ud, og pakkede tøj ud. Hun fik fortalt en masse historier undervejs, og selvom selve handlingen måske ikke stod helt klart, var underholdningsværdien ganske høj.
Vi er nu hjemme igen medbringende en autostol, et legetæppe, lidt legetøj og en pose tøj. Vi har i forvejen barnevognen i hus, en ordentlig håndfuld bodyer, et par små futter, en Barnets Bog med Kaj og Andrea og en (lydløs!) uro - med andre ord synes jeg, at vi er ret godt med på udstyrsfronten i forhold til, at vi er halvvejs i graviditeten og bor på beskedne 36 m2. Skønt :)
Og apropos graviditeten, så går det stille og roligt fremad. Vi er som sagt ca. halvvejs hvilket betyder at baby er omkring 20 cm. lang og vejer ca. 250 gram. Det føles af uforklarlige årsager som noget af en milepæl at være halvvejs, men rent fysisk betyder det ikke noget særligt. Vi ser stadig frem til scanningen d. 31, som nu rykker tæt på. Vi er helt vildt nysgerrige. Jeg er fuldstændig sikker på at der gemmer sig en lille dreng i maven, hvor Jens har satset på en lille pige. Nu må vi se hvem der får ret - måske man skulle vædde noget?
Baby er i øvrigt mere og mere aktiv. Hvad der tidligere føltes som små puf har nu mere karakter af regulære spark. Det betyder også, at Jens nu har fået lov at mærke den lille. Et enkelt spark blev det aller nådigst til, inden baby flyttede fokus et andet sted hen i maven for så at forblive fuldstændig rolig, så der ikke var mere kontakt at komme efter. Men den er der - jeg mærker den tydeligt flere gange i løbet af dagen. I starten af graviditeren gik der ret meget tid med at overveje, om baby kunne være forduftet ud i det blå - de tanker er nu forsvundet, da tilstedeværelsen af liv i maven bliver bekræftet af gentagne spark i mellemgulvet. Dejligt!
/Mette
Ingen kommentarer:
Send en kommentar