Alt muligt godt og blandet

Så er det endnu engang ved at være tid til lidt opdateringer her fra det østjyske. Laurits er siden sidst blevet fire måneder (whaaat?!?!) og har haft besøg af sundhedsplejersken, han er ved at poppe sin første lille tand og har spist sin første portion rismelsgrød. Oh yes, der er meget at berette om, samt fine billeder som dokumentation af den rivende udvikling, lillemanden er i. Forbered jer derfor på en ordentlig omgang ævl fra en stolt mor, som nyder at have et sted, hvor hun kan dyrke sin nye hobby - at snakke, prale og fortælle om Laurits, som er så fantastisk, at man næsten skulle tro, at det var noget jeg fandt på!
   Vi har ikke haft sundhedsplejerske siden, Laurits var to måneder. Det siger sig selv, at mange ting har ændret sig siden da, og at utallige spørgsmål har meldt sig. Nogle har rumsteret vedvarende i vores baghoveder, og andre har besvaret sig selv. I hvert fald syntes vi, at det var på høje tid med en fagpersons statusopdatering over vores helt store livsprojekt - "Hold ungen i live uden at bryde alle skrevne og uskrevne regler for førstegangsforældre med nerverne uden på tøjet". Derfor var velkomsten varm, da vi tog imod Grethe, da Laurits var ca. fire måneder. Hovedoverskriften på besøget var itroduktion til mere fast føde. Hun vurderede, at vi godt kunne vente en måned mere, før vi for alvor tog skeen i den anden hånd og startede med grød. Årsagen hertil var først og fremmest, at han stadig sover godt om natten og ligger fint i sin vægtkurve. Og apropos vægt - Laurits blev målt og vejet: 66 cm og 7,7 kg. Længden/højden er fuldstændig gennemsnitlig, og vægten er en smule over gennemsnittet, men han ligger på den samme vægtkurve, som han har gjort, siden han var 2 uger gammel, så han følger sin egen kurve helt fint. Vi fik stillet og besvaret vores spørgsmål, og sundhedsplejersken tog følgende notater i Laurits' "barnets bog": Laurits stortrives. Glad dreng. Rækker efter og fanger legetingene. Snakker meget. Ammes efter behov. Han starter med skemad fra 5-6 måneder. Det sidste notat omkring skemad har vi valgt at tolke på vores egen måde, men det vil jeg komme tilbage til senere i indlægget. Næste sundhedsplejerskebesøg er fastlagt til 4. oktober (... pause til undrende udbrud indlagt ...). Det er om HELT VILDT lang tid, og jeg gik nærmest en lille smule i panik, da hun sagde det. En af mødrene i mødregruppen sagde "du har ikke brug for et besøg før, i har jo styr på det!", men jeg synes nu alligevel, at det kunne være rart med et besøg igen, når han er et halvt år. Det er der dog ikke noget at gøre ved, og vi må klare os selv så længe.
   Laurits er blevet rigtig dygtig til at tage fat i alt muligt og forsøge at putte det i munden. Nogle få ting har opnået yndlingsstatus, og her kan bl.a. nævnes blæksprutte fra Lamaze, alle fingre i hele verden, fars briller og mors hår (av!). Det er noget relativt nyt, at han forstår linket mellem at gribe fat i noget og føre det op til munden. Måden babyer sanser på er med netop munden og hænderne, og ved at putte alt i munden lærer han forskellige strukturer at kende og genkender gengangere. Han sutter altså lystigt på alt, hvad han kan få sine små snaskede næver viklet ind i. Men inden for de sidste par uger har denne sutten ændret sig til en gnaven, og fra at have savlet som en almindelig baby har han ændret sig til en lille savlesatan, der kan producere mere mundvand end et helt hjem fyldt med retaderede voksne. Han har desuden været lidt pylret og pjevset. "Hmmm...." tænkte de grønne forældre, "kan det tænkes, er det muligt, mon der er bisser på vej?". Så selvom det måske er lidt tidligt og selvom moren til barnet inderligt håbede, at riskornene først poppede op, når han var mere end seks måneder af hensyn til mejeriets ve og vel, gik vi på jagt i den lille mund, og sandeligt om der ikke i undermunden er en ny, hård og hvid lille plet på størrelse med et knappenålshovedet. Lillefisen har groet sin første pløk! Den vokser ikke noget særligt, men vi har dog indkøbt en køle-/bidering og en lille tandbørste, der begge kan bruges til at gnubbe lidt på kløende gummer. Den lille tand er endnu så lille, at man ikke rigtig kan fotografere den, og hvis man kunne, ville det nok også være rimelig umuligt, da pladsen lige foran tanden konstant er optaget af enten fingre eller en lille, vaks tunge, som så gerne vil ud af munden. Fotografen er dog opmærksom på problemet, og hun vil derfor arbejde intensivt på at få et pletskud i kassen - når altså den lille pløk har vokset sig så stor, at den er til at få øje på.
   Og så tilbage til sundhedsplejerskens notat om grødopstart ved 5-6 månedersalderen. På den ene side passede den udmelding mig helt fint. Jeg har nemlig en aftale med Laurits, som vi faktisk indgik, mens han stadig lå i maven, og mors vægt steg proportionelt med omfanget af mave og ankler. Aftalen lyder: "nu har jeg huset dig i ni måneder, så ammer du mig ned i en str. 38 igen". Ikke til at misforstå og på sin vis rimelig nem at gå til. Problemet er bare, at her ved fire måneder og med grødopstart og nedgang i amning i sigte, er der stadig rimelig langt til str. 38. Så da Grethe udskød skemaden en måned mere, blev jeg glad. Men så kommer vi til "på den anden side": siden har Laurits' spisevaner ændret sig en smule. Fra at spise hver 3. - 4. time er han nu nede på max to timer mellem måltiderne - om dagen vel at mærke, om natten sover han stadig nogenlunde, selvom han står en time tidligere op og går en time senere i seng. Vi har derfor tænkt, at vi stille og roligt ville starte op med grøden, så han kan vænne sig langsomt til både skeen, den nye smag og den nye konsistens. På den måde får vi startet, før han bliver alt for sulten, og vi får en god overgang, som er tilfredsstillende for alle parter - måske lige undtaget Grethe, men sådan er det nu. Laurits havde et positivt første møde med grøden. Skeen skal han vist lige vænne sig til, da vi nærmest skulle hælde grøden ind i munden på ham, og han så da også noget mistroisk ud, da den tyktflydende rismelsgrød blev læsset af på tungen, men han sank det fint uden at spytte ret meget ud igen. Han grinede og baskede med armene under hele måltidet. Han fik dog kun en lille smule, da hans lille mave lige skal have lov til at vænne sig til fastere føde. Nu har vi tænkt at fortsætte succes med en lille portion hver dag, og så starter vi op med grøntsagsmos, når han er fem måneder. De kloge siger, at vi skal vente med frugtmos til efter, at grøntsagerne er introduceret, for at han ikke skal få for meget smag for det søde, før han er vant til grøntsagerne, så det holder vi os til.

Jeg vil stoppe for nu, da jeg er træt, træt, træt som et helt alderdomshjem. De efterhånden mange månder med afbrudt søvn er ved at sætte sine spor, og jeg har nu genindført en lur midt på dagen sammen med Laurits. Jeg glæder mig til den dag, hvor han sover igennem, samtidig med at jeg udmærket godt er klar over, at der kan gå lang tid endnu, og at jeg i virkeligheden slet ikke har noget at klage over, fordi han sover rigtig flot af så lille et barn at være. Måske er det fordi jeg er blevet gammel? Jeg har taget hul på et nyt år og rækken af næsten endeløse 29 års fødselsdage anes i horisonten. Af en eller anden grund er det nu gået op for mig, at jeg er blevet voksen - måske baby og station car burde have givet mig et hint allerede? Hmm... drømme om villa og vovhund rykker tættere på, ligesom realkreditlån og pensionsopsparinger gør det. Ak ja, hvem der bare havde nogle hemmlige millioner til snarlig udbetaling!

/Mette - som egentligt også havde et par film i ærmet, men dem vil møgserveren ikke godtage. I må altså undvære live-optagelser af et storsmilende sæbeskumsmonster og en lille rullesteg, som kommer hele vejen om på maven helt af sig selv.

Stor, stærk dreng i lidt voldsom omgang med legestativet - han startede med at ligge inde midt under det

Så er det spisetid! Den første grød...

Jeg synes egentligt, at det er ret godt klaret der ikke er mere grød omkring munden og på smækken end der er?

Trille, grine, svømme, snotte - travl weekend for en lille mand

Hermed en lille opdatering fra en solskinsfyldt og blæsende søndag, som i øvrigt er mors dag, hvilket er blevet forbigået i larmende stilhed herhjemme. Laurits er dog tilgivet, for det er slet ikke så nemt at købe blomster til sin mor, når man kun er fire måneder. Jeg havde godt nok håbet, at han ville have givet mig den dyrebareste af alle gaver, SØVN, men for at kunne give en så perfekt gave, skal man vist ikke være nøjagtig fire måneder gammel. Omkring den alder begynder baby nemlig at blive mere sulten, og det er ved at være tid til at starte op med grød og grøntsagsmos. Når man bliver mere sulten, kan man heller ikke forventes at snuppe sine sædvanlige 7 timers søvn i streg, så i stedet for kun at skulle spise én gang i løbet af natten, er vi nu igen oppe på tre måltider, hvorfor ønsket om søvn i morsdagsgave nok var skudt lige rigeligt langt over målet. På tirsdag kommer sundhedsplejersken, og så håber jeg, at vi derefter er ved at være klar til grødopstart. Det glæder vi os allesammen til. Laurits ved det måske ikke endnu, men vi andre gør! Jeg glæder mig til at få min nattesøvn tilbage, og Jens glæder sig til at kunne være med til at fodre den lille slughals.
   Ellers har det været en hyggelig weekend uden planer, hvilket vi har nydt. Lørdag var Jens på arbejde ved slagteren, da de manglede en mand. Laurits og jeg tog en lang tur med barnevognen ud i det forårssmukke Århus, og senere fulgtes vi til babysvømning. Laurits bliver mere og mere vild med det, og er nu begyndt på noget vaskeægte hundesvømning. Dykkene foretager han med varierende succes, men er sjældent ked af det - dejligt! Som bonus har vi oveni glad vandhund fået en løbende snotnæse med hjem fra svømning. Det er virkelig irriterende og synd for det bette pus, som har svært ved at få vejret og spise på én gang.

    Weekenden er udover traveture og hundesvømning blevet brugt på at øve os i at trille. Altså - Laurits øver sig, vi andre hepper og hjælper. Den første vej babyer burde trille er fra maven og om på ryggen. Det har Laurits bare ikke rigtig forstået - måske som resultat af, at han aldrig er blevet hverken god til eller vild med at ligge på maven. I stedet er han begyndt at trille fra ryggen og om på maven. Han har taget tilløb til det et stykke tid, men har haft problemer med at komme forbi den arm, han triller henover. Så bliver han hidsig og ked af det, fordi kroppen motorisk ikke helt er klar til det, hovedet gerne vil. Det er her i weekenden gået op for ham, hvordan han slipper forbi armen uden at brække den af. Selvfølgelig er det ikke lykkes mig at finde kameraet frem i tide til at filme en 100% vellykket trilletur, men i får her det tætteste vi er kommet på (/har haft tålmodighed til at filme) Men først lige en lille film hvor jeg ihærdigt prøver at sweet talke den lille rullesteg til at give et ekstranummer, når jeg nu har set, at han kunne, men nej nej - forestillingen er forbi

Ellers er der ikke så meget nyt under solen. Jeg glæder mig til at kunne opdatere efter besøget fra sundhedsplejersken i næste uge, så vi også kan få at se, hvor stor Laurits har vokset sig. Jeg vil slutte af med lidt flere billeder fra weekenden, samt et enkelt filmklip mere af far og søn, som hygger sig med en stofble... yes, mere skal der ikke til!

/Mette

Her er Laurits lige stået op og derfor stadig med sut. Kan i se hvor meget fint, nyt hår han har fået? Han ser så nyklippet ud, fordi alt håret kun lige er nogle få millimeter langt

Far og søn snupper sig en lur på sofaen efter svømmeturen lørdag

Laurits er egentlig på vej i seng, men derfor kan man jo godt ha' det lidt sjovt - mor hygger sig i hvert fald gevaldigt!

I eftermiddags havde vi et tæppe med ud i gården og lå på græsset og slappede af. Selvom solen skinnede, var blæsten koldt, og den lille snotunge blev derfor pakket godt ind.

Men hov - vi havde da vist glemt futterne?

Uh! Nyt legetøj!

To fotomodeller der er rimgelig ligeglade med fotografen,

Jeg troede, at Lillefisen sov...

... Men i stedet for at tælle får i drømmeland var han lysvågen, og som den lille sprællemand han er, endte det sådan her:

Kuk kuk!

Gæst på Hotel Tremmely, men med en helt OK menu: fløde med fløde på!

Bonusbillede af en lille hidsigprop, som selv har fanget sutten - så pyt med, at det er den forkerte side han har puttet i munden

Laurits savner jer!

Siden barnedåben har Laurits været ked. Det er muligt, at han savner den massive opmærksomhed og de villige favne, som kærligt tog imod ham, da vi tilbragte påsken i Breum og Nykøbing. I hvert fald har han siden tirsdag været noget nær umulig og i hvert fald uterlig. Han har aldrig brugt særlig meget tid på at sove om dagen, men en trilletur i barnevognen har, udover madkasserne, været det sikreste es, vi har kunnet rasle ud af ellers løsningstomme ærmer i forsøget på at trøste ulykkelig baby. I den forgangne uge er magien forsvundet fra dét tryllenummer, og tilbage står forældrene gang på gang med fedtede fletninger i postkassen, når de overmodigt og med håbet om en ordentlig travetur med vognen ud i det gode forårsvejr har bevæget sig længst muligt væk fra matriklen - for så starter sirenen! Ikke nok med at Laurits har lagt sin spædbarnsgråd fra sig og i stedet hyler som en lille gris med nærmest umenneskelig kraft, så tårerne sprøjter, han har også udviklet et temperament, der er ganske bemærkelsesværdigt. Han kan simpelthen blive SÅ hidsig. Det går som oftest ud over legetøjet i buerne på hans legetæppe. Hans motorik er lige knapt så veludviklet, at han kan få fat i det, men han vil så gerne, og når det ikke lige lykkes, bliver han hys. Det er der jo som sådan ikke noget at sige til, og når årsagen bare er legetøj, der ikke vil ind i munden ved hjælp af tankens kraft alene, kan man måske endda trække lidt på smilebånden over vores lille hidsigprop, som kan blive ganske bordeaux i bolden af ren og skær arrigskab. Er årsagen tilgengæld lysvågen baby, når man står en god halv time i raskt trav fra hjemmet, er overskuddet til overbærende smil anderledes småt - for ikke at sige ikkeeksisterende. Det er simpelthen verdens dårligste vane (well, måske ikke den aller dårligste, men ganske tæt på), han har fået. Når han er vågen, gider han under ingen omstændigheder ligge i vognen. Så ligger han og vrider sig, pylrer, spytter sutten ud (man kan forundres ret meget over, hvor langt han kan få den kylet sine beskedne motoriske evner taget i betragtning), og hvis der ikke fra forældrenes side reageres på piveriet som herren ønsker det, er løbet kørt - så trækker han sit stærkeste våben og skriger ... Og så er der satme langt hjem! I fredags var jeg med en veninde til årets største fest - den årligt tilbagevendende sportsbegivenhed i uniparken - Kapsejlads. På vej derfra nægtede Laurits at tilbringe yderligere tid i horisontal position, og viste sig altså fra sin mindst charmerende side og brølede om kap med de ivriget heppende tilskuere til løjerne i søen. Gode råd var dyre - skulle jeg lukke ørerne og udsætte mig og ham for misbilligende blikke, indtil vi var nået ned i byen, og jeg havde fundet et passende sted at amme eller? Noget muligt alternativ var svært at få øje på - lige indtil vi kom forbi en åben opgang. Så smed vi vogn og hæmninger, fik os sat lige inden for døren, pakket madkasserne ud og ... ah... RO! Så sad vi der lidt indtil der var tanket op, så vi kunne bevæge os ned i byen. Her faldt han i søvn på vej hjem fra caféen, så jeg, dum som jeg var, troede, at vi kunne nå hjem før han vågnede igen, for nu måtte han da være træt, han havde jo ikke sovet ret meget. Men nej! Ud for parken til Scandinavian Center startede min egen lille luftalarm op igen, og jeg måtte endnu engang ty til offentlig amning. Herefter gik ungen omkuld - i præcis de 10 minutter det tog at komme hjem. Så var han nemlig vågen igen, frisk og klar til leg. Suk!
   Og sådan har det været hele ugen. Hver gang han har ligget i barnevognen,, er det blevet til en lur på max 45 minutter. Hjemme har han været pylret og har været sulten i en sådan grad, at der aldrig har været drevet lignende rovdrift på madkasserne. Han har i det hele taget haft det bedst, når han har siddet på arm eller været helt tæt på os. Jens har således tilbragt en enkelt nat på sofaen fordi den lille terrorist havde indtaget fars side af sengen.
   Her i weekenden har der dog været lys at spore for enden af tunnellen. Han har sovet mere og er blevet gladere. Herefter følger en række billeder og film fra weekenden, hvor vi har hygget igennem og bl.a. været til babysvømning, som han klarede til topkarakter.

Vi håber, at i allesammen får en skøn, skøn uge, at mandag ikke er for hård ved jer og at solen fortsat vil skinne som den har gjort de sidste 14 dages tid!

/Mette

Jens forsøger med lidt ivrig indoktrinering at nære knægtens kærlighed for guitar og musik allerede i en tidlig alder. Bedøm selv hvor interesseret Laurits og koen ser ud!

Det her er sjovere far! I øvrigt ikke din bedste vinkel...

Så sover ungen og det er tid til sjov med kameraet uden ham

Laurits er allerede i en tidlig alder blevet hvad man må betegne som en gourmant (kan man blive andet med den mad han får serveret?). Her er han i gang med en fransk delikatesse - frølår!

Det går bedre med at ligge på maven!

Flotfyr2011

Et enkelt bad er det også blevet til. Læg mærke til de store mængder af vand, der flyttes fra badekar til gulv, hver gang Jens sjasker vand på maven af den lille elitesvømmer.

Så er han tilbage i topform, og her til aften har vi fået mange lange samtaler om løst og fast (mest løst vist nok). Her er en af flere film, vi har optaget.

Til sidst en lille film hvor Laurits leger med sin blæksprutte. Bemærk hvor dygtig han er blevet til bevidst at bruge sine fingre til at pille ved den. Han har helt styr på, at han krammer den i hatten hvor den knitrer og vil rigtig gerne putte den helt ind i munden. Det er altså noget HELT nyt, han er begyndt på her i løbet af ugen. Mors store dreng!Undskyld, i øvrigt, for den dårlige vinkel. Jeg kan ikke finde ud af at redigere film og kan derfor ikke rotere den.

Religiøs hårvask

Her sidder vi så og sunder os et par dage efter en veloverstået barnedåb. Laurits fik vasket hår af præsten, Jens stak af ved alteret og jeg havde mine nye sko i hånden. Ak ja, vi kunne ikke have drømt om en dejligere måde at fejre, at lillemanden nu officielt hedder Laurits og ikke Bengt! Vejret var intet mindre end perfekt, det samme var humøret, gæsterne og gaverne.
   Vi var selv nogle paphoveder til at få taget billeder på dagen, men heldigvis var der andre flittigere og bedre fotografer til stede, så deres billeder har vi fået fingre i. Her følger en række billeder fra den store dag.

/Mette

Selvom man er morgendagens hovedperson, kan man godt være afslappet på sit legetæppe og smile til fotografen

Dagen før dagen arbejdes der hårdt i køkkenet. To ivrige kokke forbereder forretten og sjældent er der blevet kælet og nusset så meget for et par stykker død kalv og tun i tin. Jens har tid og overskud til at posere for fotografen, hvor Thomas vælger at fokusere sin energi på gryden

Og så nåede vi til den store dag! Her er den kirkelige del overstået og vi kan nu - et stk. dåbsattest rigere - begive os hjemad mod festen!

Men inden vi når så langt, er der lige nogle gæster der skal have et pænt "goddag, og tak fordi i er rest den lange vej til Sallings Domkirke - Grinderslev"

På Breumvej var der dækekt op til alle! Der var trangt, men da vejret var med os og de fleste gæster tålte synet af hinanden, blev det alligevel til en dejlig dag, med lidt ekstra motion til Thomas som var blevet placeret ved et trafikknudepunkt, og derfor måtte rejse sig hvergang sultne gæster skulle et smut i buffeten

Smukkere køkkenhjælp findes næppe! Dygtige piger, som bare gjorde vores dag SÅ meget nemmere - Tak for det Pernille og Dorte.

Foråret kunne ikke have vist sig fra en smukkere side, og det nød vi alle med et smut i haven så snart muligheden bød sig.

Fætter og kusine. Julie er meget optaget af Baby og i det hele taget bare SÅ sød ved Laurits. Her hygger de i hjørnet af stuen ved bedstefar, som er fotografen

Når man nu har stået fadder, har man gjort sig fortjent til at blive fotograferet med sin lille nevø! Laurits har allerede et godt øje til Onkel Thomas, og jeg tør slet ikke tænke på, hvad det skal udvikle sig til i fremtiden!

Far, faster og Laurits. Et rigtig godt billede og et af mine yndlings fra dagen

Bedster og Older sammen med dåbsbarnet

Faddere og dåbsbarnet

Bedster og dåbsbarnet

Fars familie og dåbsbarnet

Mors familie og dåbsbarnet

Bonusbillede af den lille trold som sender smil bag gennemgnaskede fingre i et udtryk som ser lidt halvkækt ud!

Barnedåbsforberedelser...

er ikke for sarte sjæle! Jagten er gået ind på outfits til den store dag. Det betyder desværre, at man skal agere påklædningsdukke/model for sin mor, når hun har købt nye bukser som er så fine, at de ikke kan vente i skuffen HELT til d. 24. april, og DET ER HÅÅÅÅRDT ARBEJDE!

Nye billeder!

Så er det vist ved at være tid til endnu en omgang billeder af vores lille basse, men inden i druknes i fotos, får i også en opdatering i tekstform.
   Laurits er ved at blive stor! Nu hvor han har rundet de tre måneder, begynder hans personlighed at skinne mere og mere igennem. Fra at have været nyfødt og sovet, spist og lavet i bleen, er han nu en rigtig baby, som udover det allerede nævnte griner, snakker, smiler og leger. Nogen har stjålet vores nyfødte søn, som svømmede i sit tøj i str. 50, og har i stedet efterladt en tyk baby, der netop har taget hul på str. 68. Selvom jeg savner ham som nyfødt, er der heller ikke noget bedre end at høre hans latter, når han vender på hovedet, eller når han bliver kildet på maven eller under hagen (-erne). Han er nysgerrig og glad, og han bliver mere og mere interesseret i sit legetæppe. Han er langsomt, men sikkert på vej til at kunne baske koordineret til dyrerne, der hænger i buerne ind over hans hovede, og han snakker en hel del med dem. Han sparker mere og mere og trækker benene op til brystet i en bevægelse, der inden længe vil resultere i, at han triller. Han er så småt begyndt at snakke med de andre babyer, der bor rundt omkring i de spejle, vi kommer forbi (altså ham selv), og han kan med kun en lille smule hjælp trække sig selv op at sidde, hvis han ligger på ryggen. Dygtig dreng! Vi er desuden ved at nå frem til noget, der minder om en rutine. Han går som regel i seng omkring kl. 21. Så sover han til kl. ca. 3, spiser og falder i søvn igen for så at vågne kl. 8. Så snakker, hygger og pusler vi, indtil han bliver sulten omkring kl. 9. Kl. ca. 10 bliver han noget så søvnig, så der kommer han i barnevognen og snupper en lur af varierende længder. Resten af dagen indtil kl. 21 igen varierer rigtig meget fra dag til dag. Nogle dage sover han meget, andre lidt og nogle få dage nærmest ikke. Heldigvis er nattesøvnen rimelig konstant, og det eneste, der kan variere, er, om han spiser én gang eller slet ikke. Jeg priser mig gang på gang lykkelig over at have fået en lille dreng, som sover om natten i stedet for at holde fest med sine dødtrætte forældre som eneste gæster hver eneste nat. Tak for det lille søn!
   Siden sidste opdatering er Laurits blevet vaccineret. Vi var noget nervøse for, om det ville resultere i vores første erfaring med sygt barn. Min læge havde forberedt mig (eller forsøgsvis skræmt mig fra vid og sans?) ved at fortælle om sin egen søn, som reagerede voldsomt på vaccinationen med 40 i feber, kramper og hævelser. Er der så noget at sige til, at det var med en vis grad af anspændthed at vi mødte op ved lægen samme dag som knægten fyldte tre måneder? Laurits selv var rimelig rolig og sov, da vi ankom. Det fik dog hurtigt en ende, for den ellers søde sygeplejerske stak ham med to sprøjter - en i hvert lår. Og han SKREG! Den del kom egentlig ikke bag på mig, for selvfølgelig er det ikke rart at blive holdt fast og stukket i - og så endda to gange, men det var alligevel ikke rart at høre på. Sygeplejersken var heldigvis hurtig til at få det overstået, og vi kunne pakke ham ned og få ham ammet, inden vi kørte hjem. På vejen var vi forbi et apotek for at armere os med Junior Panodil på lægens opfordring - skulle vi nu ende med baby med høj feber, var det rart at være forberedt. Vel hjemme igen faldt den lille i dyb søvn - en almindelig reaktion på vaccinationen. Og så kunne vi ellers sætte os ned og vente - ville han få feber og i såfald hvor meget? Hvornår skulle vi ringe til vagtlægen - 38,5? 39? 40? Slap vi helt eller en mellemting? Svaret kom da Lillefisen vågnede fra sin lur fire timer senere. Der lød lidt pylren inde fra sengen. Vi kiggede på hinanden, tog et par dybe indåndinger og tænkte "så går det løs!". Pylren blev til gråd, og gråd blev til skrig. Den stakkels lille fyr havde tydeligvis ondt. Vi kunne dog trøste ham stille og roligt, og hvis han fik lov til at ligge helt stille i vores arme uden at blive flyttet så meget som en milimeter, faldt han til ro igen. Jeg tror, at hans led eller muskler har gjort ondt, for han skreg kun, hvis vi flyttede ham. Efter fire timer skiftevis med gråd, slumrende baby, plyren og smil begyndte han at fægte med armene igen, og vi kunne ånde lettede op - vi undgik feberkramper og opkald til vagtlægen. Kl. 22 faldt han i søvn i vores seng og sov der hele natten. Jeg vågnede på et tidspunkt og bildte mig ind, at han måske var lidt varm og havde feber, men jeg tjekkede ikke temperaturen, for det var ikke alarmerende. Så vi slap altså rigtig let for komplikationer, og vi er nu mindre nervøse for næste vaccination, som ligger, når han bliver fem måneder.
   Ellers går vi og glæder os til barnedåben. I weekenden var vi til samtale hos præsten. Hun er simpelthen så god, og jeg er så glad for, at det er hende, der skal døbe ham. Hun synes, at det er helt fantastisk, at vi har fået børn i vores alder, midt i studier osv. Vi fik opgivet navne på faddere, aftalt at Jens skal bære Laurits og alt, hvad der ellers var nødvendigt at tale om i forbindelse med selve dåben. Hun fik det til at lyde tilpas afslappet, men stadig højtideligt - ligesom vi gerne vil have det. I weekenden var vi også på Mors hos Jens' forældre. Her fik vi prøvet kjolen på ham, og han var simpelthen så fin, at hans mor var lige ved at tude. Hvordan skal det så ikke gå i kirken, når der ud over nuttet baby i smuk kjole også er orgelmusik, gæster som kigger og alt muligt. Ih, forbered jer på, at jeg kommer til at vande høns i stride strømme! Vi glæder os og er sikre på, at det bliver en skøn dag - hvordan kan det blive andet med de gæster, vi har inviteret?

Og så komme billederne! Tak fordi i læste med, og undskyld at jeg ikke bare sprang til billederne med det samme, men jeg udnytter jo enhver given lejlighed til at snakke om den lækre lille rullesteg, der lige nu ligger og snorker i sin seng.

/Mette

Laurits er ikke ret glad for at ligge på maven, og fordi han ikke er det, har hans forældre været for dårlige til at træne det med ham. Derfor er vi nu gået i mere intensiv træning, fordi han ikke er ret god til at støtte på sine arme. Det er hårdt arbejde, men det afføder til gengæld skønne billeder som dette!

En glad lille bandit! Så er det endelig lykkes mig at fange et af de rigtig store smil - succes!

Hvor blev min lille baby af? Dårlig billedkvalitet skyldes som sædvanligt at det er taget med mobilen.

Endnu et bevis på hvor meget han er vokset - her har jeg lige ryddet op i hans tøj, og de to bunker er det han er vokset ud af. Den ene bunke er til salg, den anden bunke gemmer vi til Laurits skal være storebror. Desuden ligger der to poser i skabet som vi har lånt af Tony og Trine, som han også er blevet for stor til.

"Hej Far!" Laurits er mæt og tilfreds på vej i bad. Inden står den på træning af mavemuskler på puslebordet sammen med far. Den lille synes, det er super sjovt og den opmærksomme seer/læser vil ane smil både i øjne og på læber hos den lille gut

Fotografen får også et lille smil

Vi er nu helt klar til at hoppe i poolen, hvis ellers moren ville give slip, men det er altså lidt svært, når man har sådan en lille lækkermås i armene

Og så til selve badet! Filmen slutter lidt pludseligt, da kameraet løb tør for strøm - beklager!

Til sidst et billede af Laurits der artigt er gået omkuld i sin seng omgivet af sut og tøjelefant. Godnat til ham og til jer!