Nu er der næsten gået en måned siden sidste (rigtige) indlæg, og meget er sket. Jens' barsel på ubestemt tid sluttede før den fik begyndt, og det er dejligt! Desværre har han ikke fået job som procesteknolog, men er i stedet blevet ansat som slagtersvend i gode, gamle Løvbjerg - på Mors. Det er så dejligt, at han har fået arbejde, og at vi derfor ikke har behøvet at finde ud af, at vi begge to ville blive skøre i hovederne af at gå op og ned ad hinanden i den relativt lille lejlighed. Samtidig er pengene uundværlige, og det var derfor hævet over en hver diskussion, at han skulle have jobbet, da det blev ham tilbudt. Det betyder desværre, at vi ikke ses ret meget i hverdagene. Jens har heldigvis fået forhandlet sig frem til en forholdsvis fordelagtig arbejdsplan, der tager mest muligt hensyn til, at hans lille familie sidder i Århus og savner ham. Laurits og jeg har været en masse på besøg i Salling og på Mors. Det er super hyggeligt og dejligt at vi må komme forbi mere eller mindre når det passer os. Jeg tror dog, vi bliver nødt til at trappe lidt ned på det inden længe. Laurits skulle helst ikke nå at blive forvirret over, hvor han bor og hvor han ikke bor. Lige for tiden vil han ikke falde i søvn i sin egen seng, og det hjælper nok ikke rigtigt på det, at han ligger der så sjældent. Han er svær at putte og det bliver let en kamp. Når man så er træt efter en hel dag som græsenke og enlig mor, er det lave gærde meget mere tiltrækkende når man står ansigt til ansigt med det høje med en skrigende baby på armen. Så ja - jeg trækker et es i ærmet og ammer ham i søvn. Det er en glidebane og en dårlig vane, men det virker og det gør ham tryg når vi ikke er hjemme. På et tidspunkt må jeg tage kampen op og lære ham at sove i sin egen seng. Men det bliver ikke før jeg ved vi har en længere periode hvor vi er hjemme, så jeg kan være standhaftigt uden det er synd for ham.
Så ja - livet som græsenke kan være hårdt og lidet ønskværdigt, men det har også enkelte fordele ...
Fordele ved græsenkestanden:
- Ingen lægger mærke til hvor mange nutellamadder, jeg spiser.
- Det er altid min tur til at tage en lur med Laurits, når han skal sove til middag.
- Jeg får alle smil, grin og hvin, fordi jeg er alene med ham.
- Der er ingen protester, når jeg synes, at det er en god idé at pakke barnevognen i bilen og køre i Bruuns Galleri i stedet for at gå.
Ulemper ved græsenkestanden:
- Nutellakrukken kan risikere at være tom, når Jens kommer hjem, og det går op for mig, hvem der har spist det hele.
- Jeg får alle hyl, skrig, pylren og skidtebleer.
- Det er mine egne penge det går ud over når vi smutter i Bruuns og "kigger".
- Vi savner far rigtig meget ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar