Hvordan kan det så være, at jeg føler mig som den sidste ammende i verden? Omkring mig vrimler det med mere eller mindre nybagte mødre, der flaskemader deres børn. Mere eller mindre frivilligt. Jeg kender til enkelte, der som udgangspunkt og af forskellige personlige årsager ikke har ønsket at amme, men jeg kender godt nok også til mange, hvor amningen aldrig er blevet etableret ordentligt og derfor opgivet, nærmest inden den er begyndt. Hvordan kan det være? Er vejledningen på sygehusene for dårlige? Er de så pressede, at det af bekvemmelighedsårsager er nemmere at stikke den nybagte og sårbare mor en suttebrik eller en flaske med erstatning end at give sig tid til at støtte hende i at få amningen igang? Bliver førstegangsfødende sendt for hurtigt hjem fra barselsgangen? JA! Det føler jeg mig fuldstændig overbevist om. Det er min helt egen holdning, og den er baseret udelukkende på mine personlige oplevelser, og hvad jeg har hørt fra veninder og bekendte. Det ærgrer mig på deres vegne, at noget, som skulle være så hyggeligt og naturligt, bliver gjort til en kamp, som skal ende med et nederlag - fordi der ikke længere er ressourcer til at hjælpe. I Region Syddanmark bliver førstegangsfødende sendt hjem inden for 24 timer - hvad pokker sker der???
Når det så er sagt (vrænget og brokket ud?) ....
Det blev så til et indlæg, der startede med et surt opstød over "samfundet nutildags". Det, jeg i virkeligheden ville frem til, er, at der liiige er et par småting, jeg gerne ville have været informeret om, da jeg i sin tid (host host, gamle kone - ja altså for ca. 7 måneder siden, ikk?) sprang ud i diciplinen "amning" med begge ben (eller bryster om man vil) forrest.
Hvorfor er der fx. ingen der gør opmærksom på, at når man ammer fuldt ud, ja så er det så ikke sikkert at ungen synes at sutteflaske er særlig spændende... eller - at den faktisk ikke er spændende OVERHOVEDET?!
Laurits er blevet fuldammet. Jens' har forskellige pollenallergier, og amning giver de bedste muligheder for forebyggelse - så langt, så godt. Nu har han så fået sin dosis forebyggende mælkmad, de første 6 måneder er overstået, og vi føler, at vi har gjort, hvad vi kan for at undgå allergier.
Efter ni lange måneder som gravid uden særlig meget fest og farver har de første syv måneder som mor budt på endnu mindre gang i gaden. For når man ammer må man ikke drikke (særlig meget) alkohol. Min mælk har samme promille som mit blod, og da baby ikke har særlig godt at White Russian ( Cocktail som indeholder vodka, kahlua og piskefløde), må man være afholdende indtil amningen er overstået. ELLER! Give flaske ... og her kommer så problemet (herhjemme i hvert fald): brystbarnet vil ikke tage flasken! Det der modermælkserstatning er noget fanden har skabt, og Laurits ligner en, der er ved at dø, så snart han får bare en dråbe på læberne. Det ender uden undtagelse i skrig, skrål og dårlige oplevelser for alle involverede parter. Suuuuk....
Se, det ville jeg gerne have vist inden! Så havde vi måske forsøgt at indføre en flaske i ny og næ, før den stædige unge herre nåede at få en klar forestilling om, hvad han kan og ikke kan lide. På den måde havde der været udsigt til lidt flere byture og babyfri aftener for moren, som nu kan se alle sine partyplaner drukne i kaskader af ubrugelig modermælkserstatning. Dobbelt suk!
Og! Så havde mejeriet heller ikke været så hårdt ramrt af tandfrembrud med tilhørende tyggetrang hos indehaveren af de nye og knivskarpe kalkknolde. Tredobbelt suk!
Ihhhh!
/Mette
Skulle i forresten have lyst til en drink, får i her opskriften på ... White Russian!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar