mandag den 4. april 2011

Laurits 3 måneder

I morgen bliver vores lille søn tre måneder - et helt KVART år! Tiden er gået næsten skræmmende hurtigt, og jeg kan få helt tårer i øjnene ved tanken om, at han ikke længere er nyfødt (oh yearh hormonhelvedet hærger stadig i min postgravide krop!). Han er nu gået fra "nyfødt" til "baby", er sprunget en størrelse op i tøj og bleer, snakker og smiler mere og mere. Han har desuden opdaget sine fingre. Det betyder at de enten flakser vildt, er proppet i munden eller er flettet ind i hinanden foran på kroppen, så han enten ligner en, der beder sin fadervor eller konspirerer på HØJT niveau.
   Han er desuden blevet slyngebarn. Jeg havde ellers under min graviditet tænkt, at det der slyngehalløj - det var noget hippiestads og bare overhovedet ikke mig. Da det så viser sig, at vi er beriget med et barn, der bare allerhelst vil bæres eller sidde på arm hele tiden, og da jeg bliver bare en lille smule træt af både at sidde på sofaen og tv'ets udbud af tv serier før klokken bliver 16.10 og dermed Beverly Hills-tid, må drastiske skridt tages. Således er vi nu de stolte ejere af en skildpaddesele/Mei Tai slynge. Al begyndelse er svær, og der er rigtig meget stof, der skal bindes rigtigt, for at barnet ikke skal gå til i vores forsøg på at bevæge os rundt og bruge armene frit uden at tabe ham på jorden. Det lysner dog i øst, og vi har nu TO gange været uden for hjemmets fire skæve vægge med barnet, og mere vigtigt - er vendt hjem med ham i live igen! Jeg tror dog stadig, at vi skal have taget kontakt til en professionel slyngemonteringsdame (eller hvad deres stillingsbetegnelse nu er?) for at  få lidt hjælp og derved optimalt udbytte af slyngen. Den er ikke rigtig pæn nok til at blive hængt op på væggen som pynt og dækker ikke nok af mine problemområder på kroppen, til at jeg vil iføre mig den, bare fordi den er fancy og smart, så det er nok bedst, hvis den bare kommer til at tjene det formål, den som udgangspunkt var tiltænkt at skulle have: at give den der har den på frie hænder, samtidig med at baby er tryg og tæt på vores kroppe.

Nu vil jeg stoppe, så vi kan komme i seng og få en god nats søvn. I morgen skal Laurits vaccineres, og vi forbereder os lidt på en aften og nat med uro og mulig feber til den lille mand. Heldigvis har han det sidste døgn sovet som en lille engel: fra 22.30 - 6.30, spist i 15 min. for derefter at sove videre til kl. 8.30, sovet igen fra kl. 11-13.30, taget en kort lur i eftermiddags og igen her til aften. Kl. er nu 22 og han sover igen. Jeg vil følge hans eksempel om lidt - her først lige et par billeder:
/Mette
Mor med baby i slyngen. Jeg føler mig tykkere, end jeg nogensinde var som gravid. Det kan evt. skyldes ca. 7 kg Laurits lige midt på maven? Jeg er desuden blevet klippet - en rigtig "mor frisure" så det ikke længere er muligt for små gennemgnaskede babynæver at blive filtret ind i mine lange, lyse lokker for dernæst at lukke sig i et jerngreb om mit stakkels hår og til sidst trække til. Der udover ser jeg ganske åndssvag ud, og jeg vil derfor godt benytte lejligheden til at undskylde væg til væg grisekulør - jeg GLÆDER mig til sommer og farve på kroppen (eller hvad det nu er jeg får, når nu udgangspunktet er "Mette - glows in the dark")


Den lille lækkermås med go'e ben, elastikker og det hele! Han er lige på vej i bad, så alt er godt :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar