Jeg gætter på, at decembers voldsomme fremmarch kan begrundes med babys snarlige ankomst og eksamenspres. For at tage det sidste først: min eksamen d. 15. - 16. gik rigtig godt. Til trods for preammehjerne og søvnunderskud fik jeg hevet et 10-tal hjem, så det må siges, at være godkendt. Den anden eksamen har jeg imidlertid udskudt på ubestemt tid. Den må jeg finde frem igen når jeg får mere overskud... om 18 år? Men alt i alt betyder det, at jeg nu har juleferie og barsel og derfor holder fri og slapper af med god samvittighed. Så i stedet for at stresse over at det snart er jul og babys fødselsdag, kan jeg nyde at skulle se familie og venner mellem jul og nytår, inden det bliver januar og dermed også måneden hvor to bliver til tre, og Lillefisen melder sin ankomst. Jens er til gengæld sprunget i den modsatte grøft. Han har igen i år valgt at fejre sin juleferie med et hektisk arbejdsskema hos slagteren, omgivet af ænder, gæs og glødende dankort - "bare på beløbet". Han har fået smidt en hel del ekstra vagter oveni handlen, da vores slagtersvend, Mathias, er blevet far i lørdags og derfor har 14 dages barsel hen over jul og nytår - det er da godt planlagt hvis i spørger mig :)
Og så til baby! Han er et stædigt lille asen og noget så usamarbejdsvillig i hænderne på hospitalspersonale. I går, tirsdag, var vi endnu engang en tur på Skejby - denne gang med tid til et vendingsforsøg. Inden vi kom ind til lægen, fik vi kørt endnu en CTG-strimmel, som afslørede en aktiv lille fyr med helt fin hjertefrekvens. Det betød, at lægen gerne ville forsøge at vende ham. Så jeg lagde mig på briksen, hun scannede os, og ganske som forventet havde han ikke vendt sig siden sidst. Så hun tog fat... Med højre hånd forsøgte hun at skubbe hans lille bagdel op af bækkenet, mens hun med den venstre forsøgte at tvinge ham til at slå en kolbøtte. Og det ville han bare ikke. Hun lagde ellers alle sine kræfter i (og det var saftsusemig mange!), og hun kunne flytte ham ca. 5 cm, hvorefter han smuttede tilbage i den position, han kom fra. Efter 5- 7 minutters asen og masen fra lægens side og en hel masse grimasser, prusten og smertesudbrud fra min side, gav hun op - han var ikke til at flytte med. Vi fik nu tilbudt enten et kejsersnit eller endnu et vendingsforsøg - det var vores valg, og hun ville lade os gå hjem og tænke over det. Inden vi gik derfra, skulle vi have kørt endnu en CTG-strimmel for at dobbelttjekke, at alt var, som det skulle være. Den afslørede Lillemandens reaktion på vendingsforsøget - han hikkede sig igennem de første 10 minutter for så at falde i søvn. Det er hårdt at blive skubbet så meget rundt!
Så vi tog hjemad - Jens mod Risskov og jeg mod Søndre Ringgade. Vi har bestemt os for et kejsersnit. Lægen vurderede, at muligheden, for at han kunne vendes, ville være ca. 30%. Andet vendingsforsøg ville foregå på stort set samme måde, men jeg ville skulle have et stik med noget muskelafslappende, der skulle gøre livmoderen mere slap. Det ville dog give mig hjertebanken, men ikke have nogen effekt på den lille. Det synes jeg bare overhovedet ikke lød rart, ligesom vendingsforsøget i sig selv var rigtig, rigtig ubehageligt. Det, sammenholdt med den lave succesrate, gjorde udslaget - vi vil gerne give ham fred for nu og have et planlagt kejsersnit. Det skal jeg så til samtale om i morgen, hvor jeg regner med at få en præcis dato at vide. Den vil dog forblive hemmelig. Vi vil nemlig stadig gerne kunne ringe hjem og sige, at "nu har vi født" som en overraskelse. Vi kan dog afsløre, at de lægger planlagte kejsersnit i ugen op til termin (som jo er d. 13. januar) - så må i gætte alt det i vil så længe! Da jeg efter reglerne (hvis man da kan tale om sådan nogle i forbindelse med fødsler?) må føde fra i morgen, kan der i princippet ske ting og sager inden den planlagte dato. Hvis fødslen skulle gå i gang af sig selv, ender det alligevel med et kejsersnit. Som førstegangsfødende får jeg ikke lov til at føde almindeligt (med mindre jeg selvfølgeligt holder virkelig stædigt på det - og det gør jeg ikke!), så vi har nu indstillet os på et kejsersnit. Det giver faktisk en vis ro - vi ved, at vi har gjort, hvad der kan gøres for at vende ham, og at vi ikke bare har valgt et kejsersnit, fordi det var den nemmeste løsning. En anden fordel er, at jeg nu i hvert fald ikke kommer til at gå 14 dage over tid - det er da en bonus, der vil noget!
Så efter samtale i morgen er jeg klar til at tage hjem til jul. Min far kommer kørende direkte fra Herning i morgen med barnevogn og tremmeseng bag i golfen. Det bliver så læsset af og skiftet ud med julegaver, vasketøj og Jens, Thomas og mig + mave, hvorefter turen går nordpå i det tempo, som forholdene tillader. Jeg er lidt spændt, da de har lovet noget rigtig træls vejr i det meste af landet, men umiddelbart ser det ud som om, vi slipper ret billigt i de områder, vi skal færdes. Vi burde kunne komme hjem til jul - også helst uden om snedriver og trafikpropper.
Lillemanden og jeg har pakket ind og pyntet her til aften imens far arbejder, så nu glæder vi os til at komme hjem og dele dem ud.
/Mette
Ingen kommentarer:
Send en kommentar