Vi bor et af de heldige steder i landet, hvor sneen først har dalet, siden væltet ned fra himlen i en uge nu. Umiddelbart kan skønheden og begyndende julestemning være svær at ane, når man bor lige ud til ringgaden i Danmarks næststørste by. I stedet for tyst og idyllisk landskab har vi fra snevejrdags nr. 1 haft sjap, mudder og i bedste fald gråt sne. Samtidig bor vi også i en kommune, hvor budgetterne for snerydning i 2010 blev overskredet allerede i februar, hvorfor både salt og sneplove har været en mangelvare hen over weekenden. Vi skulle begge arbejde lørdag, hvor vi endte med at tage en taxa derud, fordi toget ikke kørte. Vi betalte knapt 200 kr. for at få lov til at komme på arbejde - det er simpelthen en dårlig forretning. Hjemad nægtede vi at gentage det nummer - der måtte vel komme en bus? 1½ time efter fyraften stod vi igen i Århus C (en tur der normalt kan klares på 10-15 minutter) med meget kolde tæer og meget trætte ben. Åh jo - sne er først og fremmest drønbesværligt, når man ikke får den smukke side med. Måske man burde tage en tur i skoven for at se, at sne ikke kun er møgirriterende og vådt, men også flot? I hvert fald er vinteren nu begyndt - endda en uge for tidligt i forhold til kalenderen.
Nå, men nok om vejret - man skulle jo nødig komme til at lyde som Peter Tanev? Vi har jo i forbindelse med flytning skiftet læge, og som de samvittighedsfulde skatteydere vi er, har vi da virkelig også tænkt os at benytte os af den gratis praktiserende læge. Således har jeg været ved lægen både fredag og i dag, mandag. Onsdag og torsdag havde jeg været dårlig med hovedpine, svimmelhed osv og efter at have rådført mig med den kommende mormor, fik jeg en tid ved lægen fredag til et tjek. Han mistænkte en mulig svangerskabsforgiftning, men da blodtrykket var normalt og mængden af vand i kroppen var tilforladelig, afblæste han alarmen igen. Dejligt - jeg kunne på ingen måde overskue en svangerskabsforgiftning, der muligvis kunne ende med en rimelig for tidlig fødsel.
I dag har jeg så været afsted igen, denne gang flankeret af Jens. Der var dog bare tale om et rutinetjek - det sidste af tre i en normal graviditet. Denne gang var vi inde ved en anden læge, en kvinde, og hun var bare rigtig god. Jeg havde ellers frygtet det en lille smule - det er lidt et spil i lotteriet at vælge læge. Der er rigtig mange valgmuligheder, og hvordan kan man lige vide, om det er et godt eller dårligt sted, man kommer til? Hende her var i hvert fald super sød, og hende skal vi nok blive glade for. Hun var stort set også tilfreds med status for graviditeten. Min vægt er fin, mængden af vand i kroppen ok, blodtryk perfekt og fosteraktivitet helt i top. Vi fik lov til at høre hjertelyd, og da hun satte doptonen på min mave, futtede det lille tog der ud af med det samme. For ligesom at sætte to streger under sin tilstedeværelse gav den lille også lige maskinen et ordentligt spark - baby er i den grad meget livlig og aktiv! Eneste minus (og det er stadig et lille et!) er, at han stadig ikke vender med hovedet nedad. Han har stadig ca. tre uger til at vende sig i, så der er ingen grund til panik endnu. Vi skal heldigvis til jordemoder igen d. 9., så må vi se, hvordan det ser ud til den tid. Har han ikke vendt sig der, vil de formegentlig forsøge at vende ham. Der er det en fordel, at der er relativt meget fostervand, da det skulle gøre vendingsforsøget nemmere. Vi krydser dog fingre for, at det slet ikke bliver nødvendigt, og at han helt af sig selv finder vej ned i bækkenet.
I dag har jeg udnyttet endnu et af de offentlige tilbud til gravide - et møde med sundhedsplejersken og min mødregruppe. Sundhedsplejersken var desværre syg, så vi fik en vikar. Hun var rigtig sød, men bliver altså ikke den vi kommer til at skulle benytte os af. Mødregruppen, eller gravidgruppen som det jo stadig er - vi er stadig uden babyer hele vejen rundt, er sat sammen af sundhedsplejersken på baggrund af geografi, termin og antal af børn. Aldersmæssigt ligger vi ml. 22 og 41, vi er to studerende og tre færdiguddannede og venter altså alle fem barn nr. 1. Vi startede med at præsentere os selv, og herefter blev samtalen sat i gang vha. en række spørgsmål fra sundhedsplejersken. Helt fra starten var der stor åbenhed, og vi fik snakket om forventninger til fødsel, amning, fædre, os selv som mødre og til mødregruppen i det hele taget. Det var utrolig rart, at der helt fra starten var god kemi, og at snakken faldt naturligt. Jeg havde ellers frygtet, at det ville ende i ren hønsegård, hvor det handlede om at have det nyeste babytøj, leve mest økologisk og om altid at have et eller andet hjemmebagt klar. Heldigvis var det åbenbart en generel frygt, og da den var viftet væk, fik vi snakket en masse og endte faktisk med at blive en halv time længere end planlagt. Vi skal mødes igen på mandag til morgenmad på café, og så er planen ellers at mødes en gang om ugen for hurtigt at komme tæt på hinanden. Den første skal føde ved planlagt kejsersnit d. 14. december, så det varer heller ikke længe, inden der kommer bebser med. Jeg glæder mig rigtig meget til hele det her mødregruppeshow. Jeg har ikke super mange veninder med børn, og derfor er det rart med et forum, hvor dem man snakker med ikke bliver tomme i blikket, når man lufter bekymringer for hvor meget tøj, sådan en lille nyfødt mon skal have på ud i barnevognen, hvordan bleer skal vende, eller hvordan man undgår at glemme baby ude på gaden, når man også skal have barnevogn, indkøbsposer, nøgler osv. bakset hjem og fisket frem.
Sidst men ikke mindst er jeg nu endelig klar til at indrømme det - jeg er ved at være klar til jul! I går, søndag, var Jens og jeg med Toft og Lene nede og se byens store juletræ blive tændt til yndig korsang fra små nissepiger og Nikolaj Wammen (jo - han både sang og holdt tale om energisparepærer på Danmarks største juletræ). Jeg blev helt grebet af stemningen, den pletvis hvide sne og duften af glög og æbleskiver, og derfor vil jeg slutte med et "glædeligt december til alle"
/Mette
Ingen kommentarer:
Send en kommentar