Symbiosen brudt - men kun for en kort tid

Så er det tid til endnu en opdatering fra Århus C på en mandag, der har bragt genforening til det unge og kommende forældrepar, der ellers har været adskilt i op til flere døgn i træk! Ak ja...
   Torsdag morgen drog Jens til Give for sammen med sin gruppe at deltage i et 48 timers udviklingsprojekt på Give Konfekture A/S. Her skulle de sammen med en forskellige andre studerende hjælpe firmaet med at forbedre deres produkter. Jens er selv meget beskeden, når han skal fortælle hvorfor lige nøjagtig deres gruppe var valgt til at deltage i projektet, men faktum er, at det er fordi de er blandt de to bedste grupper på skolen, og derfor har underviserne tilbudt dem deltagelse. Jeg vil gerne prale med ham, når han nu selv bliver lidt forlegen over at få ros.
   Velankomne til Give blev de præsenteret for deres projekt - Jens og co. skulle videreudvikle en sukkerfri marmelade. I løbet af de 48 timer fandt de frem til, at den marmelade fabrikken producerer nu havde for høj pH-værdi, for mange forskellige smagsnuancer mv. Ejerne var meget interesserede og lyttede til de fremlagte ideer, og Jens var i det hele taget imponeret over, hvor alvorligt ejerne tog de resultater og de forslag en gruppe studerende havde. Det havde været en rigtig god oplevelse og understøttet drømmen om at finde job som produktudvikler, når studietiden inden længe er overstået.
    Her er et link fra TV2 Syd som har bragt et indslag fra projektet. Den opmærksomme seer vil lægge mærke til en lille linselus, der ikke bare én, men hele TO gange sniger sig forbi kameraet med en travl mine. Kvinderne, der laver flødeboller, er i øvrigt også fra Jens' hold, og dem takker vi for ondt i maven, da deres flødebolleforsøg har resulteret i dejligt mange smagsprøver til blandt andre os!
http://www.tvsyd.dk/artikel/72404?autoplay=1
   Jens vendte hjem til Århus lørdag middag, og vores veje krydsedes kort på banegården, hvor jeg sammen med en gruppe tøser fra mit gamle nordisk hold skulle besøge Jeanette i København. Vi tog toget så vi var fremme i hovedstaden kl. 17. lørdag eftermiddag. Herefter fik vi noget mad, gik en tur og hyggede på café. Søndag sov vi længe og var kulturelle på Glyptoteket, som bl.a. kunne vise en udstilling af Claus Beck-Nielsen, som vi har arbejdet med i litteraturhistorie. Han er en meget sær mand som kort fortalt har erklæret sig selv for død. Han lever nu videre som organisationen Das Beckwerk, som bl.a. har stået for en begravelse af Claus Beck-Nielsen på Assistens Kirkegården i København. Vi har været til et foredrag med Das Beckwerk i Århus, og Julie og Jeanette har desuden deltaget i et skrivekursus på Testrup Højskole, hvor de har haft Das Beckwerk som lærer. Det er lidt svært at forklare ideen bag Das Beckwerk, især fordi det er en form for kunst jeg godt kan have meget svært ved at forstå. Derfor indsætter jeg endnu et link, så i selv kan kigge lidt nærmere på udstillingen, hvis det skulle have vækket nogens interesse eller nysgerrighed
http://www.glyptoteket.dk/dasbeckwerk
   Søndag eftermiddag og tidlig aften tilbragte vi i Tivoli. Her nød vi den smukke julebelysning, og selvom jeg stadig ikke er klar til at overgive mig til julen, skal man vist være mere end almindelig blind (hvilket nogen måske med rette vil mene, at jeg er, hvis jeg undlader at iføre mig øjenkrykker) for ikke kunne se skønheden i den gamle have beklædt i lys, kunstigt sne og julepynt.

Her fx. et kæmpestort og meget flot juletræ. Billedets kvalitet er ikke helt i top, da det er tage med mobilen

Her et billede taget helt inde under et stort lindetræ. Det var næsten helt eventyrligt at stå i den smukke belysning.
















Mandag formiddag stod vi på bussen i Valby, kl. 13 var vi tilbage i Århus og efter en kort vagt på arbejde er jeg nu tilbage på matriklen - dejligt!

Ooog til sidst en maveopdatering. Jeg er i skrivende stund 32+4 og om kun en måned og en dag (altså lillejuleaften) vil en evt. fødsel være betegnet som rettidig. Det er helt vildt så hurtigt tiden går nu. Heldigvis er vi mere eller mindre klar til ham, og utålmodigheden er så småt er begyndt at komme snigende. Jeg er nu af den opfattelse, at nu har vi prøvet graviditet - nu vil vi godt prøve baby i stedet for. Desuden har jeg været plaget af mange og lange plukkeveer, som gør graviditeten lidt mere upraktisk og ubehagelig. Måske skal jeg bare erkende at 1½ måned før termin skal man ikke renge med at kunne løbe efter bussen/arbejde 6 timer i træk/løfte tunge poser og tasker op af trappen uden at det hævner sig? Heldigvis er der heller ikke ret lang tid til barsel fra jobbet, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til.

  
Her et billede af babyboligen hvor udlejeren ser en anelse mere kæk ud, end hun i virkeligheden føler sig. Som i kan se, er maven stadig stor (og nu også tung). Den er den bedste hagesmæk, jeg har haft til dato - den fanger simpelthen ALT, intet slipper forbi. Som man måske kan ane på billedet (jeg kan i hvert fald både se og mærke det) har jeg en del vand i kroppen, hvilket tydeligst viser sig i hænder og fødder.










/Mette