Du danske sommer ...

Jeg elsker dig, men er kærligheden gengældt?

Jeg er svær at stille tilfreds, det er jeg 100% klar over. På den måde er jeg sikkert rigtig dansk, man kan vel altid brokke sig over et eller andet? Og som så mange andre har jeg en mening om vejret, der bare aldrig rigtig er, som man synes det burde være. For tiden går jeg og undrer mig over, hvor solskin og 25 grader i både luft og badevand bliver af? Det har vist lange udsigter ...

I følge DMI er gennemsnitstemperaturen i sommermånederne i Danmark beskedne 15,2 grader. Her skal man være opmærksom på, at middeltemperaturen er udregnet over alle døgnets 24 timer, hvorfor de køligere nattetimer altså trækker hårdt ned i regnskabet. Så 15,2 grader er vel ok?

For mit vedkommende tror jeg, at kæden hopper af (thø hø - fangede i en lille cykeljoke i disse Tour de France-tider?) allerede ved "Du DANSKE sommer" - for er det i virkeligheden dansk sommer jeg forventer, når jeg himler op over møgmeget regn og ingen strandtur? Nej, jeg tror det faktisk ikke. Det, jeg i virkeligheden drømmer om, er tre måneder i Sydeuropa hvert eneste år. Men altså - det kommer jo ikke til at ske her på de lidt nordligere bredegrader. Hvis det var tilfældet, ville vi måske nyde lidt flere appelsiner af egen avl eller vin fra Chateau de Spøttrup Borg?

Samtidig hører jeg  til typen, der bare slet ikke fungerer ret godt, hvis det er FOR varmt! Jeg sagde det selv - jeg er noget nær umulig at stille tilfreds. Jeg pruster og stønner, mine fødder hæver og mit hår klasker sammen af sved med det samme temperaturen nærmer sig 30 grader.

Så hvad er det, jeg i virkeligheden vil have? Er problemet i virkeligheden, at vi bor i en storby og ikke har egen have og dermed muligheden for at nyde solen, når den endelig skinner? Eller er det fordi Laurits i år er så lille at tiden til slikke sol er ikkeeksisterende, og at det endvidere hører til blandt de største forbrydelser i verden at udsætte sit barn for solens dræbende stråler? Eller vejer regnfulde dage bare tungere i sommerregnskabet end solskinstimer?

Jeg vil gå i tænkeboks og samtidig betragte regnen, der nu igen falder fra store tunge og sorte skyer og henlægger Smilets By i et mørke der ikke hører årstiden til.

Du danske sommer, jeg elsker dig - men for pokker! Be' om lidt solskin, hva?

Seks måneder senere...

Iiii dag er det Laurits' fødselsdag, hurra hurra HURRAAAAAAAAA! I går fik han en gave af morfar, og i dag har han fået frugtmos som dessert, inden han blev puttet - så er det da næsten som at have rigtig fødselsdag? Jep, den er god nok - i dag er det et helt halvt år siden vi mødte Laurits første gang. Der er sket SÅ meget siden, at det er virkelig svært at forstå - både med vores liv men også med den lille fyr i sig selv. Og hvor er tiden lige blevet af? Det ender jo med at vi bliver gamle af det her?!

Nå, men siden sidste indlæg er Jens blevet færdig som procesteknolog, og han vil fra nu af kun tituleres Hr. Procesteknolog. Han afsluttede med et flot 10-tal og har al mulig grund til at være stolt af sig selv. Som sædvanligt er han beskeden og endda en smule skuffet over, at det ikke blev til et 12-tal, men mon ikke han affinder sig med karakteren, når han får det hele lidt på afstand? Nu er han så gået fra at have været blomsten af dansk ungdom til at være arbejdssøgende. Det er noget af et spring som på ingen måde kan betale sig rent økonomisk. Vi lever af kærlighed, kildevand og babymos, indtil han har overstået sin karensperiode i A-kassen og dermed er berettiget til dagpenge. Imellemtiden har vi valgt at kalde hans periode som arbejdssøgende for "barsel på ubestemt tid".  Det næste stykke tid står for Jens' vedkommende på arbejde i Løvbjerg og for Laurits' og mit vedkommende på sommerhustur med mine forældre. Det bliver vores sommerferie i år, da "barsel på ubestemt tid" desværre ikke er så godt betalt, som man skulle tro, og der derfor ikke rigtig er råd til hverken charterferie eller kanotur på Gudenåen. Heldigvis er der kun et par måneder til dagpengene strømmer ind på kontoen. I mellemtiden må vi i stedet glæde os over de fordele, Jens har fået ved sit LO+ medlemsskab som fx rabat til en bedemand under overskriften "personlig pleje" - jow jow!

Laurits fortsætter sin udvikling i raketfart, og der tages daglige kvantespring. Jeg synes hele tiden, at jeg opdager noget nyt, han har lært - eller også er det ham, der opdager? Han har i et stykke tid kunnet nå sine fødder med hænderne, men nu har han også fundet ud af at stoppe dem i munden. Lige så snart han kan komme til for tøj og ble, har fem små kartofler fundet vej ind imellem savlende gummer. Og apropos gummer - hvad vi tidligere troede var en tand, har vist sig i stedet at være... tjah - men nu er det i hvert fald væk, så enten har Laurits haft besøg af tandfeen, som har hugget hans første tand uden at efterlade en 5 krone, eller også har det været noget helt andet. I stedet kan man nu se to små bisser, der lurer lige under overfladen og ser ud som om, de kan bryde igennem når som helst. Så vi venter fortsat i spænding ...

Jeg vil slutte af med lidt billeder. De kan på ingen mulig måde gengive, hvor dejlig den lille knægt er i virkeligheden eller vise, hvordan den totale sum af dejlighed vokser dag for dag. Eller gør den? Måske ændrer den sig bare? Hmmm... ja, det må være sådan. For jeg savner mit lille spædbarn, der bare lå og knirkede med sine store grå øjne, men der er ingenting, der kan overgå min lille babys latter, når man kilder ham eller det store smil, han sender, når man kommer ind og tager ham op, efter at han har sovet.

Nå, det var de der billeder...
/Mette

Billeder fra fødslen. Her har far far fået Laurits i armene for første gang efter at have klippet navlestrengen og har taget ham med ind til mor, som er ved at blive syet sammen.

Lille, fin, helt perfekt og vågen. Masser af fosterfedt indikerer, at hvis det ikke var blevet til kejsersnit, ja så havde han nok taget en uge eller to mere i de trygge rammer i maven.

På opvågningen som en lille familie

Nu næsten et døgn gammel på vej til morgenmad med mor og far

Og nu - et halvt år senere: et styk kæmpebaby, som næsten sidder selv, som spiser mere og mere skemad og mindre og mindre hos mor, som lige om lidt popper to fine bisser, som strækker armene ud, når han vil op, som pludrer, hviner og griner og og og....

Den lille familie i dag

Men det er ikke lige sjovt det hele. Man kan godt blive sur når man er træt, men mor gerne vil tage billeder til bloggen

Sommerdag på dynen i haven. Laurits sidder næsten selv, men man skal dog være opmærksom, for han giver bare op og falder, når han enten får overbalance eller får øje på et eller andet uden for rækkevidde, som han gerne liiiige vil have sine små snaskede fingre i.

Rigtig meget grød smager super godt og glider ned til herrens store velbehag. Han spiser nu gerne en hel portion uden at spytte ret meget ud igen.

Noget grød smager rimelig dårligt - den slags grød er fx havregrød eller øllebrød. Vi har dog ikke opgivet endnu og har stadig et par tricks i ærmet, som burde få de to smagsvarianter til at ende i maven i stedet for på hagesmækken, på gulvet, på fingrene, på mor/far (tilføj selv flere steder i spytteafstand)

Namme nam! Tæer i munden

De sidste nye pletskud

Her får i lige lidt billeder fra de sidste par dage. Der følger ikke så meget tekst med, da tiden er lidt knap - jeg har kun 30 minutter at gøre godt med inden Laurits skal en tur til drømmeland.

Det går stadig strygende. Den ene dag tager den anden, og jeg synes hele tiden at kunne spotte noget nyt, den lille har lært. Det sidste nye og hotte er at sidde på arm i et stykke tid for så at kaste sig voldsomt bagover og i øvrigt sætte sin lid 100% til, at nogen griber ham - indtil videre er det gået efter planen. Det går fremad med mos og grød - nu kan det efterhånden udgøre et måltid. Inden længe må vi begynde at præsentere ham for kød og flere grøntsager, det bliver spændende. Vi skal dog tage bitte små skridt. Den lille mave skal vænnes langsomt til mere fast føde, hvorfor i øvrigt hele det lille hjem lige pt lugter af sveskemos. Det bliver forhåbentligt bedre når han også begynder at finde lidt mere fidus i vand - indtil videre er han ikke så imponeret. Der kommer dog efterhånden mere ned i maven end ud på hagesmæk/gulv/stol osv, så det er vel også en slags fremskridt.

Ellers går vi og bliver smånervøse for Jens' afsluttende opgaveforsvar på tirsdag. Jeg er sikker på, at han kommer til at klare sig rigtig flot, for jeg ved, at han har styr på sin opgave og teorien bag, men lidt nervøs skal man vel blive op til en afsluttende eksamen? Bagefter venter den store verden og virkeligheden, hvor staten ikke sætter penge ind på kontoen hver måned - det skal nok blive... hmm... spændende?

Nå, det var de der billeder...

/Mette - som håber, at når ens bank er krakket efter at have et underskud på 700.000.000, så kan et lille bitte billån godt forsvinde i mængden. Og at hvis ens bankmand siger "hov, I har da vist lidt rod i økonomien", at man så får lov til at sige "hvad med dig selv?"

Badenymfe eller sæbeskumsmonster?

Laurits elsker at være i bad - det har i måske allerede gættet ud fra de mange billeder og film, vi i forvejen har lagt ud af vand, der i kaskader sprøjter ud over kanten af det grønne badekar. Nu er lillefisen dog blevet så stor, at han ikke længere kan give den gas i det lille kar, så vi har købt et lidt større bassin, hvor der er plads til udfolde sig.

Nu sidder Laurits i sin Tripp Trapp stol

Selvom der står på stolen, at den først må bruges, fra barnet er seks måneder, har vi alligevel så småt taget den i brug. Laurits sidder nemlig nogenlunde selv og er ret i ryggen, så han sidder ikke og hænger, og så sidder han der ikke ret længe ad gangen. Det er hyggeligt at have ham med til bords, selvom det kan være svært at koncentrere sig, for han er ved at være rigtig sjov

Far er sjov!

Som i kan se i næste filmklip, har Laurits fået nyt legetøj. Men er det måske i virkeligheden spildt, når far rydder op i gamle ledninger?

Nyt legetøj

I anledningen af tirsdag og udsalg har Laurits fået et nyt stykke legetøj. Det er en slags blomst/larve (hmm?) med en sugekop i bunden (hmm??), så den kan sættes fast på bordet og dermed holde til vild leg. Så den skulle naturligvis testes og levede vist nok op til forventningerne, men bedøm selv!