De sidste nye pletskud

Her får i lige lidt billeder fra de sidste par dage. Der følger ikke så meget tekst med, da tiden er lidt knap - jeg har kun 30 minutter at gøre godt med inden Laurits skal en tur til drømmeland.

Det går stadig strygende. Den ene dag tager den anden, og jeg synes hele tiden at kunne spotte noget nyt, den lille har lært. Det sidste nye og hotte er at sidde på arm i et stykke tid for så at kaste sig voldsomt bagover og i øvrigt sætte sin lid 100% til, at nogen griber ham - indtil videre er det gået efter planen. Det går fremad med mos og grød - nu kan det efterhånden udgøre et måltid. Inden længe må vi begynde at præsentere ham for kød og flere grøntsager, det bliver spændende. Vi skal dog tage bitte små skridt. Den lille mave skal vænnes langsomt til mere fast føde, hvorfor i øvrigt hele det lille hjem lige pt lugter af sveskemos. Det bliver forhåbentligt bedre når han også begynder at finde lidt mere fidus i vand - indtil videre er han ikke så imponeret. Der kommer dog efterhånden mere ned i maven end ud på hagesmæk/gulv/stol osv, så det er vel også en slags fremskridt.

Ellers går vi og bliver smånervøse for Jens' afsluttende opgaveforsvar på tirsdag. Jeg er sikker på, at han kommer til at klare sig rigtig flot, for jeg ved, at han har styr på sin opgave og teorien bag, men lidt nervøs skal man vel blive op til en afsluttende eksamen? Bagefter venter den store verden og virkeligheden, hvor staten ikke sætter penge ind på kontoen hver måned - det skal nok blive... hmm... spændende?

Nå, det var de der billeder...

/Mette - som håber, at når ens bank er krakket efter at have et underskud på 700.000.000, så kan et lille bitte billån godt forsvinde i mængden. Og at hvis ens bankmand siger "hov, I har da vist lidt rod i økonomien", at man så får lov til at sige "hvad med dig selv?"

Badenymfe eller sæbeskumsmonster?

Laurits elsker at være i bad - det har i måske allerede gættet ud fra de mange billeder og film, vi i forvejen har lagt ud af vand, der i kaskader sprøjter ud over kanten af det grønne badekar. Nu er lillefisen dog blevet så stor, at han ikke længere kan give den gas i det lille kar, så vi har købt et lidt større bassin, hvor der er plads til udfolde sig.

Nu sidder Laurits i sin Tripp Trapp stol

Selvom der står på stolen, at den først må bruges, fra barnet er seks måneder, har vi alligevel så småt taget den i brug. Laurits sidder nemlig nogenlunde selv og er ret i ryggen, så han sidder ikke og hænger, og så sidder han der ikke ret længe ad gangen. Det er hyggeligt at have ham med til bords, selvom det kan være svært at koncentrere sig, for han er ved at være rigtig sjov

Far er sjov!

Som i kan se i næste filmklip, har Laurits fået nyt legetøj. Men er det måske i virkeligheden spildt, når far rydder op i gamle ledninger?

Nyt legetøj

I anledningen af tirsdag og udsalg har Laurits fået et nyt stykke legetøj. Det er en slags blomst/larve (hmm?) med en sugekop i bunden (hmm??), så den kan sættes fast på bordet og dermed holde til vild leg. Så den skulle naturligvis testes og levede vist nok op til forventningerne, men bedøm selv!

Tropiske fugle, stik og dagsrytme

Så er Laurits puttet, og jeg har kunnet finde tid til at skrive lidt nyt til bloggen. Han er har været til fem månedersundersøgelse hos lægen med tilhørende vaccination i dag. Han tog det nogenlunde. Selvfølgelig var det ikke sjovt at blive stukket, og han græd hjerteskærende, men det gik heldigvis hurtigt over igen, og han nåede at charmere både læge, sygeplejerske og alle i venteværelset helt i gulvet, inden vi gik. Nu har han så to små stykker plaster på - et på hvert lår - og ligger og sover sammen med sin far. Vi venter lidt nervøst på eventuelle bibirkninger. Vi slap billigt sidst og håber, at det samme gør sig gældende i denne omgang. Han vejer forresten 8,2 kg og er 69 cm lang, hvilket vil sige, at han fortsættter på nøjagtig den samme kurve, som han har ligget på, siden han var ca 5 uger, så lægen var mere end tilfreds.
   Siden sidst har vi haft et par hårde uger, synes vi selv, men vi kan efterhånden se lys for enden af tunnellen. Problemet er søvn - eller mangel på samme. At frarøve fanger søvn er en ganske udbredt form for tortur, og mange forældre kan givetvis nikke genkendende til, hvordan ALT bare bliver mere uoverskueligt, og hvordan selv de mindste problemer kan vokse sig kæmpe store, når man lider af søvnmangel. HELDIGVIS er vores problemer ikke så store. Laurits sover stadig nogelunde om natten. Han bliver puttet mellem kl. 20 og 21 og står op igen mellem kl. 6 og kl. 7. Vores problemer er om dagen. Laurits har aldrig sovet ret meget om dagen, men fordi han altid har været glad og sovet så godt om natten, har det ikke tidligere været et problem. Nu er han imidlertid begyndt at blive rigtig overtræt, og grænsen mellem glad og grinende baby og træt grædende baby er hårfin, og der skal ikke meget til at vælte læsset, hvis han først er nået ud til kanten. Han falder nemt i søvn, men vågner igen efter præcis 30 min. Han er ikke til at tvinge i søvn igen og vil op, men efter yderligere 30 minutter med leg, puslen eller hygge er han træt igen. Så kan vi prøve at putte ham endnu engang, men med samme resultat som sidst - han vågner efter 30 minutter og virker i første omgang frisk. Vi har nævnt problemet for vores egen sundhedsplejerske, som fastholder, at han sover det, han skal - hvis han er træt nok, så sover han. Det er bare slet ikke den oplevelse vi har. Hvis vi lægger os ned og sover sammen med ham, kan han sagtens snuppe 2-3 timers søvn, og så er han en helt anden dreng, når han er vågen, end hvis han har powernappet sig igennem dagen. Så gode råd er dyre! Jeg har taget kontakt til netsundhedsplejersken for at få et andet sæt øjne på sagen. Hvor vores egen sundhedsplejerske altså går ind for selvregulerende døgnrytme, går netsundhedsplejersken i vores tilfælde ind for, at vi hjælper ham til at få en mere fast rytme. Indtil nu er han blevet ammet efter behov, og vi har puttet ham ,når han har set træt ud. Men nu hvor det ikke rigtig fungerer længere, har hun givet os et forslag til et skema, som vi skal forsøge at arbejde ind i vores hverdag. Det er kun et forslag, men vi vil forsøge at følge det. Der skal hver dag være tre lure - formiddag, middag og sen eftermiddag - og to måltider med skemad. Vi er meget positive, da det ikke er raketvidenskab, men derimod til at gå til. Nu skal vi bare være fastholdende, så den lille mand ikke bliver forvirret. En del af planen er at indføre en lang middagslur. Her er det så meningen, at vi skal lægge os og sove med ham, indtil han har lært at sove længere tid end 30 min. Der må krydses fingre!
    Ellers går det strygende! Når den lille ikke er træt og trist, er han fuldstændig i hopla og bare griner, griner, griner. Det seneste påfund er en slags skrig/hvin som rammer så høje toner, at vi priser os lykkelige for ikke at eje værdigfuldt krystal, da det ville smadre i tusinde stykker. Han lyder fuldstændig som en tropisk fugl af en art - i hvert fald meget lidt mandigt! Han er begyndt at give mere og mere klart udtryk for, hvad der ikke lige passer ham. Fx er det ikke længere den samme succes at sidde i autostol. Han spænder ryggen i en bue, laver kæmpe dobbelthage og sur smiley-mund. Der sker aaalt for lidt, når man bare sidder der. Han gider heller ikke længere sidde på vores skød og lege "ride, ride ranke". I stedet rejser han sig op, og så må man være hurtig og gribe ham, før han tager et hovedspring ud i det blå. Og så triller han! Stadig kun fra ryg til mave - ikke den anden vej rundt. Hvis jeg lægger ham fra mig på legetæppet for fx at lave lidt grød til ham, går der max to minutter før han er trimlet om på maven. Problemet er så, at han stadig ikke er ret glad for at ligge på den måde, og så er det ærlig talt en lille smule fjollet, at han bliver ved med at trille der om for kort tid efter at blive hidsig over at ligge der. Hvis han til gengæld kan nå noget legetøj, mens han ligger på maven, går det noget bedre, og han kan ligge og lege et lille stykke tid. Skøre, dejlige knægt!

Ellers går vi og glæder os til at Jens er færdig med sit studie lige om lidt. Han har allerede sendt en masse jobansøgninger ud og været til en enkelt samtale på baggrund af en uopfordret ansøgning. Den gav desværre ikke noget job, da de slet ikke havde nogen ledig stilling i øjeblikket, men den gav noget god erfaring, så det var under alle omstændigheder en god oplevelse.

Og jeg hygger mig jo bare på barsel...

Nå, det må være nok for denne omgang. Nu har det også taget en hel eftermiddag og aften at skrive dette. Kl. er nu 20, og det ser ud som om vi er sluppet for feber og ubehag. Lige nu putter Jens en træt lille baby, som er en smule utilfreds. Mon ikke hurtigt det går over?

/Mette - som også lige smider et par billeder i puljen

Hva' dælan er det for nogle små sparkende tingester dernede for enden af benene? Laurits har for alvor opdaget sine fødder - længere nede er der endnu et billede, der kan dokumentere det

Allerede i en tidlig alder har Laurits arvet sin fars interesse for biler - her en lækker rød sportsvogn fra Brio

Hvis Jens må indoktrinere, må jeg også! Barnet har muligvis også arvet sin mors interesse for bøger.

"Nej, jeg sover ikke, hvis det var det, I troede!" - Jeg er ret sikker på, at det ikke var den led, jeg lagde ham på, da han blev puttet. 

Når man har brugt al sin energi på at trille om på maven, kan det pludselig blive uoverskueligt hårdt at holde hovedet selv.

Men jeg kan altså godt! Trille, trille ...

Mit andet køretøj - man er vel priviligeret!

Laurits med far i "haven" - vi har plantet altanen fint til så den er knapt så betonkedelig

Åh så dejlig!

Der var fødderne igen!

Fuglelyde en mas!

Alt muligt godt og blandet

Så er det endnu engang ved at være tid til lidt opdateringer her fra det østjyske. Laurits er siden sidst blevet fire måneder (whaaat?!?!) og har haft besøg af sundhedsplejersken, han er ved at poppe sin første lille tand og har spist sin første portion rismelsgrød. Oh yes, der er meget at berette om, samt fine billeder som dokumentation af den rivende udvikling, lillemanden er i. Forbered jer derfor på en ordentlig omgang ævl fra en stolt mor, som nyder at have et sted, hvor hun kan dyrke sin nye hobby - at snakke, prale og fortælle om Laurits, som er så fantastisk, at man næsten skulle tro, at det var noget jeg fandt på!
   Vi har ikke haft sundhedsplejerske siden, Laurits var to måneder. Det siger sig selv, at mange ting har ændret sig siden da, og at utallige spørgsmål har meldt sig. Nogle har rumsteret vedvarende i vores baghoveder, og andre har besvaret sig selv. I hvert fald syntes vi, at det var på høje tid med en fagpersons statusopdatering over vores helt store livsprojekt - "Hold ungen i live uden at bryde alle skrevne og uskrevne regler for førstegangsforældre med nerverne uden på tøjet". Derfor var velkomsten varm, da vi tog imod Grethe, da Laurits var ca. fire måneder. Hovedoverskriften på besøget var itroduktion til mere fast føde. Hun vurderede, at vi godt kunne vente en måned mere, før vi for alvor tog skeen i den anden hånd og startede med grød. Årsagen hertil var først og fremmest, at han stadig sover godt om natten og ligger fint i sin vægtkurve. Og apropos vægt - Laurits blev målt og vejet: 66 cm og 7,7 kg. Længden/højden er fuldstændig gennemsnitlig, og vægten er en smule over gennemsnittet, men han ligger på den samme vægtkurve, som han har gjort, siden han var 2 uger gammel, så han følger sin egen kurve helt fint. Vi fik stillet og besvaret vores spørgsmål, og sundhedsplejersken tog følgende notater i Laurits' "barnets bog": Laurits stortrives. Glad dreng. Rækker efter og fanger legetingene. Snakker meget. Ammes efter behov. Han starter med skemad fra 5-6 måneder. Det sidste notat omkring skemad har vi valgt at tolke på vores egen måde, men det vil jeg komme tilbage til senere i indlægget. Næste sundhedsplejerskebesøg er fastlagt til 4. oktober (... pause til undrende udbrud indlagt ...). Det er om HELT VILDT lang tid, og jeg gik nærmest en lille smule i panik, da hun sagde det. En af mødrene i mødregruppen sagde "du har ikke brug for et besøg før, i har jo styr på det!", men jeg synes nu alligevel, at det kunne være rart med et besøg igen, når han er et halvt år. Det er der dog ikke noget at gøre ved, og vi må klare os selv så længe.
   Laurits er blevet rigtig dygtig til at tage fat i alt muligt og forsøge at putte det i munden. Nogle få ting har opnået yndlingsstatus, og her kan bl.a. nævnes blæksprutte fra Lamaze, alle fingre i hele verden, fars briller og mors hår (av!). Det er noget relativt nyt, at han forstår linket mellem at gribe fat i noget og føre det op til munden. Måden babyer sanser på er med netop munden og hænderne, og ved at putte alt i munden lærer han forskellige strukturer at kende og genkender gengangere. Han sutter altså lystigt på alt, hvad han kan få sine små snaskede næver viklet ind i. Men inden for de sidste par uger har denne sutten ændret sig til en gnaven, og fra at have savlet som en almindelig baby har han ændret sig til en lille savlesatan, der kan producere mere mundvand end et helt hjem fyldt med retaderede voksne. Han har desuden været lidt pylret og pjevset. "Hmmm...." tænkte de grønne forældre, "kan det tænkes, er det muligt, mon der er bisser på vej?". Så selvom det måske er lidt tidligt og selvom moren til barnet inderligt håbede, at riskornene først poppede op, når han var mere end seks måneder af hensyn til mejeriets ve og vel, gik vi på jagt i den lille mund, og sandeligt om der ikke i undermunden er en ny, hård og hvid lille plet på størrelse med et knappenålshovedet. Lillefisen har groet sin første pløk! Den vokser ikke noget særligt, men vi har dog indkøbt en køle-/bidering og en lille tandbørste, der begge kan bruges til at gnubbe lidt på kløende gummer. Den lille tand er endnu så lille, at man ikke rigtig kan fotografere den, og hvis man kunne, ville det nok også være rimelig umuligt, da pladsen lige foran tanden konstant er optaget af enten fingre eller en lille, vaks tunge, som så gerne vil ud af munden. Fotografen er dog opmærksom på problemet, og hun vil derfor arbejde intensivt på at få et pletskud i kassen - når altså den lille pløk har vokset sig så stor, at den er til at få øje på.
   Og så tilbage til sundhedsplejerskens notat om grødopstart ved 5-6 månedersalderen. På den ene side passede den udmelding mig helt fint. Jeg har nemlig en aftale med Laurits, som vi faktisk indgik, mens han stadig lå i maven, og mors vægt steg proportionelt med omfanget af mave og ankler. Aftalen lyder: "nu har jeg huset dig i ni måneder, så ammer du mig ned i en str. 38 igen". Ikke til at misforstå og på sin vis rimelig nem at gå til. Problemet er bare, at her ved fire måneder og med grødopstart og nedgang i amning i sigte, er der stadig rimelig langt til str. 38. Så da Grethe udskød skemaden en måned mere, blev jeg glad. Men så kommer vi til "på den anden side": siden har Laurits' spisevaner ændret sig en smule. Fra at spise hver 3. - 4. time er han nu nede på max to timer mellem måltiderne - om dagen vel at mærke, om natten sover han stadig nogenlunde, selvom han står en time tidligere op og går en time senere i seng. Vi har derfor tænkt, at vi stille og roligt ville starte op med grøden, så han kan vænne sig langsomt til både skeen, den nye smag og den nye konsistens. På den måde får vi startet, før han bliver alt for sulten, og vi får en god overgang, som er tilfredsstillende for alle parter - måske lige undtaget Grethe, men sådan er det nu. Laurits havde et positivt første møde med grøden. Skeen skal han vist lige vænne sig til, da vi nærmest skulle hælde grøden ind i munden på ham, og han så da også noget mistroisk ud, da den tyktflydende rismelsgrød blev læsset af på tungen, men han sank det fint uden at spytte ret meget ud igen. Han grinede og baskede med armene under hele måltidet. Han fik dog kun en lille smule, da hans lille mave lige skal have lov til at vænne sig til fastere føde. Nu har vi tænkt at fortsætte succes med en lille portion hver dag, og så starter vi op med grøntsagsmos, når han er fem måneder. De kloge siger, at vi skal vente med frugtmos til efter, at grøntsagerne er introduceret, for at han ikke skal få for meget smag for det søde, før han er vant til grøntsagerne, så det holder vi os til.

Jeg vil stoppe for nu, da jeg er træt, træt, træt som et helt alderdomshjem. De efterhånden mange månder med afbrudt søvn er ved at sætte sine spor, og jeg har nu genindført en lur midt på dagen sammen med Laurits. Jeg glæder mig til den dag, hvor han sover igennem, samtidig med at jeg udmærket godt er klar over, at der kan gå lang tid endnu, og at jeg i virkeligheden slet ikke har noget at klage over, fordi han sover rigtig flot af så lille et barn at være. Måske er det fordi jeg er blevet gammel? Jeg har taget hul på et nyt år og rækken af næsten endeløse 29 års fødselsdage anes i horisonten. Af en eller anden grund er det nu gået op for mig, at jeg er blevet voksen - måske baby og station car burde have givet mig et hint allerede? Hmm... drømme om villa og vovhund rykker tættere på, ligesom realkreditlån og pensionsopsparinger gør det. Ak ja, hvem der bare havde nogle hemmlige millioner til snarlig udbetaling!

/Mette - som egentligt også havde et par film i ærmet, men dem vil møgserveren ikke godtage. I må altså undvære live-optagelser af et storsmilende sæbeskumsmonster og en lille rullesteg, som kommer hele vejen om på maven helt af sig selv.

Stor, stærk dreng i lidt voldsom omgang med legestativet - han startede med at ligge inde midt under det

Så er det spisetid! Den første grød...

Jeg synes egentligt, at det er ret godt klaret der ikke er mere grød omkring munden og på smækken end der er?