BREAKIN' NEWS - nu med billede!

Et lidt sløret bevis, men dog et bevis, på, at bisserne er brudt frem. Man kan liiii'e ane dem, og ellers er Laurits villig til at lave et fint tandaftryk i jeres fingre/næser osv.

Den sidste ammende?

"Sundhedsstyrelsens anbefaling er, at spædbørn ammes fuldt de første 6 måneder, idet de fleste børn kan trives på modermælk i 6 måneder. Delvis amning til 12 måneder evt. længere." (Kilde: Sundhedsstyrelsen)

Hvordan kan det så være, at jeg føler mig som den sidste ammende i verden? Omkring mig vrimler det med mere eller mindre nybagte mødre, der flaskemader deres børn. Mere eller mindre frivilligt. Jeg kender til enkelte, der som udgangspunkt og af forskellige personlige årsager ikke har ønsket at amme, men jeg kender godt nok også til mange, hvor amningen aldrig er blevet etableret ordentligt og derfor opgivet, nærmest inden den er begyndt. Hvordan kan det være? Er vejledningen på sygehusene for dårlige? Er de så pressede, at det af bekvemmelighedsårsager er nemmere at stikke den nybagte og sårbare mor en suttebrik eller en flaske med erstatning end at give sig tid til at støtte hende i at få amningen igang? Bliver førstegangsfødende sendt for hurtigt hjem fra barselsgangen? JA! Det føler jeg mig fuldstændig overbevist om. Det er min helt egen holdning, og den er baseret udelukkende på mine personlige oplevelser, og hvad jeg har hørt fra veninder og bekendte. Det ærgrer mig på deres vegne, at noget, som skulle være så hyggeligt og naturligt, bliver gjort til en kamp, som skal ende med et nederlag - fordi der ikke længere er ressourcer til at hjælpe. I Region Syddanmark bliver førstegangsfødende sendt hjem inden for 24 timer - hvad pokker sker der???

Når det så er sagt (vrænget og brokket ud?) ....

Det blev så til et indlæg, der startede med et surt opstød over "samfundet nutildags". Det, jeg i virkeligheden ville frem til, er, at der liiige er et par småting, jeg gerne ville have været informeret om, da jeg i sin tid (host host, gamle kone - ja altså for ca. 7 måneder siden, ikk?) sprang ud i diciplinen "amning" med begge ben (eller bryster om man vil) forrest.

Hvorfor er der fx. ingen der gør opmærksom på, at når man ammer fuldt ud, ja så er det så ikke sikkert at ungen synes at sutteflaske er særlig spændende... eller - at den faktisk ikke er spændende OVERHOVEDET?!

Laurits er blevet fuldammet. Jens' har forskellige pollenallergier, og amning giver de bedste muligheder for forebyggelse - så langt, så godt. Nu har han så fået sin dosis forebyggende mælkmad, de første 6 måneder er overstået, og vi føler, at vi har gjort, hvad vi kan for at undgå allergier.
   Efter ni lange måneder som gravid uden særlig meget fest og farver har de første syv måneder som mor budt på endnu mindre gang i gaden. For når man ammer må man ikke drikke (særlig meget) alkohol. Min mælk har samme promille som mit blod, og da baby ikke har særlig godt at White Russian ( Cocktail som indeholder vodka, kahlua og piskefløde), må man være afholdende indtil amningen er overstået. ELLER! Give flaske ... og her kommer så problemet (herhjemme i hvert fald): brystbarnet vil ikke tage flasken! Det der modermælkserstatning er noget fanden har skabt, og Laurits ligner en, der er ved at dø, så snart han får bare en dråbe på læberne. Det ender uden undtagelse i skrig, skrål og dårlige oplevelser for alle involverede parter. Suuuuk....

Se, det ville jeg gerne have vist inden! Så havde vi måske forsøgt at indføre en flaske i ny og næ, før den stædige unge herre nåede at få en klar forestilling om, hvad han kan og ikke kan lide. På den måde havde der været udsigt til lidt flere byture og babyfri aftener for moren, som nu kan se alle sine partyplaner drukne i kaskader af ubrugelig modermælkserstatning. Dobbelt suk!

Og! Så havde mejeriet heller ikke været så hårdt ramrt af tandfrembrud med tilhørende tyggetrang hos indehaveren af de nye og knivskarpe kalkknolde. Tredobbelt suk!

Ihhhh!
/Mette

Skulle i forresten have lyst til en drink, får i her opskriften på ... White Russian!

Ulven kommer med tænderne!

Nu har jeg efterhånden flere gange råbt "ulven kommer" og meldt de første bissers ankomst i Laurits' lille, savlende mund. Først syntes vi, at mundvand i så rigelige mængder burde afføde en held mundfuld emalje på én gang. Så syntes vi bestemt at kunne ane en lille hvid prik, der KUN kunne være en tand i fremmarch. Til sidst syntes vi, at vi kunne mærke noget hårdere i gummerne end ellers, og ja - der VAR tænder undervejs. På Oldemors fødselsdag d. 22. juli 2011 kunne jeg med rette have oprettet et indlæg her med overskriften "BREAKING NEWS!". To små, fine, hvide pløkker brød frem i Laurits' undermund og så dagens lys. Så nu skal der børstes tænder!
   Den lille har heldigvis taget det fint, og han har hverken haft feber eller været mere pylret, end han normalt er. Det har kløet lidt, men det siger vel næsten sig selv. Den, der har mærket mest til de nye indbyggere i de ellers nøgne gummer, er MIG. For pokker hvor er de spidse, skarpe og på ingen måder ammevenlige sådan nogle spritnye babybisser. Det er ikke noget problem, hvis han er sulten nok. Så sutter han, som han plejer, og det involverer hverken gummer eller tænder. Hvis han til gengæld bare ligger og hygger og leger, sætter han gerne nyerhvervelserne i kødet på sin mor, og det gør saftsusemig ondt!!! Så er jeg nødt til meget højt at sige "nej" eller "av" (det er sjovt nok ikke særlig svært - man kan nærmest kalde det en naturlig reaktion?) for at lære ham, at han ikke må bide mig. Så bliver han helt bange for at spise, og vi må pakke madpakken væk igen. Men sådan er det - han må ikke bide, det vil jeg simpelthen ikke ha'!

Sådan nogle tænder er i øvrigt ikke til at få lov til at tage billeder af, så det må i have til gode. Jeg er dog gået på jagt med kameraet og lover at opdatere lige så snart jeg har et godt billede i kassen. Måske endda under overskriften "Breaking News vol. 3/4 - stykker"?

Dagens sang må derfor blive en sang som tænder. Lad os i samme omgang hylde en dejlig mand, som ikke længere er blandt os. Værs'go!

Dagens sang!

I dag har vi rundt om frokostbordet sunget denne sang for Laurits. Han syntes det var ret hyggeligt med sang - stemmekvaliteten nævner vi ikke noget om. I får lov til selv at synge med her ...

To mænd fremfor en græsenke

Nu er der næsten gået en måned siden sidste (rigtige) indlæg, og meget er sket. Jens' barsel på ubestemt tid sluttede før den fik begyndt, og det er dejligt! Desværre har han ikke fået job som procesteknolog, men er i stedet blevet ansat som slagtersvend i gode, gamle Løvbjerg - på Mors. Det er så dejligt, at han har fået arbejde, og at vi derfor ikke har behøvet at finde ud af, at vi begge to ville blive skøre i hovederne af at gå op og ned ad hinanden i den relativt lille lejlighed. Samtidig er pengene uundværlige, og det var derfor hævet over en hver diskussion, at han skulle have jobbet, da det blev ham tilbudt. Det betyder desværre, at vi ikke ses ret meget i hverdagene. Jens har heldigvis fået forhandlet sig frem til en forholdsvis fordelagtig arbejdsplan, der tager mest muligt hensyn til, at hans lille familie sidder i Århus og savner ham. Laurits og jeg har været en masse på besøg i Salling og på Mors. Det er super hyggeligt og dejligt at vi må komme forbi mere eller mindre når det passer os. Jeg tror dog, vi bliver nødt til at trappe lidt ned på det inden længe. Laurits skulle helst ikke nå at blive forvirret over, hvor han bor og hvor han ikke bor. Lige for tiden vil han ikke falde i søvn i sin egen seng, og det hjælper nok ikke rigtigt på det, at han ligger der så sjældent. Han er svær at putte og det bliver let en kamp. Når man så er træt efter en hel dag som græsenke og enlig mor, er det lave gærde meget mere tiltrækkende når man står ansigt til ansigt med det høje med en skrigende baby på armen. Så ja - jeg trækker et es i ærmet og ammer ham i søvn. Det er en glidebane og en dårlig vane, men det virker og det gør ham tryg når vi ikke er hjemme. På et tidspunkt må jeg tage kampen op og lære ham at sove i sin egen seng. Men det bliver ikke før jeg ved vi har en længere periode hvor vi er hjemme, så jeg kan være standhaftigt uden det er synd for ham.
   Så ja - livet som græsenke kan være hårdt og lidet ønskværdigt, men det har også enkelte fordele ...

Fordele ved græsenkestanden:
- Ingen lægger mærke til hvor mange nutellamadder, jeg spiser.
- Det er altid min tur til at tage en lur med Laurits, når han skal sove til middag.
- Jeg får alle smil, grin og hvin, fordi jeg er alene med ham.
- Der er ingen protester, når jeg synes, at det er en god idé at pakke barnevognen i bilen og køre i Bruuns Galleri i stedet for at gå.

Ulemper ved græsenkestanden:
- Nutellakrukken kan risikere at være tom, når Jens kommer hjem, og det går op for mig, hvem der har spist det hele.
- Jeg får alle hyl, skrig, pylren og skidtebleer.
- Det er mine egne penge det går ud over når vi smutter i Bruuns og "kigger".
- Vi savner far rigtig meget ...

Nu hvor jeg har brændt jer af...

For det er jo det, jeg har! Undskylder mange gange for de manglende opdateringer. Jeg går straks i skrivemode og begynder at udvælge pletskud fra en dejlig sommer, der heldigvis ikke er ovre endnu.

Imellemtiden må i høre denne skønne sang fra en ægte århusdreng, man ikke kan andet end holde af (nej man kan ikke!)

NYD ham!

Nyt design ...

Men det har i vel opdaget? Det har været min undskyldning for ikke at have opdateret på skrift. Nu er der ligesom sket noget nyt alligevel. Resten kommer - det lover jeg!

Undskyld ...