torsdag den 12. april 2012

DingDong!

I morges ringede det ivrigt og insisterende på døren "dingdongdingdongdingdong". Laurits var midt i ikke at ville spise sin havregrød, som moren ellers havde forsøgt at jazze op med revet æble, kanel og smørklat. Den ventede succes og skovlen ind udeblev til fordel for hyl og skrig - han var nok alligevel ikke så sulten og imponeret over forældrenes kulinariske evner.

Uden for døren stod et meget morgenfriskt postbud medbringende kække kommentarer og en pakke til Laurits fra mormor. Inde i pakken gemte sig et stk møglækker flercejakke og en ditto soft shell fra mit absolutte yndlings børnetøjsmærke - "Ej Sikke Lej". Det er super fedt design, rigtig god pasform og gooood kvalitet. I LOVE it ogglæder mig til lagersalg med netop dette mærke d. 20. april - meget belejligt samme dag som børnepengene tikker ind på kontoen. Tilfældigt? I think not!

Lige et par billeder af nyerhvervelserne - et med barn og et uden. Den lille påklædningsdukkes tålmodiged er nemlig så som så i disse dage, og så må moren jo rette ind til højre






- sendt fra min Smartmofon!

2 kommentarer:

  1. Åh altså, jeg ELSKER også Ej Sikke Lej. Skal du også til lagersalg? Jeg overvejer kraftigt at møde op i goood tid i forvejen, så man kan komme ind som en af de første!
    Emilie var så heldig at få selv samme soft shell, dog i cherise, af farfar og farmor i påskeæg, det er slet ikke dårligt med de bedster. :D

    SvarSlet
  2. Nej bedster er bestemt en dejlig ting! Ja jeg regner med at møde op en time før, så der i hvert fald burde være en chance for at få lidt med hjem. Jeg var ikke afsted sidste gang, men rygtet vil vide at udvalget af drengetøj ikke var ret godt og at det hurtigt var væk. Så jeg må hellere være i god tid, tænker jeg. Hvad med dig?

    SvarSlet