I anledningen af deres 25 års bryllupsdag d. 20. juli havde mine forældre inviteret på sommerferie til Budapest. Som julen der varer lige til påske, varer et sølvbrullup åbenbart fra sommer til efterår, og således landede vi i Budapest om eftermiddagen torsdag d. 2. Her ventede en fantastisk herskabslejlighed indrettet efter nyeste IKEA-katalog - lidt af et kultur-og stil-clash. Her var HØJT til loftet, der var rigt udsmykket med kunstfærdig stuk, gamle sildebensgulve og flotte vinduer (der godt kunne have båret overordentligt ekstravagante, tunge bordeaux gulv-til-loft gardiner i bedste klunkestil) side om side med plastikstole, rispapirslamper og moderne køkken.
Her et skønt billede af Jens, som slaver i køkkenet (eller poserer for fotografen?). Det giver en lille fornemmelse af hvor højt der er til loftet - og dog, der var VIRKELIG højt!
Her et billede fra det store soveværelse. Vi skridtede rummet af og sjussede os frem til at hele vores lejlighed inkl. reposet i opgangen nemt kunne have været her. Samtidig viser billedet de smukke, gamle vinduer indrammet af IKEA-lamper, -gardiner,-møbler osv.
Efter at have suget de første indtryk af den ungarske hovedstad til os på busturen fra lufthavnen til lejligheden, begav vi os nu ud i hvad der viste sig at være en storslået og kompleks by. Vi lærte hurtigt Budapests centrum at kende som et sted præget af ekstravagant og overvældende arkitektur, lækre restaurenter med udsøgte menukort og en gennemtrængende dunst af ferskenduftfrisker.
Her et billede af parlamentet, en på alle måder utrolig bygning, der bl.a. rummer 20 km trapper indvendigt. Det er opført over 7 år omkring afslutningen af 1800-tallet, hvor der gennemsnitligt har arbejdet 1000 håndværkere på det konstant. En restauration blev påbegyndt i 1925 og er endnu ikke afsluttet, hvilket forklarer stilladset på venstre side.
Billedet her er taget i byens største jødiske synagoge. Stedet var uden tvivl meget helligt for de troende, hvorfor alle mænd blev påbudt at iklæde sig den traditionelle hovedbeklædning ligesom alle kvinder skulle have tildækkede skuldre. Synagogen havde under 2. verdenskrig været centrum for den jødiske ghetto, og derfor var der talrige mindesmærker til ære for de over 2000 omkomne bydelen afslørede efter krigens afslutning og ghettoens befrielse. Alt sammen meget fascinerende og gribende.
Heltepladsen - opført for at mindes og æres Ungarns afdøde helte, der bl.a. tæller gamle stammeledere. Pladsen var som alt andet overdådig og storslået. Desværre havde de netop fundet en gammel bombe på en byggeplads i nærheden, hvilket betød at pladsen blev afspærret ligesom resten af ruten vi havde tænkt os at følge den dag. Vi travede derfor en hel del frem og tilbage for at forsøge at undgå politiafspærringer, men modsat Danmark lider Ungarn ikke af politimangel og vores planer blev gang på gang forpurret af uniformerede brød uden humor. Heldigvis nåede vi da at tage billedet her!
Turen bød også på et besøg i zoologisk have, på museum, på bådtur an der schönen blauen Donau (som måske burde omdøbes til "der schönen GRAUEN" i stedet?) og en hel masse lækker mad og vin. Vi kom rundt med byens metro, der tæller tre linjer hvoraf den ene er Europas ældste. Det fungerede fuldstændigt fejlfrit når bare vi fik talt stationer, da ungarsk udtalt over skrattende højttalere må være uforståeligt for selv indfødte ungarere.
Alt i alt fik vi lov at se Budapest fra sin smukkeste side, men samtidig var vi heller ikke i tvivl om byens hårde skæbne. De smukke, gamle bygninger stod mere eller mindre i forfald. De vidnede om tidligere tiders storhed, men samtidig om mere nutidig histories barske sandhed. Dette understøttedes af de hjemløse tiggere i gaderne og metroen, ligesom bådturen ned ad Donau afslørede at vi ikke skulle ret langt uden for det rige centrum for at se Ungarn som det også er - beton i beton, og ikke kun smukke parker, storslået arkitektur og smukke, langbende kvinder i høje stiletter. Det giver stof til eftertanke og gør,at man forstår at værdsætte den danske velfærdsstat ligegyldigt om den er med rød eller blå galionsfigur.
Nu er vi så hjemme igen, og må efter et aftensmåltid bestående af varm leverpostej og medister på rugbrød konstatere at ude er godt, men også at hjemme - trods alt - er bedst!
/Mette
Ingen kommentarer:
Send en kommentar