Efter at have skrevet indlægget i går blev jeg stædig - jeg VILLE have et billede af knægten med smil på! Siden har jeg så mandsopdækket ham med kameraet, og han har smilet og smilet ... lige mor indtil hiver kameraet frem, blitzen blinker og det er tid til rigtig at skrue charmen på - så er det slut med det glade fjæs! Han har så to udtryk som han skifter imellem: et meget overrasket eller et meget smertefuldt. MEN! Her til aften har han været rigtig i hopla og klukket der ud af i sin lille sækkestol. Moren havde på fornærmet teenagevis opgivet at tage flere billeder, men faren var klar! Resultatet ses her under!
 |
| Første legede vi (ok, mor og far legede mest) gemmeleg under dynen, og såååå... |
 |
Et smil! Et lille smil, men dog et smil! Søde, lille, skatte, nusse, pusse Laurits-mus! (Han kommer til at HADE mig om 15 års tid, hvis jeg holder fast i det kælenavn)
 |
| Og så var det i øvrigt slut med overskud. På med en cigar og så godnat... i hvert fald lige indtil sutten blev spyttet ud igen. |
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar