lørdag den 28. april 2012

Instagram

Jeg Har download en gratis app til min telefon, der hedder "Instagram". Jeg har faktisk gjort det en gang tidligere, men kom aldrig rigtig rigtig i gang med at bruge den. Kort fortalt er det en foto-app hvor man kan uploade sine private billeder (så private som man synes, man har lyst til at dele dem selvfølgelig), og deler dem med andre i sit instagram-netværk. Så kan man "like" og kommentere hinandens billeder. Det er sjovest med lidt kunstneriske billeder, og ikke rent familiealbum. Mit personlige formål med app'en og min profil er at bruge den som en slags fotodagbog, og jeg glæder mig til at komme ordentligt i gang. Hvis i allerede bruger instagram, må i gerne tilføje mig - jeg hedder meget opfindsomt mladefoged.


- sendt fra min Smartmofon!

søndag den 22. april 2012

Søndag i legeland

I dag havde Laurits og jeg pakket pusletasken, vores del af en fælles madpakke og barnevogn og kørte til Brabrand for at mødes med en flok dejlige kvinder (fra min online mødregruppe) og deres mindst ligeså dejlige unger. Her stod dagens program på fri leg - bogstaveligt talt. Vi skulle en tur i legeland, så de små kunne tonse igennem og deres mødre kunne ævle/snakke/sludre/sladre. Vi ankom kl lidt i ti efter en køretur, der forløb fuldstændig uden komplikationer. Jeg havde ellers frygtet, at den lille herre ret hurtigt ville løbe tør for tålmodighed og lyst til at tilbringe fem kvarter fastspændt i bilen uden noget af nævneværdig underholdningsværdi inden for de ti små fedtfingres rækkevidde. Det gik i midlertid smertefrit, og vi ankom fem-ti minutter før åbningstid - perfekt.

Da klokken slog ti var vi fem mødre og syv børn klar til at indtage legeland og medbragt madpakke. De små gik mere eller mindre amok i boldbad, på rutschebaner, i små biler, i legehuse af forskellig art, hoppeborge og ja - you name it. Laurits var lidt forsigtig og skulle lige se stedet og de andre an, men begav sig ved flere lejligheder ud på eventyr i de store børns afdeling. Med mor ved sin side var han dog noget mere modig og rutschede, hoppede og gyngede en masse. På egen hånd brugte han mest tid i boldbadet og på at pille i skraldespandene - meget lækkert, din lille klammert!

Fire timer, en masse leg, grin og snak senere kørte vi hjemad igen. Der gik nøjagtig to minuttter fra jeg drejede nøglen i tændingen til han sov - det havde været en hård, men dejlig dag.

Hjemme ventede far, der havde haft en tiltrængt fridag efter en lang arbejdslørdag i går. Han er lidt småsyg, så det var meget fint med en dag hvor han bare kunne slappe af på sofaen.

I får lige lidt billeder fra dagen. Jeg fik slet ikke taget nok, der var så meget andet at se til at jeg glemte det. De er ikke lige gode allesammen, da alt forgik i farten, og nit mobilkamera derfor måske ikke er helt godt nok. Anyway...




En køretur med melon! Indtil da blev han skubbet rundt af Noah, og jeg ville så gerne have haft et billede af dem, for det så SÅ sødt ud, men jeg var for langsom med kameraet, så Noah var over alle bjerge - i må nøjes med Laurits















Fællesmadpakken stod på pitabrød og frugt - vildt lækkert og meget hyggeligt!



De fem små. Fra venstre: Laurits, Richard, Alfred, Ida og Noah <3 Det var noget af en sejr at få dem allesammen til at sidde stille på een gang, hvorfor jeg heller ikke forsøgte at fravriste Laurits den kanelgiffel han gnaver på - det ville have endt med grimt.



Rutschebane!!! Den var slet ikke så vild endda... Men det behøver vi jo ikke fortælle, vel?

sendt fra min Smartmofon!

tirsdag den 17. april 2012

Og her dufter brunt og brændt

Den lille patient vågnede over middag op til dåd, og faren til barnet vendte hjem efter en lang arbejdsdag, så jeg fik tid til at bage nogle gulerodsbrud. Jeg faldt over opskriften for et stykke tid siden, men da jeg egentligt ikke bryder mig specielt meget om at bage, har den fået lov at passe sig selv. Laurits' dagplejemor bager en masse og har givet mig et tip ang. opvask, som ellers er det jeg har imod at bage. Jeg HADER våd dej, det er simpelthen SÅ klamt - især i en opvaskenørste. Mega ad! Nå, men Anne-Marie sagde så, at hun bruger skumvaskeklude til opvasken efter bagning. De kan nemt og uden efterfølgende dårlig samvittighed smides ud efter brug, de kan skrubbe lidt, de koster ikke noget særligt, og vi har dem alligevel liggende til brug ved puslebordet (i landet Utopia - i den virkelige verden bruger vi kun vådservietter - undskyld).
Så når nu opvaskeproblemet var overvundet og verdens nemmeste opskrift på gulerodsbrud var lige ved hånden, var der sådan set ingen undskyldninger for ikke at komme i gang. Sååå... Nu har jeg altså bagt (...pause til bifald...) Det var så nemt! Gær røres ud i vand, alt andet blandes i, det hæver, sættes på bagepladen, hæver noget mere, bages og spises - bun, det er det! Og de smager endda godt! Nem fremgangsmåde, nem rengøring og god smag - det er da vist tredobbelt win :-)

Billeddokumentation af bageprocessen:












Bonusbillede af den lille patient, som vågnede op til dåd efter endt middagslur. Så kom han i køkkenet - medt til fornøjelse for sig selv. Vi andre kom bare på (endnu et) oprydningsarbejde



sendt fra min Smartmofon!

mandag den 16. april 2012

Igenigen...

Laurits har for anden gang på en uge lagt sig med feber. Denne gang er han helt syg og slatten og vil helst bare putte. Øv det er synd for han, det lille pus ;( Det bliver vist ikke til meget eksamenslæsning for moderen i dag...

Den lille patient






sendt fra min Smartmofon!

søndag den 15. april 2012

Så' der billedspam!

I denne weekend har vi....


- taget rigtig mange billeder af Laurits! Her har han fundet fars næse ("æiisch") - desværre er det ikke noget ret godt billede af nogen af dem, men jeg synes, det er så fint, at han kan sige og ved hvad en næse er. Han kan dog ikke finde sin egen endnu - det kommer vel engang? Han har i hvert fald lært at spise det snot, der engang imellem flyder i grønne 11-taller. Lækkert? Not so much!

- taget endnu flere billeder af Laurits med en foto-app til min telefon, der hedder "Hipstamstic". Den tager billeder i et gammelt look, og jeg er helt vild med den! Her kommer lige et lille udvalg af Laurits, som forsøger at gøre sig til for far, som
vil bestemme, at man ikke må smide sin mad på gulvet/på væggen/på far/ned i koppen osv.















- ikke kun været glade! Far og mor forstår nemlig ingenting, og så må man kuge markere! Laurits er midt i et tigerspring, som tager hårdt på ham. Det er nok blevet forstærket af, at han som en reaktion på sin 15 mdr's vaccine har været syg med feber, udslæt og ingen appetit i løbet af ugen. Det har været nogle hårde dage for den lille mand, men nu er han vist ovenpå igen. Tigeren springer dog lidt endnu, men vi håber det snart går over. Indtil da finder vi tålmodigheden frem, når Laurits ser sådan ud...



- været på biblioteket for at låne bøger til far, lege i legerummet og kigge på fisk









- leget i sandkassen efterfulgt af en lille tur i skoven også.






- spist en is fra havnens iskiosk i anledning af det dejlige solskin



- bl.a. spist spaghetti og kødsovs til aftensmad. Laurits insisterer på at spise selv, og det sviner heeelt vildt. Far og mor er opgivende og savner pædagogiske værktøjer til at lære barnet at spise bare nogenlunde pænt. Men det går vel over inden konfirmationsalderen?










- sendt fra min Smartmofon!

torsdag den 12. april 2012

DingDong!

I morges ringede det ivrigt og insisterende på døren "dingdongdingdongdingdong". Laurits var midt i ikke at ville spise sin havregrød, som moren ellers havde forsøgt at jazze op med revet æble, kanel og smørklat. Den ventede succes og skovlen ind udeblev til fordel for hyl og skrig - han var nok alligevel ikke så sulten og imponeret over forældrenes kulinariske evner.

Uden for døren stod et meget morgenfriskt postbud medbringende kække kommentarer og en pakke til Laurits fra mormor. Inde i pakken gemte sig et stk møglækker flercejakke og en ditto soft shell fra mit absolutte yndlings børnetøjsmærke - "Ej Sikke Lej". Det er super fedt design, rigtig god pasform og gooood kvalitet. I LOVE it ogglæder mig til lagersalg med netop dette mærke d. 20. april - meget belejligt samme dag som børnepengene tikker ind på kontoen. Tilfældigt? I think not!

Lige et par billeder af nyerhvervelserne - et med barn og et uden. Den lille påklædningsdukkes tålmodiged er nemlig så som så i disse dage, og så må moren jo rette ind til højre






- sendt fra min Smartmofon!

søndag den 1. april 2012

God hygiejne

Laurits får af og til en mariekiks, ("diidsshh") så vi kan opretholde god ro og orden. Det er dog ikke altid han lige får dem spist. Her har han fx sikkert tabt en kiks på gulvet, er blevet enig med sig selv om, at den var blevet beskidt - og man må ikke spise beskidte ting. Derfor....


- sendt fra min Smartmofon!