Jeg er i år kommet urimelig tidligt i julestemning. Jeg har tørstet efter 1. søndag i advent i heeeeele lange og mørke november, og nu er den her ENDELIG - den første dag i det nye kirkeår, den første dag vi må skrabe julekalender, den første dag hvor man må høre julemusik med god samvittighed... 1. søndag i advent... ahhh...!
Nå, men vi har i lejehuset fejret det med besøg til glögg og æbleskiver. Således indfandt to hold bedsteforældre + faster & onkel inkl. fætter og kusine sig i løbet af eftermiddagen til en god gang hygge og hjemmekogte æbleskiver...
*uro blandt publikum* - sagde hun virkelig KOGTE?
Ja - det gjorde hun! For hun havde nemlig været doven - rigtig doven og havde købt færdiglavede æbleskiver til trods for, at husstanden er i besiddelse af en aldeles fremragende æbleskivepande. Man skulle så tro, at det var den nemme løsning, men nej! Det er nemlig kun nemt hvis hende klovnen, der putter dem i ovnen læser tilberedningsinstrukserne OG slår hjernen til på én gang. Måske skulle jeg spille ammehjernekortet (jo, sådan et har man, selvom det er mere end to måneder siden, der sidst var gang i mejeriet)? Måske skulle jeg undskylde med "Laurits har fået en ny tand og har sovet elendigt de sidste par nætter"? Måske skulle jeg bare acceptere, at det ikke er nok at læse halvdelen af en brugsvildledning, når man åbenbart ikke selv kan gætte sig til resten? Resultatet blev i hvert fald derefter ...
For at forstå min tankegang, skal man måske lige kende lidt forhistorie. Sidste år på denne tid julehyggede jeg stor og almægtig med en flok veninder. Vi skulle have æbleskiver og havde pløjet flere Nettoer i KBH igennem for at finde en pose af anstændig størrelse. Utålmodigheden var til at tage at føle på, så vi fyrede op for ovnen - 200 grader - og smækkede en ordentlig skudefuld æwleskiver ind. Og ventede ... og ventede ... og ... nøjagtig fem minutter gik der, før der spredte sig en liflig duft af forkullet færdigfabrikeret julebagværk. Ødelagte kanonkugler var hvad vi fik! Pokkers ... pokkers, pokkers, pokkers!
Klog af skade (skulle man tro) og med sidste års æbleskivefiasko i frisk erindring købte jeg denne gang Faktas de bedste - for det kunne jo være fabrikanten, den var gal med. Så jeg
skimmede læste instruktionen bagpå posen: "Put 1 liter vand i en bradepande og smide de frosne dejkugler med vaniljeduft ned oveni"... det STOD der! Ok, måske ikke sådan ordret... Så da jeg efter 10 minutter hev dem ud af ovnen med en smule dårlig samvittighed over at være sprunget over, hvor gærdet er lavest og ikke have fremstillet bagværket selv, blev jeg mødt af synet af .... kogte æbleskiver. Bum! Ikke lækre sprøde på den måde som de kun kan blive i en frituregryde, ikke delvist sprøde og halvfedtede som de ville være blevet på hjemmelavet vis - men fuldstændig smattede som kun vådt dej kan være det på den ene side og dejligt sprøde på ovennævnt vis på den anden side. Shiiit! Kan det tænkes, mon det er muligt, kan det være, at hende der havde
skimmet læst instrukserne har overset noget? Skulle æbleskiverne mon ikke have badet i vand til navlen, men i stedet ligget på en rist og derved blevet dampet henover vandet i bradepanden? Er det virkelig muligt at ødelægge allerede færdigbagte æbleskiver, når man nu så glimrende er i stand til at fremstille pandefuld på pandefuld af anstændig kvalitet? Det korte præcise svar er - JA!
Nå, men de kunne da spises og ingen brækkede tænderne på at skulle tygge dem. Jeg observerede endda op til flere som tog to gange. Men det er dælme første gang, jeg har spist æbleskiver med en ske, fordi de var for smattede til at kunne spises med fingrene.
Bortset fra fejlslagen æbleskiveopvarmning (bemærk - ikke engang bagning, kun opvarmning... jøsses, hvor svært kan det være? En fiaskoprocent på 100, to udeblevne succeser ud af to mulige... ALDRIG MERE!) går det godt! Jeg forsøger at skrive eksamensopgave samtidig med, at jeg holder øje med Laurits, der lige pt er over alt... som i - virkelig OVER ALT. Det er hårdt arbejde at redde ham ud af skrammer, han selv har viklet sig ind i. Han bliver stadig stiktosset, hvis noget ikke lige virker efter hans hoved - om det er en bold der triller ind under sofaen, lågen til opvaskeren der lukkes for næsen af ham, eller mor og far der går den forkerte vej med ham. Det hjælper selvfølgelig ikke på humøret, at han lige har poppet sin 6. tand og derfor bare generelt er ret pylret. I det hele taget har det været en uge op ad bakke for Laurits. Lille pus ...
Billeder skal i ikke snydes for - her er lidt godt og blandet fra det sidste stykke tid
 |
| Snurre, snurre |
 |
| Far, så spiller du sådan her! Kender du den der "Mester Jacob?" |
 |
| På besøg hos bedstefar og bedstemor. Sidst på aftenen kan man godt blive træt og bare trænge til at putte og blive nusset hos bedstefar |
 |
| Drengen er blevet så langhåret at han snart skal til en tur til frisør... listepris for barneklip 215 kr... tak spids! |
 |
| En dag var mor og Laurits i haven for at fælde, ikke plukke, men fælde ukrudt |
 |
| Sovestilling 1: zzzZZzzzZZZZzz |
 |
| Sovestilling 2: ZZzzzZZzzZZzz |
 |
| En glad lille julenisse |
 |
| Julenissen kan også vaske op! |
 |
| I kvickly må unger'n få en gratis rosinbolle - Laurits siger tak som byder! |
 |
| Den unge herre har forstået ideen med sugerør og drikker nu med dem i stedet for bare at tygge i dem og kyle dem på gulvet. |
