Lægebesøg, mødregruppe og sne - masser af sne!

Ja, egentligt burde overskriften have været i modsatte rækkefølge, for det er sådan, vi har oplevet det - men skidt!
   Vi bor et af de heldige steder i landet, hvor sneen først har dalet, siden væltet ned fra himlen i en uge nu. Umiddelbart kan skønheden og begyndende julestemning være svær at ane, når man bor lige ud til ringgaden i Danmarks næststørste by. I stedet for tyst og idyllisk landskab har vi fra snevejrdags nr. 1 haft sjap, mudder og i bedste fald gråt sne. Samtidig bor vi også i en kommune, hvor budgetterne for snerydning i 2010 blev overskredet allerede i februar, hvorfor både salt og sneplove har været en mangelvare hen over weekenden. Vi skulle begge arbejde lørdag, hvor vi endte med at tage en taxa derud, fordi toget ikke kørte. Vi betalte knapt 200 kr. for at få lov til at komme på arbejde - det er simpelthen en dårlig forretning. Hjemad nægtede vi at gentage det nummer - der måtte vel komme en bus? 1½ time efter fyraften stod vi igen i Århus C (en tur der normalt kan klares på 10-15 minutter) med meget kolde tæer og meget trætte ben. Åh jo - sne er først og fremmest drønbesværligt, når man ikke får den smukke side med. Måske man burde tage en tur i skoven for at se, at sne ikke kun er møgirriterende og vådt, men også flot? I hvert fald er vinteren nu begyndt - endda en uge for tidligt i forhold til kalenderen.
   Nå, men nok om vejret - man skulle jo nødig komme til at lyde som Peter Tanev? Vi har jo i forbindelse med flytning skiftet læge, og som de samvittighedsfulde skatteydere vi er, har vi da virkelig også tænkt os at benytte os af den gratis praktiserende læge. Således har jeg været ved lægen både fredag og i dag, mandag. Onsdag og torsdag havde jeg været dårlig med hovedpine, svimmelhed osv og efter at have rådført mig med den kommende mormor, fik jeg en tid ved lægen fredag til et tjek. Han mistænkte en mulig svangerskabsforgiftning, men da blodtrykket var normalt og mængden af vand i kroppen var tilforladelig, afblæste han alarmen igen. Dejligt - jeg kunne på ingen måde overskue en svangerskabsforgiftning, der muligvis kunne ende med en rimelig for tidlig fødsel.
   I dag har jeg så været afsted igen, denne gang flankeret af Jens. Der var dog bare tale om et rutinetjek - det sidste af tre i en normal graviditet. Denne gang var vi inde ved en anden læge, en kvinde, og hun var bare rigtig god. Jeg havde ellers frygtet det en lille smule - det er lidt et spil i lotteriet at vælge læge. Der er rigtig mange valgmuligheder, og hvordan kan man lige vide, om det er et godt eller dårligt sted, man kommer til? Hende her var i hvert fald super sød, og hende skal vi nok blive glade for. Hun var stort set også tilfreds med status for graviditeten. Min vægt er fin, mængden af vand i kroppen ok, blodtryk perfekt og fosteraktivitet helt i top. Vi fik lov til at høre hjertelyd, og da hun satte doptonen på min mave, futtede det lille tog der ud af med det samme. For ligesom at sætte to streger under sin tilstedeværelse gav den lille også lige maskinen et ordentligt spark - baby er i den grad meget livlig og aktiv! Eneste minus (og det er stadig et lille et!) er, at han stadig ikke vender med hovedet nedad. Han har stadig ca. tre uger til at vende sig i, så der er ingen grund til panik endnu. Vi skal heldigvis til jordemoder igen d. 9., så må vi se, hvordan det ser ud til den tid. Har han ikke vendt sig der, vil de formegentlig forsøge at vende ham. Der er det en fordel, at der er relativt meget fostervand, da det skulle gøre vendingsforsøget nemmere. Vi krydser dog fingre for, at det slet ikke bliver nødvendigt, og at han helt af sig selv finder vej ned i bækkenet.
   I dag har jeg udnyttet endnu et af de offentlige tilbud til gravide - et møde med sundhedsplejersken og min mødregruppe. Sundhedsplejersken var desværre syg, så vi fik en vikar. Hun var rigtig sød, men bliver altså ikke den vi kommer til at skulle benytte os af. Mødregruppen, eller gravidgruppen som det jo stadig er - vi er stadig uden babyer hele vejen rundt, er sat sammen af sundhedsplejersken på baggrund af geografi, termin og antal af børn. Aldersmæssigt ligger vi ml. 22 og 41, vi er to studerende og tre færdiguddannede og venter altså alle fem barn nr. 1. Vi startede med at præsentere os selv, og herefter blev samtalen sat i gang vha. en række spørgsmål fra sundhedsplejersken. Helt fra starten var der stor åbenhed, og vi fik snakket om forventninger til fødsel, amning, fædre, os selv som mødre og til mødregruppen i det hele taget. Det var utrolig rart, at der helt fra starten var god kemi, og at snakken faldt naturligt. Jeg havde ellers frygtet, at det ville ende i ren hønsegård, hvor det handlede om at have det nyeste babytøj, leve mest økologisk og om altid at have et eller andet hjemmebagt klar. Heldigvis var det åbenbart en generel frygt, og da den var viftet væk, fik vi snakket en masse og endte faktisk med at blive en halv time længere end planlagt. Vi skal mødes igen på mandag til morgenmad på café, og så er planen ellers at mødes en gang om ugen for hurtigt at komme tæt på hinanden. Den første skal føde ved planlagt kejsersnit d. 14. december, så det varer heller ikke længe, inden der kommer bebser med. Jeg glæder mig rigtig meget til hele det her mødregruppeshow. Jeg har ikke super mange veninder med børn, og derfor er det rart med et forum, hvor dem man snakker med ikke bliver tomme i blikket, når man lufter bekymringer for hvor meget tøj, sådan en lille nyfødt mon skal have på ud i barnevognen, hvordan bleer skal vende, eller hvordan man undgår at glemme baby ude på gaden, når man også skal have barnevogn, indkøbsposer, nøgler osv. bakset hjem og fisket frem.
   Sidst men ikke mindst er jeg nu endelig klar til at indrømme det - jeg er ved at være klar til jul! I går, søndag, var Jens og jeg med Toft og Lene nede og se byens store juletræ blive tændt til yndig korsang fra små nissepiger og Nikolaj Wammen (jo - han både sang og holdt tale om energisparepærer på Danmarks største juletræ). Jeg blev helt grebet af stemningen, den pletvis hvide sne og duften af glög og æbleskiver, og derfor vil jeg slutte med et "glædeligt december til alle"

/Mette

Da jeg ikke rigtig har nogen billeder af lægen og ikke synes, at grågrumset snesjap er særlig idyllisk, må I i stedet få et billede af fuldstændig upraktisk pude, som har fundet ved ind i det lille hjem (måske via mit dankort?). Det er en fin lille abe og ikke helt magen til billedet her. Der er nemlig ikke lavet to puder, der er ens, de er alle af forskelligt stof og syet i hånden. SÅ fine - selv Jens var solgt - og det siger ellers ikke så lidt!

Symbiosen brudt - men kun for en kort tid

Så er det tid til endnu en opdatering fra Århus C på en mandag, der har bragt genforening til det unge og kommende forældrepar, der ellers har været adskilt i op til flere døgn i træk! Ak ja...
   Torsdag morgen drog Jens til Give for sammen med sin gruppe at deltage i et 48 timers udviklingsprojekt på Give Konfekture A/S. Her skulle de sammen med en forskellige andre studerende hjælpe firmaet med at forbedre deres produkter. Jens er selv meget beskeden, når han skal fortælle hvorfor lige nøjagtig deres gruppe var valgt til at deltage i projektet, men faktum er, at det er fordi de er blandt de to bedste grupper på skolen, og derfor har underviserne tilbudt dem deltagelse. Jeg vil gerne prale med ham, når han nu selv bliver lidt forlegen over at få ros.
   Velankomne til Give blev de præsenteret for deres projekt - Jens og co. skulle videreudvikle en sukkerfri marmelade. I løbet af de 48 timer fandt de frem til, at den marmelade fabrikken producerer nu havde for høj pH-værdi, for mange forskellige smagsnuancer mv. Ejerne var meget interesserede og lyttede til de fremlagte ideer, og Jens var i det hele taget imponeret over, hvor alvorligt ejerne tog de resultater og de forslag en gruppe studerende havde. Det havde været en rigtig god oplevelse og understøttet drømmen om at finde job som produktudvikler, når studietiden inden længe er overstået.
    Her er et link fra TV2 Syd som har bragt et indslag fra projektet. Den opmærksomme seer vil lægge mærke til en lille linselus, der ikke bare én, men hele TO gange sniger sig forbi kameraet med en travl mine. Kvinderne, der laver flødeboller, er i øvrigt også fra Jens' hold, og dem takker vi for ondt i maven, da deres flødebolleforsøg har resulteret i dejligt mange smagsprøver til blandt andre os!
http://www.tvsyd.dk/artikel/72404?autoplay=1
   Jens vendte hjem til Århus lørdag middag, og vores veje krydsedes kort på banegården, hvor jeg sammen med en gruppe tøser fra mit gamle nordisk hold skulle besøge Jeanette i København. Vi tog toget så vi var fremme i hovedstaden kl. 17. lørdag eftermiddag. Herefter fik vi noget mad, gik en tur og hyggede på café. Søndag sov vi længe og var kulturelle på Glyptoteket, som bl.a. kunne vise en udstilling af Claus Beck-Nielsen, som vi har arbejdet med i litteraturhistorie. Han er en meget sær mand som kort fortalt har erklæret sig selv for død. Han lever nu videre som organisationen Das Beckwerk, som bl.a. har stået for en begravelse af Claus Beck-Nielsen på Assistens Kirkegården i København. Vi har været til et foredrag med Das Beckwerk i Århus, og Julie og Jeanette har desuden deltaget i et skrivekursus på Testrup Højskole, hvor de har haft Das Beckwerk som lærer. Det er lidt svært at forklare ideen bag Das Beckwerk, især fordi det er en form for kunst jeg godt kan have meget svært ved at forstå. Derfor indsætter jeg endnu et link, så i selv kan kigge lidt nærmere på udstillingen, hvis det skulle have vækket nogens interesse eller nysgerrighed
http://www.glyptoteket.dk/dasbeckwerk
   Søndag eftermiddag og tidlig aften tilbragte vi i Tivoli. Her nød vi den smukke julebelysning, og selvom jeg stadig ikke er klar til at overgive mig til julen, skal man vist være mere end almindelig blind (hvilket nogen måske med rette vil mene, at jeg er, hvis jeg undlader at iføre mig øjenkrykker) for ikke kunne se skønheden i den gamle have beklædt i lys, kunstigt sne og julepynt.

Her fx. et kæmpestort og meget flot juletræ. Billedets kvalitet er ikke helt i top, da det er tage med mobilen

Her et billede taget helt inde under et stort lindetræ. Det var næsten helt eventyrligt at stå i den smukke belysning.
















Mandag formiddag stod vi på bussen i Valby, kl. 13 var vi tilbage i Århus og efter en kort vagt på arbejde er jeg nu tilbage på matriklen - dejligt!

Ooog til sidst en maveopdatering. Jeg er i skrivende stund 32+4 og om kun en måned og en dag (altså lillejuleaften) vil en evt. fødsel være betegnet som rettidig. Det er helt vildt så hurtigt tiden går nu. Heldigvis er vi mere eller mindre klar til ham, og utålmodigheden er så småt er begyndt at komme snigende. Jeg er nu af den opfattelse, at nu har vi prøvet graviditet - nu vil vi godt prøve baby i stedet for. Desuden har jeg været plaget af mange og lange plukkeveer, som gør graviditeten lidt mere upraktisk og ubehagelig. Måske skal jeg bare erkende at 1½ måned før termin skal man ikke renge med at kunne løbe efter bussen/arbejde 6 timer i træk/løfte tunge poser og tasker op af trappen uden at det hævner sig? Heldigvis er der heller ikke ret lang tid til barsel fra jobbet, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til.

  
Her et billede af babyboligen hvor udlejeren ser en anelse mere kæk ud, end hun i virkeligheden føler sig. Som i kan se, er maven stadig stor (og nu også tung). Den er den bedste hagesmæk, jeg har haft til dato - den fanger simpelthen ALT, intet slipper forbi. Som man måske kan ane på billedet (jeg kan i hvert fald både se og mærke det) har jeg en del vand i kroppen, hvilket tydeligst viser sig i hænder og fødder.










/Mette

Lilypie

Lige et kort info-indlæg:
Som i kan se i højre side af bloggen, har jeg indsat en Lilypie Maternity ticker. Det er en tælledims, der tæller ned til min termin d. 13. januar. I kan desuden se hvor stor Lillemanden er, hvad hans lille krop kan nu, hvor langt den er udviklet osv. Dette er dog kun gennemsnitlige tal, og da vi allerede har konstateret, at han ligger et pænt stykke over normalvægt, tror jeg ikke, at vi skal hænge os alt for meget i den del. Men det er da lidt sjovt alligevel...
Knus og god weekend
/Mette - som IKKE er ude i julesneen

Shopping + forsøgskanin + gourmet = kold og regnfuld onsdag

Nu sidder der måske en enkelt læser eller to derude bag skærmen og tænker "jøsses - hun er da vist både sproglig student OG humanist siden sådan en overskrift kan give mening" - og I har ret! Men tillad mig alligevel at uddybe i følgende blogindlæg...
   Først om shopping: Jens og jeg havde begge undervisningsfri i dag, og vi havde derfor bestemt os for at fejre det med ikkeundervisningsrelaterede gøremål. Det er som tidligere nævnt så småt begyndt at gå op for os, at det ikke varer uanede mængder af tid, før Lillemanden banker på døren (eller hovedet mod bækkenet?), så vi besluttede os for at samle en del af de løse babyindkøbsender i Ønskebørn i dag. Vi entrede derfor enhver hormonramt gravids himmerrige og enhver kommende fars største mareridt med et forberedt dankort og indøvet "på beløbet, tak". Efter at have turneret butikken rundt et par gange fandt vi frem til en puslepude, en ammepude, to sæt sengetøj, et termometer, en flaskerenser, et lille vaskefad og en heeeel masse strømper og strømpebukser. Heldigvis var beløbet overskueligt, og den frygtede paniksved på overlæben udeblev. Vi fik det hele slæbt hjem og puttet ned i de rigtige skuffer, som nu bugner endnu mere, end de gjorde i forvejen.
   Og apropos skuffer - dem har vi også fået flere af som kan fyldes til brístepunktet af LIVSNØDVENDIGT meget babytøj. Vi har nemlig været en tur i IKEA og har investeret i en puslekommode. Jeg havde for stykke tid siden fået tigget og tudet mig til en tur i det famøse bolighus/-helvede, og sidste torsdag kom vi afsted. Jeg følte mig rigtig snu og snedig og tænkte, at stakkels Jens igen havde været udsat for kvindelist, som han ikke forstod. Men jeg tog fejl! Jeg havde måske nok fået lov til at komme en tur i IKEA, men det blev på Jens' præmisser. Vi skulle købe en reol og en puslekommode, hvilket betød, at vi ikke kunne transportere det hjem i bus, ergo måtte vi alliere os med nogen med bil. Valget faldt på Frank, og jeg tror ikke, at det var helt tilfældigt. Der viste sig nemlig at være rigtig mange fordele forbundet med det valg, hvis man nu er Jens og ens begejstring for IKEA har begrænset størrelse. For det første havde Jens regnet ud, at deltagelse af en tredjepart ville minimere mine hysteriske anfald og turen igennem tingel-tangel-etagen. Dernæst havde Frank en aftale med sin storebror, hvilket skabte en naturlig tidsbegrænsning på opholdet. Sidst men ikke mindst er Franks bil ikke den største blandt biler (selvom den er god, pålidelig og rar at låne), hvilket igen satte en effektiv stopper for indkøb før det tog fuldstændig overhånd. Alt i alt betød denne konstellation, at vi endte med at købe nøjagtig det, vi var taget afsted efter... og to opvaskebørster. Billigt, effektivt - og jeg var slet ikke så smart, som jeg først havde troet. I virkeligheden var det vist mig, der havde været udsat for listig tankegang, hittet på af trængt mand, der godt kunne se fornuften i en tur i IKEA, men som ikke havde den mindste smule lyst til at trække det mere i langdrag end allerhøjst nødvendigt. Både puslekommode og reol er nu samlet og taget i brug. Tak for turen, Frank!
   Forsøgskanin: Jeg modtog forleden et brev med posten, hvor jeg blev tilbudt at deltage i et forskningsprojekt, de kører på Skejby. Forsøget handler om mental smertelindring i forbindelse med fødsler. Jeg var i dag til et informationsmøde hos jordemoderen og er nu officielt deltager i projektet. Ideen til projektet bunder i, at mulighederne for medicinsk smertelindring er begrænset, idet at alt hvad man giver moderen, giver man også barnet, og det kan ikke tåle ret meget medicin. Derfor søger man alternativer, og da mental træning allerede bliver brugt flere steder i medicinalregi m.m., har man, understøttet af udenlandske forskningsprojekter, valgt at undersøge det i forhold til fødsler. De udenlandske undersøgelser viser, at kvinder der gør brug af mental træning ofte har et bedre fødselsforløb, idet de har bedre kontrol over og er i bedre kontakt med deres krop, de føder hurtigere, de får færre rygmarvsbedøvelser og fødselsdepressioner, ligesom man i flere tilfælde har været i stand til at afværge fødsler før uge 38. Der er ingen bivirkninger forbundet med forsøgene. Det foregår på den måde, at man bliver inddelt i tre grupper. Den første gruppe får undervisnings i selvhypnose, der beskrives som en tilstand, hvor man lukker sig ind i sig selv og arbejder med sin krop - de sammenligner det med at falde i staver. Den anden gruppe modtager undervisning i afspænding, og den sidste gruppe får ikke yderligere tilbud end de, der normalt gives til fødende på Skejby. Så skal man svare på nogle spørgeskemaer i graviditeten, 6 uger efter fødslen og 6 måneder efter fødslen. Man kan til enhver tid trække sig fra forsøget, og de almindelige smertelindringstilbud til den fødende er ikke begrænset til den tredje gruppe, men er fuldt tilgængelige for alle. Jeg synes, det lyder som et super spændende projekt. Jeg kan godt have svært ved at forestille mig sammenligningsgrundlaget, da smerte må være noget af det man opfatter mest individuelt i hele verden, ligesom der ikke findes to ens fødsler. Jeg har dog valgt at fokusere på, at det værste der kan ske ved min deltagelse er, at jeg ikke får noget ud af det, og at det bedste der kan ske er, at jeg får nogle gode redskaber under fødslen. Så nu må vi se -er i hvert fald spændt på det hele!
   Sidst men ikke mindst, gourmet: Jeg havde givet Jens en "Smart Box" med en gastronomisk oplevelse i fødselsdagsgave. En Smart Box er en form for gavekort, som man køber i Bog og Idé. Her kan man købe forskellige oplevelser (Brunch, kroophold osv.), hvor man frit kan vælge imellem en række udvalgte værter for arrangementet. Jeg havde givet Jens en "gastronomisk oplevelse", og i anledningen af onsdag (findes der en bedre anledning?) havde vi bestilt bord på Restaurent Mellemrum. Det er en vildt hyggelig restaurent, med kompetent personale og en rigtig god stemning. Vi fik tre forudbestemte retter: carpaccio af tun, krondyrfilet med flødekartofler og vildtglace samt en æbledessert med tærte, sorbet og tørrede æbler. Fordi jeg er gravid er rå tun i så store mængder en dårlig idé, så jeg fik i stedet en ovnbagt sandart med jordskokkesuppe og jordskokkechips. Det hele var fantastisk lækkert og veltilberedt. Jens fik desuden en vinmenu, der også var lige i øjet. Vi gik derfra mætte og glade og kan varmt anbefale alle at besøge den restaurent ved lejlighed.

/Mette - som dog lige vil tilføje et par billeder!

Her ser vi Farmand udfolde sine maskuline evner med noget meget mandigt værktøj. Puslekommoden blev samlet i en ruf, og alle skuffer glider som de skal, åbner ud ad osv. Skønt!

Endnu et billede af Jens og IKEA-møbel. Denne gang i en lidt mere uhandy arbejdsstilling, men ikke destro mindre fuldt koncentreret - ja han opdagede faktisk slet ikke fotografen!

Og her er så det færdige resultat! Et stk. puslekommode proppet til randen. Her ser i desuden den fine puslepude som matcher det ene sæt sengetøj og ammepuden. Musen er en gave fra en kunde fra butikken, som blev meget glad da hun fandt ud af, at vi venter os...

Sidst men ikke mindst lidt dokumentation af HVOR meget tøj der ligger gemt i de to skuffer (for ikke at nævne det, der ligger i den store hvide kommode som ikke er med på billedet). Det skal dog nævnes at moren har gjort kup på kup ved at købe brugt tøj. Så sent som i mandags modtog jeg en pakke med posten (eller jeg hentede den på posthuset - det viser sig at postbudet og jeg ikke er helt enige om, hvornår han har forsøgt at aflevere noget på adressen, og hvornår han bare har smidt en "kom selv ned på posthuset og hent din åndssvage pakke - jeg gider i hvert fald ikke gå op af trappen med den!"-seddel i postkassen, men lad nu det ligge), som indeholdt i alt 27 stykker mærketøj i størrelse nyfødt som knapt nok er brugt. Pris inkl. fragt 310 kr. Det er næsten bedre end at få penge tilbage i skat, jeg føler virkelig, at jeg har skudt papegøjen :)