Opdatering på en hel almindelig lørdag

Hermed en lille statusopdatering fra en lørdag der har stået på lidt af hvert og ingenting. Vi sidder nu plantet foran skærmene - Jens foran TVet og jeg foran computeren, hvorfra jeg nyder ævl og kævl af egen avl (jeg læser med andre ord læser bloggen igennem) og kommer i tanke om, at her vist mangler et nyt indlæg.
   Vi er så småt ved at gøre klar til næste weekends højdepunkt - flytning. Jens' kammerat, Morten, er for nyligt selv flyttet, så han havde 20 flyttekasser vi kunne låne. "Fedt!" - tænkte vi, "det skal nok række et langt stykke hen ad vejen." 1½ time senere var kasserne fulde og kun en ubetydelig del af vores skrammel pakket ned. Så i morgen går turen til Silvan efter endnu flere kasser. Jeg er så småt ved at blive i tvivl om, om der overhovedet er plads til så mange kasser herinde - vi må stable dem højt! Planen er nu, at Jens med hjælp fra en håndfuld kammerater flytter det hele fredag eftermiddag, mens jeg er på arbejde. Inden da er resten af lejligheden forhåbentlig på mystisk vis blevet pakket ned - hvordan det helt praktisk vil ske, har jeg endnu ikke gennemskuet, da jeg ikke synes der er mange ledige timer i den kommende uge. Opdatering vil følge!

Her er Jens i virvaret af flyttekasser, dimser, dutter, ting vi ikke anede vi ejede og bøger - masser af bøger! Sidst nævnte er pakket i de flade kasser, der ses til venstre i billedet i et spinkelt håb om ikke at invalidere flere flyttemænd end aller højst nødvendigt.








Da jeg har været på arbejde i dag og eftermiddagen har stået på nedpakken syntes vi, at aftensmad udefra ville være velfortjent, og som altid når vi skal forkæle os selv faldt valget på Sota Sushi Bar. Til alle der endnu ikke har lært at nyde den japanske specialitet, er Sota virkelig stedet at gøre første forsøg. Det er så lækkert og veltilberedt, og vi er lige tilfredse (og mætte!) hver gang, vi går derfra. Efterhånden er de begyndt at kende os dernede, og modsat hos pizzamanden er det her ikke pinligt, men dejligt, når de fx kommer med to store glas vand, uden vi behøver at bestille det, fordi det er det vi plejer at få.

På billedet her kan man se, at det at spise sushi (når det ellers er lavet ordentligt) også handler om at "spise med øjnene". Farvespillet og anretningen er fantastisk, og det er lige før man slet ikke nænner at spise det... men også kun lige før! En time efter dette billede er taget, var vi på vej ud af døren igen. Vi var jo heller ikke kommet for at danse...
   Øverst til venstre er makiruller (ris og fisk rullet i tang) med dybstegte rejer og rå tun ovenpå. Øverst til højre er grillet and med babysalat rullet i rispapir. Nederst til venstre er makiruller med krabbe og avokado og til sidst er der nederst til højre inside-out ruller med friskost, tun og fiskeæg. Allerøverst ses Jens, som nøje overvejer i hvilken rækkefølge og med hvilken mængde wasabi, han skal indtage disse mængder af ris og rå fisk. Det skal lige siges, at de to fade er til deling!




Og sidst får i en babyopdatering. Lillemanden skal nu veje omkring 700-800 gram. Hans lille krop er begyndt at danne det stof, der, inden han bliver født, skal folde lungerne ud. Det betyder, at hvis han skulle komme ud i morgen ville han have 82% chance for at overleve, idet lægerne kan tilføre dette stof kunstigt og derved modne lungerne. Men vi satser nu alligevel på, at han bliver derinde i hvert fald indtil næste år. Vi har nemlig ikke rigtig tid før, da der lige er en flytning, eksaminer, arbejde og jul, der skal overstås inden. I øvrigt er der ingenting der tyder på at han skulle komme ud før tid. Jeg har det rigtig godt, en lille smule plukkeveer, ømme fødder sidst på dagen og minimale bækkensmerter selv efter 6 timers arbejde uden pauser. Der udover er han VIRKELIG livlig og meget vågen. Så alt er godt! Jeg regner med at lægen giver mig ret, når jeg skal til 2. graviditetsundersøgelse på fredag. Ligenu går vi desuden og venter på en opringning fra sundhedsplejersken, som åbenbart er den der står for samling af mødregrupper her i bydelen. Her hvor vi bor nu får vi tilbudt mødregrupper inden fødslen, så det er jeg lidt spændt på.

I får lige et billede af maven. Det er godt nok en uge gammelt, men der er ikke sket det helt vilde siden. Det er pt skønt at være gravid - maven kan ikke skjules, men er samtidig heller ikke stor nok til at være i vejen... eller mere i vejen end at jeg spilder alting på den, men det er småting og er ikke kun begrænset til graviditet i 6. måned. I dette tilfælde er det vist mere et spørgsmål om genetik - jeg håber Lillemanden kommer til at ligne sin far på det punkt!
Vægten siger +3,5 kg og det er vist heller ingen hemmelighed hvor de sidder gemt.







Forresten modtager vi gerne navneforslag. Lige nu smager vi på Laurits og Jacob. Christian er indtil videre lagt lidt på køl - det er som om, det ikke er det, han hedder. Endnu en uforklarlig mavefornemmelse a la at jeg vidste, at det var en dreng. Kom med jeres bedste bud!

/Mette

Ferie i Budapest

I anledningen af deres 25 års bryllupsdag d. 20. juli havde mine forældre inviteret på sommerferie til Budapest. Som julen der varer lige til påske, varer et sølvbrullup åbenbart fra sommer til efterår, og således landede vi i Budapest om eftermiddagen torsdag d. 2. Her ventede en fantastisk herskabslejlighed indrettet efter nyeste IKEA-katalog - lidt af et kultur-og stil-clash. Her var HØJT til loftet, der var rigt udsmykket med kunstfærdig stuk, gamle sildebensgulve og flotte vinduer (der godt kunne have båret overordentligt ekstravagante, tunge bordeaux gulv-til-loft gardiner i bedste klunkestil) side om side med plastikstole, rispapirslamper og moderne køkken.

Her et skønt billede af Jens, som slaver i køkkenet (eller poserer for fotografen?). Det giver en lille fornemmelse af hvor højt der er til loftet - og dog, der var VIRKELIG højt!

Her et billede fra det store soveværelse. Vi skridtede rummet af og sjussede os frem til at hele vores lejlighed inkl. reposet i opgangen nemt kunne have været her. Samtidig viser billedet de smukke, gamle vinduer indrammet af IKEA-lamper, -gardiner,-møbler osv.







Efter at have suget de første indtryk af den ungarske hovedstad til os på busturen fra lufthavnen til lejligheden, begav vi os nu ud i hvad der viste sig at være en storslået og kompleks by. Vi lærte hurtigt Budapests centrum at kende som et sted præget af ekstravagant og overvældende arkitektur, lækre restaurenter med udsøgte menukort og en gennemtrængende dunst af ferskenduftfrisker. 

Her et billede af parlamentet, en på alle måder utrolig bygning, der bl.a. rummer 20 km trapper indvendigt. Det er opført over 7 år omkring afslutningen af 1800-tallet, hvor der gennemsnitligt har arbejdet 1000 håndværkere på det konstant. En restauration blev påbegyndt i 1925 og er endnu ikke afsluttet, hvilket forklarer stilladset på venstre side.

Billedet her er taget i byens største jødiske synagoge. Stedet var uden tvivl meget helligt for de troende, hvorfor alle mænd blev påbudt at iklæde sig den traditionelle hovedbeklædning ligesom alle kvinder skulle have tildækkede skuldre. Synagogen havde under 2. verdenskrig været centrum for den jødiske ghetto, og derfor var der talrige mindesmærker til ære for de over 2000 omkomne bydelen afslørede efter krigens afslutning og ghettoens befrielse. Alt sammen meget fascinerende og gribende.

Heltepladsen - opført for at mindes og æres Ungarns afdøde helte, der bl.a. tæller gamle stammeledere. Pladsen var som alt andet overdådig og storslået. Desværre havde de netop fundet en gammel bombe på en byggeplads i nærheden, hvilket betød at pladsen blev afspærret ligesom resten af ruten vi havde tænkt os at følge den dag. Vi travede derfor en hel del frem og tilbage for at forsøge at undgå politiafspærringer, men modsat Danmark lider Ungarn ikke af politimangel og vores planer blev gang på gang forpurret af uniformerede brød uden humor. Heldigvis nåede vi da at tage billedet her!

Turen bød også på et besøg i zoologisk have, på museum, på bådtur an der schönen blauen Donau (som måske burde omdøbes til "der schönen GRAUEN" i stedet?) og en hel masse lækker mad og vin. Vi kom rundt med byens metro, der tæller tre linjer hvoraf den ene er Europas ældste. Det fungerede fuldstændigt fejlfrit når bare vi fik talt stationer, da ungarsk udtalt over skrattende højttalere må være uforståeligt for selv indfødte ungarere.
   Alt i alt fik vi lov at se Budapest fra sin smukkeste side, men samtidig var vi heller ikke i tvivl om byens hårde skæbne. De smukke, gamle bygninger stod mere eller mindre i forfald. De vidnede om tidligere tiders storhed, men samtidig om mere nutidig histories barske sandhed. Dette understøttedes af de hjemløse tiggere i gaderne og metroen, ligesom bådturen ned ad Donau afslørede at vi ikke skulle ret langt uden for det rige centrum for at se Ungarn som det også er - beton i beton, og ikke kun smukke parker, storslået arkitektur og smukke, langbende kvinder i høje stiletter. Det giver stof til eftertanke og gør,at man forstår at værdsætte den danske velfærdsstat ligegyldigt om den er med rød eller blå galionsfigur.
   Nu er vi så hjemme igen, og må efter et aftensmåltid bestående af varm leverpostej og medister på rugbrød konstatere at ude er godt, men også at hjemme - trods alt - er bedst!

/Mette